Uge 22 - 2011

Rejserelateret Q-feber
Udbrud af E. coli VTEC O104 i Tyskland

Rejserelateret Q-feber

Q-feber ("query fever") er en zoonose, som skyldes infektion med bakterien Coxiella burnetii, der kan antage en meget miljøresistent sporelignende form, EPI-NYT 46/06 (pdf).

Den findes især hos geder, får og kvæg, men også hos andre pattedyr som katte og små gnavere. Inficerede dyr er ofte uden symptomer men kan udskille bakterier i højt antal i moderkage og mindre i modermælk. Infektion kan fremkalde aborter hos dyr.

I 2010-11 er der diagnosticeret tre tilfælde af akut Q-feber hos personer med forudgående ferierejse til De Kanariske Øer.
To af personerne besøgte en gedefarm på feriestedet.

Da ingen af personerne arbejder med landbrug i Danmark, anses smitte på feriestedet som sandsynlig.

Patient nummer 1

66-årig tidligere rask mand, med én uges turistrejse til Fuerteventura i januar 2010. Besøg på gedefarm med indtagelse af lokalproduceret gedeost. Debuterede med feber og træthed ultimo april.

Patienten blev indlagt medio maj med forhøjet CRP og leverenzymer. Primo juni forelå positive antistoftitre for C. burnetii. Patienten var da velbefindende, afebril og med normal ekkokardiografi.
Patienten fulgtes 3 måneder i ambulatoriet med hurtigt faldende Coxiella-titre, hvorefter patienten afsluttedes.
Der blev ikke givet specifik antibiotikabehandling.

Patient nummer 2

74-årig mand, med kendt hydrea-behandlet essentiel trombocytose. Én uges turistrejse til Fuerteventura i februar 2011. Besøg på gedefarm med indtagelse af lokalproduceret gedeost. Medio marts subakut indsættende symptomer med feber, træthed, nedsat appetit, ikterus, abdominale smerter, dyspepsi, kvalme og diaré.

Patienten blev indlagt i slutningen af marts. Der var moderat forhøjede levertal, let leukocytose og tocifret CRP-forhøjelse. Leverbiopsi viste akut og kronisk inflammation. Billeddiagnostisk og endoskopisk ingen patologiske fund. Negativ hepatitisserologi og ingen påvisning af auto-antistoffer.
Positiv C. burnetti- serologi udkom medio april, og patienten blev sat i behandling med doxycyclin, 200 mg dagligt i 3 uger.

Patient nummer 3

67-årig tidligere rask mand, med én uges turistrejse til Gran Canaria i februar 2011. Ingen oplagt eksponering på feriestedet. Medio marts akut indsættende feber og kulderystelser ledsaget af hovedpine, almen utilpashed og let tør hoste.

Patienten blev indlagt 3 dage efter symptomdebut. Under indlæggelsen sås let stigende levertal, samt høj CRP. EKG, rtg. af thorax, ekkokardiografi og CT af abdomen var normale.

Patienten blev højfebril og tiltagende sløv frem til start af behandling med doxycyklin ultimo marts. Primo april udkom serologi med fund forenelig med akut Q-feber-infektion. Efterfølgende var patienten i bedring uden tegn på endokarditis.

Forekomst på De Kanariske Øer

Seroprævalensen af antistoffer mod C. burnetii blandt lokalbefolkningen på De Kanariske Øer blev i 2003 fundet at være 22 %. Blandt geder, får og køer var seroprævalensen henholdsvis 60 %, 32 % og 12 %.

De Kanariske Øer må derfor betragtes som højendemisk område for Q-feber.

Forekomst i øvrige Europa

Der er rapporteret om høj forekomst af Q-feber i flere europæiske lande, bl.a. Sydfrankrig, Syditalien, Nordirland og Nordspanien.

Siden 2007 har der været udbrud af Q-feber i Holland i områder med intensivt gedehold, EPI-NYT 11/10.

Forekomst i Danmark

C. burnetii var praktisk talt uerkendt i Danmark indtil 2005, hvor nye diagnostiske metoder viste, at den er endemisk blandt kvæg.

Q-feber er ikke anmeldelsespligtig, og diagnostik udføres kun på SSI.
I 2010 havde 26 personer serologiske fund forenelig med akut eller tidligere infektion.

