Uge 4 - 2012

Hantavirus 2010-2011

Udbrud med Salmonella Strathcona

EPIET

Hantavirus 2010-2011

Hantavirus overføres til mennesker fra gnavere, primært ved inhalation af forstøvet urin og afføring, men også ved bid eller anden kontakt. I Danmark forekommer helt overvejende en lavvirulent variant, Nephropatia Epidemica (NE), som skyldes Puumala hantavirus, hvis reservoir er rødmus. Rødmus findes over hele Danmark, men Puumala hantavirus er hyppigst fundet i rødmus på Fyn, hvor NE også er hyppigst. Musebestanden - og forekomsten af NE - er højest om efteråret og tidlig vinter og varierer fra år til år.

Meget sjældent ses infektion med Saaremaa hantavirus, hvis reservoir er brandmus. Brandmus findes på Lolland-Falster, og er for nylig fundet i stort antal i Midtjylland, hvor man de sidste 100 år har troet, at de var uddøde. Hantavirus i andre lande kan være årsag til mere alvorlige former for hæmorrhagisk feber.

Hæmorrhagisk feber med renalt syndrom kan skyldes f.eks. Hantaan (Asien) eller Dobrava hantavirus (Syd- og Østeuropa). Hantavirus pulmonalt syndrom kan skyldes f.eks. Sin Nombre, Andes eller Bayou hantavirus (Nord- og Sydamerika).

Hantavirus overvåges ikke rutinemæssigt. Testresultater for hantavirus blev trukket fra den mikrobiologiske database (MiBa), der omfatter alle nationale mikrobiologiske prøvesvar fra 1. januar 2010. I 2010-2011 blev 429 patienter testet for hantavirus på de tre laboratorier, der diagnosticerer hantavirus i Danmark: KMA i Odense og Skejby samt Virologisk afdeling, Statens Serum Institut. Der var 30 tilfælde med positiv IgM for hantavirus, heraf var de 23 også positive for IgG-antistoffer. Der var ingen PCR-positive prøver.

Case

I efteråret 2011 blev en mand bosiddende i et landdistrikt udenfor Svendborg syg med proteinuri og nedsat nyrefunktion. Han havde forud for symptomdebut ryddet op i et haveskur. PCR for Puumala hantavirus var negativ, men IgM og IgG var positive. Patienten kom sig uden hospitalisering og behandling.

Symptomer og behandling

Efter en inkubationstid på 1-6 uger er de hyppigste symptomer feber, hovedpine, smerter i lænd og abdomen, kvalme og opkastninger. Serum-creatinin er typisk forhøjet, og der kan ses trombocytopeni. Nyresymptomer er hyppige: ofte proteinuri og hæmaturi, og lejlighedsvis oliguri efterfulgt af polyuri. Hæmorrhagiske manifestationer og synsforstyrrelser kan være til stede. Hos børn er forløbet mildere end hos voksne. Der er ingen specifik behandling.

Diagnose

Diagnosen stilles serologisk og/eller med PCR på blod eller urin. Negativ PCR udelukker ikke hantavirus-infektion. Ved påvisning af IgM for hantavirus uden samtidig påvisning af IgG, bør diagnosen konfirmeres ved senere påvisning af IgG-antistoffer mod hantavirus. Såfremt patienten formodes smittet i udlandet, bør dette oplyses ved rekvisition af prøven.

Kommentar

Diagnosen bør overvejes hos patienter med akut opstået feber, hovedpine, abdominalsmerter, kvalme, proteinuri/hæmaturi, nyrepåvirkning og relevant eksposition. Smittereservoir findes både på Fyn, Lolland-Falster og i Jylland, mens sygdommen overvejende er set på Sydfyn. Fra 1987-2000 sås i gennemsnit ti tilfælde årligt, hvilket er i niveau med 2010-2011.
(C. Bjerre, P. Valentiner-Branth, M. Voldstedlund, Epidemiologisk afdeling, K.T. Franck, A. Fomsgaard, Virologisk afdeling, S. Ellermann-Eriksen, KMA, Århus Universitetshospital, T.G. Jensen, KMA, Odense Universitetshospital)

Udbrud med Salmonella Strathcona

Tarmbakteriologisk laboratorium på Statens Serum Institut identificerede i slutningen af september 2011 flere tilfælde af en meget sjælden salmonella serotype, S. Strathcona. Denne type var ikke tidligere diagnosticeret i Danmark, og en udbrudsefterforskning blev igangsat af Epidemiologisk afdeling i samarbejde med Den Centrale Udbrudsgruppe. En forespørgsel via EU's agentur for smitsomme sygdomme, ECDC, viste, at Tyskland og i mindre omfang Østrig og Italien også havde diagnosticeret tilfælde af S. Strathcona i samme periode.

I alt 43 danskere blev syge mellem den 4. september og den 26. oktober 2011 med S. Strathcona. Patienterne boede spredt i størstedelen af landet. Der var 26 kvinder og 17 mænd i alderen 0-83 år. Indledende interviews kunne ikke udpege oplagte fødevarekilder, men viste, at næsten alle patienter havde handlet i supermarkedskæden Rema 1000. Herefter blev en undersøgelse igangsat i samarbejde med Rema 1000 og udvalgte patienter. Detaljerede oplysninger om relevante indkøb blev udtrukket fra supermarkedets computersystem. En sammenligning af ti berørte familiers indkøb viste, at otte havde købt den samme slags små aflange ”Datterino” tomater. Herefter gennemførtes en case-kontrol undersøgelse, der yderligere bidrog til at udpege tomaterne som sandsynlig kilde. På tidspunktet for identifikation af tomaterne som kilde til udbruddet var disse ikke længere på hylderne. Opfølgning fra Fødevarestyrelsen viste, at tomaterne var fra Italien. Opfølgning i Italien viste, at samme tomater bl.a. også havde været solgt i Tyskland og Østrig.

Kommentar

Dette udbrud var det ene af kun to erkendte salmonella-udbrud, der forekom i 2011, og var så vidt vides det første registrerede udbrud med S. Strathcona nogensinde. Friske tomater har tidligere været kilde til salmonella-udbrud, men det er første gang et større udbrud forårsaget af tomater er set i Danmark.
(L. Müller, på vegne af udbrudsteamet, Epidemiologisk afdeling)

EPIET

Det er igen muligt at søge optagelse på en to-årig europæisk uddannelse til felt-epidemiolog, EPIET (European Programme for Intervention Epidemiology Training). Under uddannelsen opnår man færdigheder inden for overvågning og kontrol af smitsomme sygdomme, udbrudsopsporing og -håndtering, anvendt forskning, kommunikation m.v. Uddannelsen starter i september 2012 og foregår under to års udstationering i et andet europæisk land. Der er ansøgningsfrist d. 5. februar 2012.

Yderligere oplysninger kan fås på www.ecdc.eu  eller ved henvendelse til Kåre Mølbak, Epidemiologisk afdeling, Statens Serum Institut. (Epidemiologisk afdeling).

Opgørelse over individuelt anmeldelsespligtige sygdomme og udvalgte laboratoriepåviste infektioner (pdf)

25. januar 2012