Uge 14 - 2011

Neuroborreliose 2007-2010
Tick-borne encephalitis

Neuroborreliose og TBE påvist i Danmark

I 2007-2010 blev anmeldt 243 tilfælde af neuroborreliose (NB), heraf 89 i 2007, 43 i 2008, 62 i 2009 og 49 i 2010. Der blev rykket for anmeldelse i 11% af tilfældene på baggrund af positivt laboratoriesvar fra SSI.

For 202 (83%) tilfælde var diagnosen stillet ved intrathekal syntese af antistoffer. I alt 73 (30%) anmeldte tilfælde var under 10 år, figur 1.

Der var oplysninger om symptomer hos 215 (88%) tilfælde: 112 (46%) havde facialisparese, 21 (9%) smerter i bevægeapparatet, 20 (8%) paræstesier, 17 (7%) hovedpine og fem (2%) aseptisk meningitis. De resterende angav andre neurologiske eller uspecifikke symptomer. De fleste, 207, var smittet i Danmark, syv var smittet i Sverige, 14 i andre europæiske lande, én i USA og én i Sydamerika. For 13 var smitteland ukendt.

Symptomer og diagnostik

Infektionen forårsages af spirokæten Borrelia burgdorferi og overføres med skovflåten Ixodes ricinus. De kliniske manifestationer inddeles i tre stadier: Den tidlige lokaliserede infektion manifesterer sig typisk som erythema migrans, 1-2 uger (3-30 dage) efter bid af flåt. Diagnosen er klinisk, da serologisk undersøgelse ikke har tilstrækkelig sensitivitet i den tidlige fase.

Den tidlige disseminerede infektion optræder uger til måneder efter første stadium, og omfatter bl.a. multipel erythema migrans, carditis, lymfocytom og NB. Den sene disseminerede infektion optræder måneder til få år efter eksponering. De kliniske manifestationer er kronisk atrofisk acrodermatitis, kronisk artritis eller kronisk NB. Ved mistanke om NB understøttes diagnosen ved undersøgelse af spinalvæske med fund af monocytær pleocytose og intrathekal syntese af antistoffer mod borrelia.

Ved mistanke om andre manifestationer af dissemineret borreliose stilles diagnosen ud fra det kliniske billede sammen med påvisning af borrelia-antistoffer i serum. Man skal være opmærksom på, at der, afhængigt af metode, kan påvises IgG- eller IgM-antistoffer hos 4-10% af den raske befolkning. Da dissemineret borreliose ud over NB er sjældne tilstande, kan den positive prædiktive værdi af serologi være lav. Ved varighed af klinisk sygdom i mere end otte uger har påvisning af borrelia IgG-antistoffer en høj sensitivitet.

Kommentar

De seneste fire år har det årlige antal anmeldte NB tilfælde varieret fra 43-89 uden tegn på stigende tendens. Det må antages, at NB kan være underrapporteret til SSI.
Husk at NB er anmeldelsespligtig på blanket 1515. En tredjedel af anmeldte tilfælde optræder hos børn under 10 år.

Man bør være opmærksom på afsøgning af hud og hårbund for flåter efter ophold i skov og græsklædt vegetation i perioden fra april til oktober, hvor skovflåten især er aktiv.
(L.K. Knudsen, T.G. Krause, Epidemiologisk afd., R. Dessau, KMA Slagelse, S. Villumsen, AMOF )

Tick-borne encephalitis 2010

I 2010 blev på SSI påvist i alt 12 tilfælde af Tick-Borne Encephalitis (TBE); tre kvinder og ni mænd i alderen 9-69 år. I fire tilfælde var patienten formodet smittet på Bornholm. De øvrige otte var formodet smittet i kendte endemiske områder i udlandet, heraf seks i Sverige og én i henholdsvis Finland og Litauen.

Smitteoverførsel og symptomer

TBE forårsages af et flavivirus (TBE-virus) og overføres ved bid af skovflåt inden for få minutter. Sygdommen viser sig med feber og influenzalignende symptomer, som efter ca. 1-2 ugers symptomfrihed kan progrediere til encephalitis hos ca. 1/3.

Diagnostik

Diagnosen stilles ved PCR for virus i spinalvæske eller blod eller ved påvisning af specifikke antistoffer i blod ved ELISA. Høje IgM-titre tyder på aktuel eller nylig overstået infektion. IgG-titerstigning med faktor > 4 fra første til anden prøve støtter diagnosen. Første blodprøve bør tages så tidligt som muligt i sygdomsforløbet, anden blodprøve 1-2 uger senere. Ved mistanke om TBE bør der tages en ekstra blodprøve ved patientens udskrivning fra hospitalet. Antistoffer mod andre flavivirus og tidligere vaccination mod gul feber eller japansk encephalitis kan krydsreagere med TBE-virus antigener. En konfirmatorisk TBE-antistof neutralisationstest kan konfirmere TBE-specificiteten. Denne test er ikke rutine.

Vaccination

Vaccination kan overvejes til personer, der er fastboende eller har fast sommerresidens i områder med TBE og som jævnligt færdes uden for stier i skov og krat. Hvis der er tale om en adfærd med særlig stor smitterisiko, fx skovarbejde, eller hvor skoven er det faste tilholdssted for leg, sport eller hobbyaktiviteter, kan vaccination også overvejes. For praktiske formål kan man vælge kun at vaccinere fra 7-års-alderen, hvor TBE-vaccination i øvrigt skønnes indiceret.

Kommentar

I 2010 blev ikke påvist tilfælde af TBE erhvervet i Danmark uden for Bornholm, hvor TBE forekommer endemisk. Der blev således ikke påvist tilfælde hverken i Nordsjælland eller andre steder i Danmark.

Siden 2001 er der i gennemsnit på-vist 4,4 tilfælde årlig t (spændvidde 1-12), og det stigende antal påviste tilfælde i 2010 kan tilskrives den øgede opmærksomhed på sygdommen efter fund af TBE i Tokkekøb Hegn i 2009, EPI-NYT 35/09 (pdf).

Det vurderes, at det mulige smitteområde i Nordsjælland udgør en lav risiko for mennesker. Denne vurdering underbygges af, at Virologisk afd. i sommeren 2010 tilbød gratis diagnostik for TBE til læger i området.
Gennem denne aktive diagnostik af relevante tilfælde af febersygdom blev der ikke fundet yderligere tilfælde. Ved re-testning for TBE af 96 blodprøver indsendt i sommer-halvårene 2007, 2008, 2009 fra patienter mistænkt for Borrelia i Nordsjælland fandtes tre TBE IgG-positive. Alle tre var kendt TBE-positive og smittet på Bornholm og i Sverige.
(P.H. Andersen, K. Mølbak, Epid. afd., A. Fomsgaard, Virologisk afd.)

Opgørelse over individuelt anmeldelsespligtige sygdomme og udvalgte laboratoriepåviste infektioner (pdf)

6. april 2011