Uge 40 - 2016

Invasiv pneumokoksygdom og tilslutning til pneumokokvaccination i børnevaccinationsprogrammet 2015
Nyt subsite om rejsevaccination på SSI’s hjemmeside

Invasiv pneumokoksygdom og tilslutning til pneumokokvaccination i børnevaccinationsprogrammet 2015

Den 7-valente konjugerede pneumokokvaccine (PCV-7) blev indført i det danske børnevaccinationsprogram den 1. oktober 2007 og blev efterfølgende gradvist erstattet af den mere dækkende 13-valente, konjugerede vaccine (PCV-13) fra april 2010. Der anbefales 3 vaccinationer i alderen 3, 5 og 12 måneder.

Laboratorieovervågningsdata forud for indførelsen af PCV-7 viste, at 64 % af alle tilfælde af invasiv pneumokoksygdom (IPS) hos børn op til fem år skyldtes pneumokokserotyper indeholdt i PCV-7 (4, 6B, 9V, 14, 18C, 19F og 23F), og at 91 % af IPS i samme aldersgruppe skyldtes serotyper indeholdt i PCV-13 (PCV-7-serotyperne plus serotype 1, 3, 5, 6A, 7F og 19A), EPI-NYT 37 a+b/07.

Vaccinationstilslutning

Tilslutningen er opgjort på basis af data fra Det Danske Vaccinationsregister og vedrører vaccinationer givet til og med den 10. september 2016.

Tilslutningen til PCV-vacciner i børnevaccinationsprogrammet for fødselskohorterne 2007-2015 var 85-94 % for den første PCV, 82-93 % for den anden PCV, og for 2007-2014 var den 69-90 % for den tredje PCV, tabel 1. Fødselskohorte 2015 var ikke færdigvaccineret for tredje PCV på opgørelsestidspunktet. Der er beskedne geografiske forskelle med lidt lavere tilslutning for tredje PCV i landsdelene Vest- og Sydsjælland og København by dvs. Københavns, Frederiksberg, Tårnby og Dragør kommuner, sammenlignet med de øvrige landsdele, www.ssi.dk/data.

Tilslutningen til PCV er stigende og er nu på niveau med tilslutningen til DiTeKiPolHib-/DiTeKiPolHibHbv-vaccinen, som gives samtidigt. Tidligere var tilslutningen mellem et og to procentpoint lavere.

EPI-NYT uge 40 2016 tabel 1 

Ændringer i forekomsten af IPS

Figur 1 viser den aldersspecifikke forekomst af laboratoriebekræftede tilfælde af IPS pr. 100.000 indbyggere før og efter indførelse af PCV-7 og PCV-13 i børnevaccinationsprogrammet.

Opgørelsen er baseret på landsdækkende data fra Neisseria og Streptokok Reference Laboratoriet, Statens Serum Institut (SSI). Et IPS-tilfælde defineres som et sygdomstilfælde, hvor der er påvist vækst af pneumokokker (Streptococcus pneumoniae) i cerebrospinalvæske, blod eller andet normalt sterilt prøvemateriale som fx led. Siden den 1. oktober 2007 har det været lovpligtigt at indsende pneumokokisolater til serotypebestemmelse på SSI af hensyn til den nationale overvågning af IPS.

Den samlede incidens af IPS i befolkningen i perioden fra 2000 til 2007, dvs. før PCV-vaccinationen blev indført, var ca. 20 tilfælde/100.000 eller omkring 1.060 tilfælde pr. år. Incidensen er nu signifikant reduceret med cirka 25 %, svarende til 15 tilfælde/100.000 eller 840 tilfælde pr. år i PCV-13-perioden. Faldet i incidensen af IPS ses både blandt vaccinerede og ikke-vaccinerede aldersgrupper. Det mest udtalte fald er set blandt børn <2 år, hvor incidensen er faldet med ca. 71 % i PCV-13-perioden (2011-2015), i forhold til før indførelsen af pneumokokvaccination. Dette svarer til et fald i incidensen fra 55 før indførelsen af pneumokokvaccination til 17 tilfælde per 100.000 for denne aldersgruppe. IPS-incidensen for de 6 ekstra serotyper, som er inkluderet i PCV-13-vaccinen er faldet, fra 13 til 1,5 tilfælde per 100.000, hos disse børn der er det primære mål for vaccinationsprogrammet. Forekomsten af de serotyper, som ikke er inkluderet i vaccinen, er dog steget signifikant fra 5,5 til 15 tilfælde per 100.000, men ikke nok til at overskygge den samlede gavn af vaccinen, figur 1.

