Uge 5 - 2010

Rabiesprofylakse

I Danmark er bid af flagermus almindeligvis den eneste indikation for profylaktisk behandling mod rabies. Hvis der efter bid af andre dyr er begrundet mistanke om, at dyret har rabies, bør dyret undersøges af en dyrlæge. Dyrlægen vil, om nødvendigt, aflive dyret og foranstalte videre undersøgelse for rabies. I andre dele af verden er rabies mere udbredt.

Smitteoverførsel sker ved penetrerende bid af et rabiesinficeret dyr, eller i sjældne tilfælde ved direkte kontakt mellem inficeret spyt og slimhinder eller sår.

Profylaktisk behandling efter mulig eksposition drøftes med Epidemiologisk afdeling, hvorfra human rabies immun globulin (HRIG) og vaccine kan rekvireres af praktiserende læger på Sygesikringens regning.
Anbefalingerne for profylakse omfatter både præ- og posteksposition, se EPI-NYT 3/08 (pdf).

Post-eksposure vaccination

I 2009 blev i alt 116 personer sat i profylaktisk behandling mod rabies efter bid af dyr, tabel 1.

I alt 65 personer blev behandlet med HRIG ud over vaccination.

Bid af flagermus i Danmark var årsag til, at 16 personer blev sat i profylaktisk behandling. Ingen af disse flagermus var sendt ind til undersøgelse.

En person blev bidt af en hund, som blev aflivet og fundet negativ for rabies. Behandlingen blev herefter afbrudt. En person, der var bidt af en ræv, blev sat i profylaktisk behandling. Retrospektivt vurderet var behandlingen i ingen af disse tilfælde indiceret, da der ikke er rabies blandt hverken hunde eller ræve i Danmark.

Derudover var 16 personer eksponeret i øvrige Europa (inkl. Tyrkiet), 70 i Asien, 9 i Afrika, to i Mellem- og Sydamerika, og for én person var ekspositionsland uoplyst.

I alt 50 personer blev behandlet efter mulig eksposition for rabies i Thailand, heraf var 24 personer bidt af aber, 24 af hunde, én var bidt af en kat, og for én var dyret ukendt. Alderen for dem, der var eksponeret i Danmark, var 9-84 år (median 48). For personer eksponeret i udlandet var alderen 1-72 år (median 29).

Kommentar

Cirka 84 % af de personer, der blev sat i profylaktisk behandling, var muligt eksponeret for rabies i udlandet, heraf over halvdelen i Thailand. Ved rådgivning før udlandsrejse er det vigtigt at nævne risikoen for rabies ved kontakt med dyr, og derfor tilråde restriktiv dyrekontakt og hurtig lægekontakt i tilfælde af dyrebid.
(A. H. Christiansen, S. Cowan, Epidemiologisk afdeling)

Rabies hos dyr

Siden 1982 har Danmark været fri for klassisk sylvatisk rabiesvirus, men denne forekommer endemisk i Grønland, hvor polarrævene jævnligt spreder smitten til slædehunde og andre pattedyr. I 2009 blev der påvist rabies i fem polarræve og i to får, tabel 2.

Flagermus er reservoir for flagermus-rabiesvirus (European Bat Lyssa-virus, EBLV). EBLV blev første gang påvist i flagermus i Danmark i 1985 og er siden blevet påvist hvert år i varierende antal og på basis af et meget varierende antal indsendte dyr.

I 2009 blev der påvist EBLV i en flagermus i Danmark, tabel 2.
(T.B. Rasmussen, DTU Lindholm) 

Udbrud af gastroenteritis

I løbet af uge 3 blev 10 forskellige udbrud af gastroenteritis omfattende mere end 250 syge personer anmeldt til Fødevareregion Øst. Der var tale om udbrud i selskaber, der alle havde fået leveret sandwich eller smørrebrød fra cateringvirksomheder.

Symptombilledet tydede på norovirus, hvilket efterfølgende blev bekræftet ved diagnostik af afføringsprøver.

Eneste sandsynlige fælles fødevarekilde var grøn salat af typen Lollo Bionda. En tilbagesporingsundersøgelse viste, at der var tale om salat leveret fra en fransk virksomhed, via en dansk importør, til to pakkerier. Produktet blev trukket tilbage d. 22. januar på foranledning af Fødevarestyrelsen.

Efterfølgende blev mistanken til salaten bekræftet, idet der blev påvist norovirus i et emballeret salathoved fra en af cateringvirksomhederne.

En epidemiologisk kohorteundersøgelse udført i et af de større selskaber, hvor der var serveret flere andre typer af fødevarer, pegede på sandwich indeholdende salat som årsagen til sygdom. Dette fund blev understøttet af case-rapporter fra de mindre selskaber, der også pegede på salatholdige sandwich eller smørrebrød som årsag.

I flere af udbruddene var andelen af syge højere, og varigheden af sygdom i nogle tilfælde længere end forventeligt for norovirus, hvilket gav anledning til mistanke om flere infektiøse agens. Ved undersøgelse af afføringsprøver fra involverede i udbruddene er yderligere påvist enterotoksigene E. coli (ETEC), Staphylococcus aureus, Clostridium perfringens samt norovirus af både genogruppe I og II. Mikrobiologiske, epidemiologiske og tilbagesporings- undersøgelser pågår.

Kommentar

Årsagen til forureningen af salaten kendes endnu ikke, men den samtidige tilstedeværelse af adskillige infektiøse agens kan sandsynligvis forklares ved anvendelse af vandings- eller skyllevand forurenet med afføring fra mennesker, idet norovirus og ETEC ikke er zoonoser.

Salaten har i Danmark været distribueret til hele landet og er overvejende blevet brugt af fødevarevirksomheder, men har også været at finde i detailhandelen. En øget forekomst af dansk-erhvervede ETEC-tilfælde i samme periode tyder på, at flere forbrugere har været udsat for smitte ud over de allerede kendte tilfælde.
(S. Ethelberg, Epidemiologisk afdeling, M. Lisby Fødevareregion Øst, T. Jensen, Fødevarestyrelsen) 

Opgørelse over individuelt anmeldelsespligtige sygdomme, udvalgte laboratoriepåviste infektioner og sentinelovervågning af influenza

3. februar 2010