Udbrud af Salmonella Coeln i Danmark

Statens Serum Institut efterforsker i øjeblikket et sygdomsudbrud med 23 personer, der siden maj er registreret med en særlig salmonellatype i Danmark.

Salmonella

I maj og juni er der blevet rapporteret 23 tilfælde af Salmonella Coeln til Statens Serum Institut. De syge bor over hele landet, og det ser ud til, at udbruddet fortsætter. Det drejer sig om 13 kvinder og 10 mænd i alderen 8-87 år. Smittekilden er fortsat ukendt.

”Vi arbejder på at finde ud af, hvad der er skyld i udbruddet. Det er en sjælden type af salmonella, som vi ikke tidligere har haft udbrud med i Danmark. Vi interviewer lige nu patienter og indhenter oplysninger fra deres indkøb for at opspore, hvilken fødevare, der kan være synderen”
Epidemiolog Luise Müller, Statens Serum Institut

Udbruddet efterforskes i et samarbejde mellem Statens Serum Institut, DTU Fødevareinstituttet og Fødevarestyrelsen.

Læs mere

Læs mere om udbruddet.

Læs mere om salmonellainfektion.

Læs mere om god køkkenhygiejne på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Se overvågningsdata for forekomsten af salmonellainfektioner i Danmark.

Luise Müller

Kontakt

Luise Müller, Epidemiolog, Infektionsepidemiologi og Forebyggelse / Sygdomsudbrud
T. 32688590 @. lum@ssi.dk Se profil