Uge 45 - 2013

MiBa - Den danske mikrobiologidatabase

MiBa - Den danske mikrobiologidatabase

MiBa er en landsdækkende automatisk opdateret database over mikrobiologiske undersøgelsesresultater. Formålene er:

  1. at give sundhedspersonale adgang til mikrobiologiske prøvesvar fra hele landet for patienter de har i behandling
  2. at gøre den nationale overvågning af infektionssygdomme og mikroorganismer automatisk, fleksibel, rettidig og komplet
  3. at være en fælles ressource for forskningsprojekter
  4. at sikre automatisk overførsel af data til andre databaser m.h.p. overvågning af fx antibiotikaresistens og sygehusinfektioner (HAIBA).

MiBa blev skabt i samarbejde med de klinisk mikrobiologiske afdelinger (KMA), leverandører af to laboratorie-IT-systemer (MADS og Autonik), MedCom og Statens Serum Institut (SSI). MiBa er således et samarbejdsprojekt mellem SSI og KMA. Den overordnede styring varetages af et repræsentantskab, hvor hver KMA er repræsenteret. MiBa er hovedsageligt finansieret via en bevilling fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse fra 2009. Siden januar 2010 er alle mikrobiologiske prøvesvar fra KMA blevet overført elektronisk til MiBa. Dataoverførslen ændrer ikke på ejerskabet af data, så data ejes fortsat af de respektive KMA/Regioner.

National svarvisning

Det er kun relevant sundhedspersonale, som er involveret i rådgivning, diagnostik og behandling af den enkelte patient, der har tilladelse til at slå svar op i MiBa. Indtil udgangen af 2011 var det i praksis kun kliniske mikrobiologer, der havde adgang til MiBa. Der bygges nu også adgangsløsninger for andet relevant sundhedspersonale. Målet er, at MiBa skal kunne tilgås direkte fra det lokale IT-system uden ekstra log-on procedurer. Praktiserende læger har ikke direkte adgang til MiBa, men kan se mikrobiologiske svar via Laboratorieportalen, som henter data fra MiBa. Alle læger kan tilgå Laboratorieportalen via Sundhed.dk med et medarbejdercertifikat. Praktiserende læger kan komme hurtigere til Laboratorieportalen via WebReq. Patienter har endnu ikke adgang til egne data i MiBa, men det er tanken, at der skal etableres adgang via Laboratorieportalen og Sundhed.dk. Man kan læse mere om adgangsveje og regler for adgang på MiBa's hjemmeside: www.ssi.dk/miba.

MiBa er nu blevet en del af de daglige arbejdsrutiner for et voksende antal læger og sygeplejersker, og anvendelsen stiger i takt med udviklingen af nye adgangsløsninger, figur 1.

EPI-NYT uge 45 2013 figur 1

Datamodel

Princippet i MiBa er, at hver gang en KMA sender et prøvesvar til rekvirenten, sendes en elektronisk kopi til databasen, figur 2. Ved hjælp af en standard overførselsprotokol (MedCom XRPT05) og en automatisk oversættelse af lokale koder til fælles koder (mapning) kan man, trods store lokale forskelle, opnå data i MiBa med en relativt ensartet struktur. 

EPI-NYT uge 45 2013 figur 2 

Overvågning af smitsomme sygdomme

Der stilles i dag store krav til en rettidig overvågning, kontrol og målrettet forebyggelse af smitsomme sygdomme. Etableringen af MiBa udgør den første fase af en modernisering af det nationale smitteberedskab.

SSI's overvågning har hidtil været baseret dels på en overvågning af individuelle kliniske tilfælde (ved hjælp af papirblanketter som fx formular 1515) og dels indberetninger fra laboratorier, der har påvist mikroorganismer eller andre markører for de pågældende sygdomme. Denne overvågning er baseret på manuelle arbejdsgange, hvorfor det er et stort arbejde at indberette, sende og opgøre disse data. Erfaringen viser, at flere sygdomme er underrapporteret, og at anmeldelserne ofte er forsinkede.