I en opgørelse fra 2006/7 fandtes, at langt de fleste tilfælde havde erhvervsmæssig eksponering for kvæg i Danmark, EPI-NYT 3/09 (pdf).

Smitteveje

Sygdommen findes over hele verden, især i landbrugsområder.

Landmænd med smittet dyrehold samt dyrlæger, slagteriarbejdere og laboratoriepersonale er i særlig risiko for infektion.
Ud over direkte kontakt til inficerede dyr og deres efterbyrd, er luftbåren smitte via aerosoler eller støv fra kontaminerede områder en vigtig smittevej. Marker og enge kan kontamineres i forbindelse med dyrefødsler, og derfra kan bakterien spredes med vinden.

C. burnetii kan overleve i måneder til år uden for værten. Især i tørre egne som middelhavsområdet er der set udbrud i lokalbefolkningen i perioder med mange dyrefødsler og samtidig kraftig vind.

Der er ikke konstateret smitte fra person til person.

Klinisk billede

Infektion med Q-feber kan være asymptomatisk og viser sig derudover hyppigt som selv-limiterende febril sygdom. Inkubationstid er varierende, men normalt 2-3 uger.

Akut Q-feber viser sig med pludselig indsættende feber, hovedpine og muskelsmerter med varierende grader af pneumoni og/eller hepatitis.

Patienter med hjerteklap-anomalier, arterielle aneurismer, kræft eller immunsuppression samt gravide er særligt disponerede for kronisk Q-feber. Gravide har formentlig en øget risiko for abort og for tidlig fødsel ved infektion med C. burnetii.

Diagnostik og behandling

Infektion med C. burnetii diagnosticeres ved serologi og/eller ved PCR, EPI-NYT 46/06 (pdf). Førstevalg ved behandling af akut Q-feber hos voksne ikke-gravide er doxycyklin 100 mg x 2 i 2-3 uger, EPI-NYT 46/06 (pdf). 

Kommentar

Q-feber bør overvejes som differentialdiagnose ved influenzalignende symptomer, pneumoni, hepatitis eller endocarditis hos personer, der er hjemvendt fra selv kortvarige rejser i højendemiske områder.

Der er ingen vaccine tilgængelig mod Q-feber i Europa.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide og personer med svækket immunsystem og/eller kroniske hjertesygdomme, især i form af hjerteklapsygdomme, ikke opholder sig i kvæg-, fåre-, eller gedebesætninger med abortproblemer, hvor en infektiøs årsag mistænkes.
(J.N. Rasmussen, K. Mølbak, T.G. Krause, Epid. afd., M. Frølund, AMOF, SSI, E. Petersen, S. Villumsen, O.D. Larsen, Infektionsmedicinsk afd., Århus, Hvidovre og Odense Universitetshospital)

Udbrud af E. coli VTEC O104 i Tyskland

Den 30. maj havde de tyske myndigheder kendskab til 373 tilfælde af hæmolytisk uræmisk syndrom (HUS) og 796 tilfælde af blodig diaré med sygdomsdebut i maj 2011.

Dette usædvanlige udbrud er forårsaget af infektion med den verocytotoksin-producerende (VTEC) E. coli O104:H4. Den præcise smittekilde er endnu ikke kendt, men antages at være rå grøntsager, distribueret i Nordtyskland.

Der er ingen holdepunkter for fødevarebåren smitte i Danmark.

Landets læger skal sikre, at patienter med blodig diaré eller symptomer på nyresvigt i form af HUS omgående bliver undersøgt for VTEC-bakterier ved indsendelse af afføringsprøve til en klinisk mikrobiologisk afdeling, der udfører PCR eller har metode(r) til påvisning af verocytotoksin.

Anbefalingen dækker endvidere nære kontakter med relevante symptomer, der har haft kontakt til mulige sygdomstilfælde.
Eventuelle oplysninger om rejse til Tyskland og/eller relevant eksponering for fødevarer bør angives ved indsendelse af prøve.

Følg med på SSI's temaside om udbrud med E. coli VTEC O104, hvor der bl.a. er yderligere informationer om diagnostik og infektionshygiejniske retningslinjer. 

Opgørelse over individuelt anmeldelsespligtige sygdomme og udvalgte laboratoriepåviste infektioner (pdf) 

1. juni 2011 

BEMÆRK venligst: ny pdf-version med korrigeret tal for forekomst af Q-feber i Danmark 2010 tilgængelig fra 10. juni 2011