EPI-NYT

Overvågning og forebyggelse af smitsomme sygdomme

Uge 46 - 2015

Æg-allergi og vaccination med æg-holdige vacciner
Europæisk Antibiotikadag 2015 og den nationale antibiotikakampagne

Æg-allergi og vaccination med æg-holdige vacciner

Allergiske reaktioner efter vaccination kan skyldes forskellige indholdsstoffer i vaccinen, herunder æg, men også gelatine, gær, antimikrobielle midler (neomycin, streptomycin og polymyxin B) samt konserveringsmidler (thiomersal) og adjuvans (aluminiumhydroxid/aluminiumfosfat). Endelig kan latex på injektionsudstyret og handsker udløse allergiske reaktioner.

Det sker meget sjældent, at der kommer alvorlige allergiske reaktioner, såkaldte straks-reaktioner, efter vaccination. Straks-reaktioner indtræder fra få minutter til 4 timer efter vaccination (80-95 % inden for de første 15-30 minutter) og er karakteriseret ved symptomer fra hud, luftveje og det kardiovaskulære system:

  • Hud: kløe, urtikaria, angioødem, sammenflydende udslæt
  • Luftveje: tilstoppet næse, globulus-fornemmelse, stridor, hvæsen, dyspnøe, trykken for brystet
  • Kardiovaskulært: utilpashed, synkope, palpitationer, takykardi og hypotension
  • Andet: ændret bevidsthed.

Straks-reaktioner hos børn og voksne efter vaccination er i studier opgjort til én per 500.000-1.000.000 doser vaccine.

Der er to scenarier, der generelt kræver ekstra opmærksomhed forud for vaccination:

  1. Allergi over for indholdsstoffer i vaccinerne.
    Grundig anamnese er vigtig, og allergi-udredning kan være nødvendig. I forhold til æg-allergi se nedenstående gennemgang af de enkelte æg-holdige vacciner. 
     
  2. Tidligere alvorlig allergisk reaktion efter vaccination, herunder straks-reaktioner og sjældne forsinkede immunologiske reaktioner som serumsyge, polyartritis og erytema nodosum.
    Det er vigtigt at stille en korrekt diagnose, primært for at undgå livstruende situationer, men også for at undgå unødvendig restriktion mod vaccination.

Æg-allergi er den hyppigste fødevareallergi hos småbørn, men over halvdelen af alle børn vokser fra allergien, inden de fylder 5 år, og æg-allergi er meget sjælden hos voksne.

Nogle vacciner er fremstillet i kyllinge-embryofibroblastceller (MFR og TBE) eller i befrugtede hønseæg (influenza og gul feber) og kan derfor indeholde små restmængder af æg-protein, hovedsageligt ovalbumin. Der er størst mængder i vacciner produceret efter sidstnævnte metode.

Der er studier, der tyder på, at de alvorlige allergiske reaktioner der er set efter vaccination med vacciner indeholdende æg-protein slet ikke skyldes æg, men andre indholdsstoffer som gelatine.

Følgende vacciner kan indeholde æg-protein: MFR-, influenza-, gul feber-, rabies-, tick-borne encephalitis- og hepatitis A-vaccine.

MFR-vaccinen

Vaccinen indeholder meget små mængder æg-protein (nanogram-picogram), hvilket for praktiske formål ikke kan udløse en allergisk reaktion, og vaccinen er derfor ikke kontraindiceret ved æg-allergi.

Børn med æg-allergi kan og bør derfor få deres MFR-vaccine. Langt de fleste kan vaccineres hos egen læge, der skal dog være anafylaksiberedskab, og patienten skal observeres i 30 minutter efter vaccination, figur 1. Børn med tidligere alvorlige straks-reaktioner efter indtagelse af æg, herunder forværring i kronisk astma og anafylaksi bør henvises til vaccination på hospital.

Hos børn, der har haft straks-reaktion efter 1. MFR-vaccination, foreslås det at måle antistoffer mod alle tre vira – har barnet antistoffer, kan man undlade yderligere vaccination. Barnet bør udredes allergologisk, og såfremt det vurderes, at 2. MFR-vaccination er nødvendig, bør vaccinationen foregå på hospital.

I Europa er prævalensen af anafylaksi som følge af MFR-vaccination estimeret til 1,2 tilfælde pr. million doser, men de fleste anafylaktiske reaktioner efter MFR-vaccination er set hos personer, der ikke har æg-allergi.

Forudgående prik-test for æg anbefales ikke pga. lav sensitivitet og specificitet, men børn, der tidligere har reageret allergisk på MFR-vaccine, bør have foretaget allergi-udredning, da reaktionen oftest er et resultat af allergi over for et andet indholdsstof i vaccinen, fx gelatine eller neomycin.

EPI-NYT uge 46 2015 figur 1

Influenzavacciner

Det anbefales at spørge til æg-allergi forud for vaccination. Æg-allergikere, der kun får nældefeber efter indtagelse af æg, kan vaccineres hos egen læge, hvorimod patienter der har haft alvorlige reaktioner efter indtagelse af æg bør henvises til specialist til udredning med IgE-test og priktest for æg, samt risikovurdering, figur 2. Mange vokser fra æg-allergi, og patienter, der kan spise kogt æg eller røræg uden at få allergisk reaktion, kan få vaccinen på normal vis uanset tidligere allergi eller positiv prik- eller IgE-test.