Der er en række fordele ved at bruge MiBa til overvågning. Idet data overføres samtidigt med det kliniske prøvesvar, kan data analyseres uden forsinkelse. Dermed vil ændring i tendenser eller sygdomsudbrud kunne opdages tidligere, og en ny infektionssygdom eller ændringer i kendte mikroorganismer kan følges, såfremt det bliver relevant.

Påvisning af en række mikroorganismer sker ved specifikke analyser, og for disse kan man tillige analysere antal påviste tilfælde i forhold til antallet af undersøgte. Viden om nævneren og dermed positivraten vil give bedre muligheder for tolkning af data og for at følge testaktiviteten for sygdomme, hvor dette er af særlig betydning. Den automatiske dataoverførsel til MiBa vil frigøre læger og laboratorier for indrapporteringsbyrden og muliggør i større udstrækning frivillige aftaler for overvågning. Det er frivillige aftaler med KMA, der danner grundlag for en landsdækkende, MiBa-baseret overvågning af influenza, og fra i år tillige for Mycoplasma pneumoniae og RS-virus. Tal for denne overvågning bliver rapporteret via INFLUENZA-NYT.

Ved at sammenligne data fra den hidtidige overvågning og data fra MiBa, er der fundet god overensstemmelse for kighoste samt invasiv meningokok- og pneumokok sygdom, mens tallene for neuroborreliose og Clostridium difficile tyder på, at der hidtil har været en underrapportering. Overgangen til en MiBa-baseret overvågning vil ske gradvist, og en endelig udfasning af den aktive laboratorieindberetning og blanketterne ligger lidt ude i fremtiden.

Der resterer fortsat udfordringer for brugen af MiBa til overvågning. Der findes ikke nogen national standard for kommunikation af oplysninger om undertyper og mikrobielle egenskaber (fx toxin-produktion og virulensfaktorer). Idet disse oplysninger er struktureret forskelligt, er ensretning af datastruktur indhold vanskelig, når data stammer fra forskellige KMA'er og SSI. Der er under Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi (DSKM) etableret et nationalt samarbejdsprojekt for at løse disse problemstillinger.

Der er desuden andre laboratorier med mikrobiologisk diagnostik (Klinisk biokemi og immunologi), som ikke rapporterer til MiBa. Dette betyder, at for nogle virus-infektioner er data fra MiBa ikke komplette. Der arbejdes på en indberetningsløsning, der inkluderer laboratoriesvar fra disse enheder.

Lovgivning

Overvågningen sker i overensstemmelse med Bekendtgørelse om anmeldelse af Smitsomme Sygdomme mv. (Bekendtgørelse nr. 277 af 14/4/2000) med senere tilføjelser. Yderligere overvåges bestemte resistente mikroorganismer via et samarbejde mellem KMA'erne og SSI (DANRES, en arbejdsgruppe under DSKM). Sundhedsstyrelsen er i samarbejde med SSI og andre relevante interessenter ved at revidere bekendtgørelsen og tilpasse den til en overvågning, der fremover i vidtgående grad vil blive baseret på data fra MiBa.

Ansøgning om dataudtræk fra MiBa

Data fra MiBa kan bruges til forskning, overvågnings- og kvalitetssikringsprojekter, men dette kræver udover de officielle tilladelser fra fx Datatilsynet, godkendelse fra KMA'erne. Vejledning til ansøgning om brug af data findes på MiBa hjemmesiden.

Konklusion

Opslag i MiBa giver et overblik over mikrobiologisk diagnostik udført i hele landet og dermed støtte til valg af diagnostik og behandling for den enkelte patient. MiBa muliggør vidtgående automatisering af den nationale overvågning af smitsomme sygdomme og dermed et bedre udgangspunkt for forebyggelse af smitsomme sygdomme. I fremtiden vil MiBa desuden give unikke muligheder for nationale overvågnings- og forskningsprojekter.
(M. Voldstedlund, Afdeling for Infektionsepidemiologi, MiBa's repræsentantskab og de klinisk mikrobiologiske afdelinger) 

Opgørelse over individuelt anmeldelsespligtige sygdomme og udvalgte laboratoriepåviste infektioner (pdf)

Læs tidligere numre af EPI-NYT

6. november 2013