Norovirus-infektion (roskildesyge)

Norovirus-infektion, også kendt som roskildesyge, er en meget almindelig form for maveonde og den hyppigste årsag til fødevarebårne udbrud i Danmark.

Kvinde på toilet

Roskildesyge kan give meget ubehagelig diarré, opkast og kvalme, men sygdommen er normalt ikke farlig og går over af sig selv.

Norovirus-infektion er en af de mest almindelige årsager til akut maveonde verden over. Den viser sig typisk som pludselig opstået kvalme, opkastning og diarré af få døgns varighed. Er man i øvrigt sund og rask, vil sygdommen ikke være farlig. Dog kan væsketab og salt-ubalance i sjældne tilfælde medføre alvorligere og livstruende sygdom. Dette gælder især for mindre børn og ældre samt personer med svækket immunforsvar.

Norovirus er overordentligt smitsomt, og giver ofte anledning til udbrud. Smitte sker især i sammenhænge, hvor mange mennesker er samlet indendørs, og ses fx ofte i institutioner, på hoteller, arbejdspladser, hospitaler og krydstogtsskibe, men også i børnefamilier, hvor smitten kan ske fra person til person eller fra forurenede overflader. Smitte skyldes også ofte fødevarer, der er blevet forurenet med virus, og viser sig så som udbrud blandt restaurant-gæster, kantine-brugere eller lignende. 

Symptomer Ikon symptomer

De typiske symptomer er diarré, opkastninger, kvalme og mavesmerter. Kvalme og opkastninger kan opstå ret pludseligt.

Et typisk sygdomsforløb varer 1-2 døgn, for børn ofte længere, op til en uge.

Perioden, fra man bliver smittet, til man bliver syg, er på 1-2 døgn, typisk 1½ døgn. Man kan føle sig meget påvirket og svag, mens sygdommen står på, men langt de fleste bliver hurtigt friske igen. Mange vil blot få sygdommen i en mildere form, der hovedsagligt karakteriseres af ubehag og kvalme.

Årsag

Norovirus og sjældnere sapovirus giver begge anledning til roskildesyge. Begge virus tilhører familien calicivirus og er små rna-virus.

Når sygdommen på dansk kaldes roskildesyge, skyldes det en beskrivelse af et udbrud i Roskilde, der stod i Ugeskrift for Læger i 1936. I andre lande anvendes andre betegnelser. På engelsk kaldes sygdommen ofte ”winter vomiting disease”, fordi sygdommen især forekommer om vinteren og er karakteriseret af pludseligt opståede opkastninger.

Smitteveje Ikon smitteveje

Smitte sker enten fra menneske til menneske eller indirekte via overflader eller fødevarer. Smitte sker ved, at virus indtages gennem munden. Virus overføres typisk fra opkast eller afføring fra et andet menneske, som regel via en overflade, man rører ved eller en fødevare.

Norovirus er meget smitsomt, og nogle få virus partikler kan være nok. Når man er smittet med norovirus og kaster op, er der milliarder af partikler i hvert gram opkast. Hvis en syg person kaster op, kan der således komme store mænger virus ud i det rum, hvor der blev kastet op, og mange mennesker vil kunne blive smittet efterfølgende.

Virus kan sidde på overflader indendørs og være smitsomt i dage, uger eller ligefrem måneder. Med overflader menes fx et tykt gulvtæppe, gulv og møbler i børnehaven, toilettet på et kursuscentret, gulvet på en hospitalsgang eller køkkenbordet i storkøkkenet. Fra alle disse overflader kan virus bl.a. komme fra vores hænder ind i munden, evt. med en sandwich som mellemled. Fødevarebåren smitte kan også skyldes, at maden som udgangspunktet er forurenet med virus. Det er fx set med frosne hindbær, østers og grøn salat.

Forebyggelse Ikon forebyggelse

Smitte forebygges ved at begrænse videre-smitte og gennem hygiejne og rengøring. Norovirus er et hårdnakket virus, som tåler indtørring og har ringe følsomhed for flere desinfektionsmidler, som fx alkohol, herunder håndsprit. Der skal i stedet anvendes desinfektionsmidler med klor, og særligt persyre er virksomt. Virus nedbrydes også af UV-lys (sollys).

Mad, der kan være forurenet med norovirus, bør kasseres, og storkøkkener skal rengøres efter særlige retningslinjer.

Personer, der arbejder med udsatte grupper (såsom patienter) eller i fx storkøkkener, skal være meget opmærksomme på begyndende symptomer på roskildesyge. Da man kan udskille norovirus i afføringen anbefales det, at man først går på arbejde igen tidligst 48 timer efter, at symptomerne er væk. Desuden skal ansatte i sådanne erhverv tænke på, at syge børn, familiemedlemmer og kolleger evt. kan overføre virus til ens tøj, hår o.lign., og man derved kan smitte andre. Håndvask og rent tøj kan medvirke til at nedbringe risiko for videresmitte.