Priktest med influenzavaccine anbefales ikke pga. lav sensitivitet og specificitet i forudsigelse af alvorlige reaktioner. Fraktionerede doser anbefales heller ikke.

Hos patienter med tidligere alvorlig reaktion på influenzavaccination, er fremtidig administration af influenzavaccine kontraindiceret. Dette uanset hvilken komponent i vaccinen der er mistænkt for at udløse reaktionen.

Nasal, levende svækket influenzavaccine skal undgås. Der findes influenzavacciner uden æg (Flucelvax og FluBlok), men disse vacciner er aktuelt ikke markedsført i Danmark.

EPI-NYT uge 46 2015 figur 2

Gul feber

Vaccinen dyrkes i kyllingeembryoner og bliver ikke opvarmet ved fremstillingen, så der er større mængder æg-protein i, men niveauet kendes ikke med sikkerhed.

Der er rapporteret om 0,8-1,8 anafylaktiske reaktioner pr. 100.000 injektioner af gul feber-vaccine, og nogle af disse reaktioner er formentlig forårsaget af gelatine eller andre indholdsstoffer.

Hvis internationale myndighedskrav (se WHO’s oversigt her) er eneste grund til at vaccinere en person, der er allergisk over for æg, mod gul feber, bør man i stedet for vaccination udfærdige en undtagelsesattest med officielt brevhoved og stempel, hvori kontraindikationen beskrives.

Ved uopsættelig rejse til område med risiko for gul feber (fx ved aktuelt udbrud), hvor det vurderes, at risikoen ved rejse uden vaccination overstiger risikoen ved at vaccinere, bør der henvises til specialist.

Rabiesvacciner

Der er æg-protein i produktet Rabipur, men ikke i Rabies-Imovax og Verorab hvorfor disse anbefales ved æg-allergi.

Tick-borne encephalitis-vaccine

Kun alvorlig allergisk reaktion, udløst af æg-indtagelse eller tidligere given TBE-vaccine, udgør en kontraindikation.
Mildere allergiske reaktioner udgør som oftest ikke en kontraindikation, men patienten bør henvises til vaccination på hospital.

Hepatitis A-vaccine

Epaxal er den eneste vaccine mod hepatitis A, der indeholder æg-protein. Ved mistanke om æg-allergi bør denne vaccine derfor undgås, og en anden vaccine vælges (fx Havrix, Vaqta eller Avaxim).
(S.S. Voss på vegne af Rådgivningsteam, Afdeling for Infektionsepidemiologi)

Europæisk Antibiotikadag 2015 og den nationale antibiotikakampagne

Den 18. november 2015 afholdes traditionen tro Europæisk Antibiotikadag (European Antibiotic Awareness Day), som er et fælles europæisk initiativ (www.ecdc.europa.eu).

Europæisk Antibiotikadag blev lanceret første gang i 2007 og er en årligt tilbagevendende begivenhed, hvis formål er at skabe opmærksomhed om korrekt brug af antibiotika. Indsatsen kan være rettet både mod befolkningen og mod de sundhedsfaglige. I forbindelse med dagen lanceres der en dansk national antibiotikakampagne, der i år sætter fokus på hoste hos erhvervsaktive raske voksne.

Kampagnen indeholder materiale i form af plakaten og folderen ”Hoste generer - men antibiotika hjælper sjældent”. Budskaberne bliver desuden vist via bannere på netdoktor.dk og apoteket.dk, samt filmspots der vises på fladskærme på apotekerne. Hertil kommer et dialogark til de praktiserende læger, der kan anvendes i samtalen med patienterne. Kampagnen vil også kunne ses på hjemmesiden www.antibiotikaellerej.dk.

”Hoste generer - men antibiotika hjælper sjældent” gennemføres med midler fra Det Nationale Antibiotikaråd i et samarbejde mellem Ministeriet for Sundhed og Ældre, Lægeforeningen, Sundhedsstyrelsen, Dansk Selskab for Almen Medicin, Danske Regioner, Danmarks Apotekerforening og Statens Serum Institut.
(Ute W. Sönksen, Robert L. Skov, Mikrobiologi og Infektionskontrol; Berit Jørgensen, Kommunikation)

Udskriv dette nummer af EPI-NYTUdskriv dette nummer af EPI-NYT

Læs tidligere numre af EPI-NYT

11. november 2015

Søg i EPI-NYT:

Kontakt redaktionen for
EPI-NYT

Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse

Redaktør: Peter Henrik Andersen 
 
Tlf. 3268 3038
Fax 3268 3874
- ISSN: 1602-4184

Rådgivning af sundhedspersonale:
Tlf. 3268 3037
(Ma., ti., to. og fr. kl. 8.30-11:00,
on. kl. 12:30-15:00)

Abonnér på nyhedsbrev

Tilmeld dig EPI-NYT