Blandt personer over 65 år har der været et signifikant fald i incidensen af IPS fra ca. 66 tilfælde/100.000 inden vaccinens indførelse til ca. 48 tilfælde/100.000 i PCV-13-perioden. Dette fald skyldes overvejende et fald i forekomsten af de serotyper, som er omfattet af PCV-7 og PCV-13. Det observerede fald i incidensen hos de ofte uvaccinerede ældre antages at skyldes, at PCV-vaccination reducerer bærertilstand hos vaccinerede børn med de serotyper, som er omfattet af PCV og dermed medfører mindre cirkulation af vaccine-serotyper i befolkningen, den såkaldte flokbeskyttelseseffekt. I 2014 og 2015 har der været en lille stigning i incidensen, hvilket, ligesom for børn <2 år, skyldes en øget forekomst af serotyper, der ikke er inkluderet i vaccinen. I PCV-13-perioden er der desuden observeret et fald i antal dødsfald efter IPS blandt personer over 65 år sammenlignet med perioden før vaccinens indførelse og i PCV-7-perioden. Ved at kombinere IPS-tilfælde med CPR-registeret kan den IPS-relaterede dødelighed bestemmes ved at tælle alle dødsfald 30 dage efter påvisning af IPS. IPS er en alvorlig infektion og er forbundet med høj dødelighed. Efter indførelse af PCV-13 i børnevaccinationsprogrammet er risikoen for at dø efter IPS faldet med omkring 20%, og samlet set er der over 30 færre dødsfald per år efter IPS.

EPI-NYT uge 40 2016 figur 1

Kommentar

Otte år efter indførelsen af den første konjugerede pneumokokvaccine forekommer PCV-7-/PCV-13-serotyper sjældent som årsag til IPS hos børn <2 år i Danmark. Data til og med 2015 viser dog en signifikant øget forekomst af ikke-vaccine-serotyper blandt børn <2 år og blandt de ældre over 65 år, samt en mindre stigning i IPS-incidensen hos ældre over 65 år. Denne stigning overskygger fortsat ikke den overordnede positive effekt af vaccinen. Der er i PCV-13-perioden ydermere set et fald i dødeligheden efter IPS for de ældre over 65 år, hvilket antages at skyldes den tidligere beskrevne flokbeskyttelseseffekt.

(Z.B. Harboe, T. Dalby, H.-C. Slotved og K. Fuursted Mikrobiologi og Infektionskontrol, L. Espenhain, V.F. de Casadevante, P. Valentiner-Branth, Afdeling for Infektionsepidemiologi)

Nyt subsite om rejsevaccination på SSI’s hjemmeside

SSI har udviklet et nyt subsite med anbefalinger om vaccination og evt. forebyggelse af malaria til rejsende.

Siden erstatter den nuværende løsning ”Rejser og smitsomme sygdomme” og har fået navnet ”Rejsevaccination”. Siden er målrettet både sundhedspersonale, som yder rejserådgivning og rejsevaccination samt den rejsende.

Anbefalinger baseres på rejsevarighed og type

Anbefalingerne er fortsat bygget op omkring rejsens varighed og typen af rejse, som nu er samlet i samme gruppering. Indgangen til søgning er et bestemt land, og når rejsevarighed/type er valgt, vises de relevante vacciner og evt. malariaforebyggelse.
For de enkelte vacciner vil der være information om seneste start af vaccination før afrejse, hvor mange doser der skal gives, fra hvilken alder vaccinen kan gives, og hvor længe man er beskyttet efter vaccination.

Malaria, gul feber og særlige risici

Som noget nyt er for alle lande angivet, om man kan blive afkrævet dokumentation for vaccination mod gul feber – både ved indrejse fra Danmark og fra gul feber endemiske områder. Eventuelle særlige risici, enten i form af risikoadfærd eller risikoområder, som kan medføre anbefaling om yderligere vaccinationer, er samlet sidst i listen over foreslåede vacciner.

Hvis der er anbefaling om malariaforebyggelse – enten alene i form af beskyttelse mod myggestik eller samtidig brug af medicinsk forebyggelse – vil typen af malariamedicin og de relevante risikoområder i landet være beskrevet i teksten. Som støtte til beslutningen om hvilket niveau af malariaforebyggelse der bør anvendes, vil der for udvalgte lande være et link til et kort med visning af graderede risikoområder for malaria.

Aktuelle sygdomsudbrud

På ”Rejsevaccination” vil man også kunne finde oplysning om aktuelle sygdomsudbrud, om generelle rejseråd, information til den gravide rejsende samt henvisninger til rejsemedicinske klinikker, som giver rejsemedicinsk rådgivning i forbindelse med rejsevaccination.

(A.H. Christiansen, H. Bang, L.S. Vestergaard, P.H. Andersen, Afdeling for Infektionsepidemiologi, B. Jørgensen, R. Ravnsbæk Bode, Direktionssekretariatet)

Læs tidligere numre af EPI-NYT

5. oktober 2016