Behandling Ikon behandling

Der er ingen egentlig behandling, og antibiotika har ingen effekt. Man bør drikke rigeligt og også gerne spise en smule mad, hvis man kan. Hyppige opkastninger og/eller hyppige tynde afføringer medfører risiko for større væsketab (dehydrering) - og man bør i alvorlige situationer tilses af en læge.

Særligt for sundhedsfagligt personale Ikon sundhedsfagligt personale

Diagnostik

Norovirus og sapovirus RNA diagnosticeres ved PCR-analyse af afføringsprøver. Ikke alle klinisk mikrobiologiske laboratorier tilbyder analysen. Diagnostik er hovedsageligt relevant af epidemiologiske årsager, dvs. i forbindelse med opståede udbrud. I udbrudssituationer er de såkaldte Kaplan kriterier af diagnostisk værdi i fravær af laboratoriepåvisning.

Kaplan kriteriet er opfyldt såfremt mere end 50 % i gruppen kaster op, sygdomsvarighed er ml 12-60 timer, inkubationsperiode ml 24-48 timer, og der ikke er fundet anden forklaring på sygdommen (dvs. negative undersøgelser for tarmpatogene bakterier og evt. parasitter). Tilfælde af sekundærtilfælde er ydermere en indikation på, at et udbrud kan skyldes norovirus.

Det er vanskeligt at påvise norovirus i vand eller fødevarer, men kan lade sig gøre under visse omstændigheder.

Meldepligt

Noro- og sapovirus infektioner er ikke meldepligtige. Derimod overvåges udbrud med norovirus. Har man mistanke om et udbrud, der skyldes mad, kan man anmelde det til den lokale Fødevareregion. Udbrud kan også rapporteres til SSI. Norovirus-positive prøver kan indsendes uden vederlag til Virologisk Overvågning på Statens Serum Institut, hvor prøven undersøges med henblik på norovirus karakterisering (genogruppe og genotype), og fylogenetiske undersøgelser som fx bruges til at etablere sammenhæng mellem smittekilde og patienter.

Forskning

En række basale patogene faktorer kendes endnu ikke. Virus kan ikke dyrkes i kultur.

Epidemiologisk og virologisk forskning lavet på SSI har bl.a. fokuseret på udbrud og deres forebyggelse. En kæde af udbrud forårsaget af frosne hindbær kunne effektivt optrevles ved brug af epidemiologi og sekventering af virusstammer (læs artikel). Og en opgørelse af små 200 udbrud over en periode på 7 år kunne vise hyppige mekanismer i smitten fra storkøkkener – bl.a. at køkkenmedarbejderne, der smittede, ofte kun selv havde milde symptomer eller blot syge børn (læs artikel).

Virologisk forskning på SSI har endvidere vist at nye varianter af norovirus introduceres med jævne mellemrum i befolkningen (refs, samt påvist både separate introduktioner og intern spredning af den samme subtype af norovirus i løbet af et langvarigt hospitalsudbrud.

Disse fund er dels medforklarende i forhold til risikoen for re-infektion med norovirus selv kort tid efter overstået sygdom, dels hvordan norovirus let kan spredes og forårsage vedvarende sygdom i immunsvækkede individer/i hospitalsmiljøer. Derudover forskes der i anvendelsen af next generation sequencing metoder til endnu mere præcis typning og identifikation af smitteveje i udbrud med norovirus.

Referencer:

Emergence of a new recombinant Sydney 2012 norovirus variant in Denmark, 26 December 2012 to 22 March 2013. Fonager J, Barzinci S, Fischer TK. Euro Surveill. 2013 Jun 20;18(25). pii: 20506. PMID: 23806295

Rapid emergence and antigenic diversification of the norovirus 2012 Sydney variant in Denmark, October to December, 2012. Fonager J, Hindbæk LS, Fischer TK. Euro Surveill. 2013 Feb 28;18(9). pii: 20413. No abstract available. Erratum in: Euro Surveill. 2013;18(10):20416. PMID: 23470017.

Sequence analysis of the capsid gene during a genotype II.4 dominated norovirus season in one university hospital: identification of possible transmission routes. Holzknecht BJ, Franck KT, Nielsen RT, Böttiger B, Fischer TK, Fonager J. PLoS One. 2015 Jan 15;10(1):e0115331. doi: 10.1371/journal.pone.0115331. eCollection 2015. PMID: 25590635.


Sidst redigeret 14. april 2016

Søg i Sygdomsleksikon

Rejsevaccination

Kvinde med kuffert

Se SSI´s anbefalinger til vaccination og malariaforebyggelse ved rejser til udlandet.