PDF-ikonPrintikon

Q-feber

Q-feber er en såkaldt zoonose, dvs. en infektion der kan overføres fra dyr til mennesker. Infektionen med Coxiella burnetii hos mennesker er for de flestes vedkomne helt uden symptomer eller med influenza-lignende symptomer. Mere alvorlig og kronisk sygdom kan dog også forekomme. Hos gravide kan Q-feber i sjældne tilfælde være årsag til abort.

Infektionen forårsages af bakterien Coxiella burnetii, som forekommer hos kvæg, får og geder. Smittede dyr har i reglen ingen symptomer, men bakterien kan ophobes i dyrets moderkage med abort til følge. Bakterierene kan desuden udskilles i mindre mængde i dyrenes urin, mælk eller afføring. Herfra kan bakterien spredes med støv og vind.

I Danmark blev man særlig opmærksom på Q-feber i årene 2005-7, idet antistoffer mod bakterien for første gang blev påvist i en række danske malkekvægsbesætninger og efterfølgende blandt personer, der havde haft kontakt til disse besætninger.

Undersøgelser har dog vist, at bakterien har været til stede i mange år, og at den sjældent giver anledning til alvorlig sygdom. I perioden 2008 til 2010 var Holland ramt af et stort udbrud af Q-feber hos mennesker, som startede fra geder.

Symptomer Ikon symptomer

Infektion med Coxiella burnetii er ofte subklinisk, dvs. at personen ikke oplever symptomer på sygdommen. Opstår der symptomer, sker det ofte efter en inkubationsperiode på ca. 3 uger (14 til 40 dage) og i form af influenza-lignende symptomer som feber og kulderystelser, muskelømhed, hovedpine, øjensymptomer samt luftvejssymptomer, fx i form af lungebetændelse.

For et lille antal patienter (under 1 procent) kan infektionen blive kronisk. Kronisk Q-feber kan føre til betændelse i hjertet (endocarditis), leverbetændelse (hepatitis) eller i knoglemarven. Patienter med nedsat immunforsvar eller personer med strukturelle kardiovaskulære forandringer (fx på grund af hjerteklapsygdomme eller hjerte-karproteser) er i særlig risiko for komplikationer.

Hos gravide kan kronisk Q-feber være årsag til abort, for tidlig fødsel eller dødsfødsel.  

Årsag

Q-feber skyldes infektion med bakterien Coxiella burnetii. ”Q” kommer fra det engelske ord ”query”, idet sygdommen blev kaldt query-fever ind til årsagen blev fundet i Australien i 1930’erne.

Indtil 2005 antog man, at C. burnetii var sjælden i Danmark, men undersøgelser har vist, at en stor del af danske malkekvægsbesætninger har tegn på tidligere infektion, eller kan bære bakterien uden, at de viser symptomer.

Smitteveje Ikon smitteveje

Dyr med C. burnetii-infektion kan udskille bakterier i højt antal i moderkagen, fostervæske, aborterede fostre og udflåd fra livmoderen.

Der er risiko for smitte via aerosoler (fx små  dråber), især i forbindelse med fødsler, aborter eller kontakt med efterbyrder. Derfor er dyrlæger, gårdejere eller andre der assisterer med fødsler eller kommer i kontakt med moderkagerester, i særlig risiko.

Bakterien er meget modstandsdygtig over for udtørring og mange desinfektionsmidler, og kan spredes over større områder via aerosoler eller støv. Dette er dokumenteret i forbindelse med udbrud i udlandet, typisk i situationer hvor smitten er sket fra får eller geder (ikke malkekvæg).

Der er desuden beskrevet udbrud blandt slagteriarbejdere, i laboratorier, og med mælkeprodukter.

Det er mange forskellige dyrearter, der kan udskille bakterien, selv fugle og insekter. I praksis er det vigtigste smittekilde til mennesker køer, får og geder. 

Der forekommer ingen klassisk person-til-person smitte som fx ved almindelige luftvejsinfektioner. Person-til-person smitte er dog beskrevet i form af smitte fra moderkagevæv i forbindelse med en fødsel. Smitte i laboratorium er også beskrevet.

På trods af, at C. burnetii er almindeligt forekommende i dansk kvæg, er der aldrig beskrevet et klinisk verificeret Q-feber udbrud i Danmark. Dette kan skyldes, at relevant dyrehold i Danmark primært er kvæg, mens udbrud i udlandet, herunder det massive hollandske udbrud, kommer fra geder og får, der bærer andre C. burnetii undertyper end dem man typisk finder i kvæg.

Forebyggelse Ikon forebyggelse

Arbejdstilsynet og Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide og personer med svækket immunsystem og/eller kroniske hjertesygdomme, især i form af hjerteklapsygdomme, ikke opholder sig i kvæg-, fåre- eller gedebesætninger, hvor der forekommer aborter, som kan skyldes en infektion. Hvis det er tvingende nødvendigt at opholde sig ved besætningen skal der anvendes åndedrætsværn med P3 filter.

I Q-feber positive besætninger er det desuden vigtigt at skaffe fødselsmateriale af vejen på forsvarlig vis.

Gravide, personer med nedsat immunforsvar samt personer med disposition for endocarditis (betændelse i hjertet) bør ikke deltage ved fødsler, hvor kvinden har Q-feber positiv.

Der er udarbejdet en særlig Q-feber vejledning til fødeafdelingerne.

Behandling Ikon behandling

Q-feber kan behandles med forskellige antimikrobielle stoffer herunder trimethoprim/sulfamethoxazol eller doxycyklin + hydroxyklorokin.

Særligt for sundhedsfagligt personale Ikon sundhedsfagligt personale

Diagnostik

Danske læger bør have særligt fokus på sygdommen blandt personer med øget risiko for at udvikle kronisk infektion i efterforløbet af den akutte infektion. Det kan dreje sig om gravide, andre immunsupprimerede patienter samt personer med strukturelle hjerte-kar sygdomme (fx hjerteklapsygdomme eller karproteser).

Diagnosen stilles typisk ved påvisning af antistoffer i blodet. C. burnetii kan udtrykke to antigener, der benævnes fase I og fase II.
IgM og IgG fase II antistoffer ses altid ved infektion mens fase I antistoffer kan ses ved kronisk infektion.

Der bør så vidt muligt tages to prøver med mindst 2 ugers mellemrum for at give en sikker fortolkning af prøvesvaret. Det anbefales endvidere, at positive eller inkonklusive serologiske undersøgelser  konfereres med det laboratorium, der har udført analysen.

Andre metoder til diagnostik omfatter PCR-analyse, hvor bakteriens DNA kan påvises.

Undersøgelse for Q-feber anbefales  til:

  • Patienter mistænkt for sygdom forårsaget af C. burnetii
  • Gravide, der har haft kontakt til besætninger hvor Q-feber er påvist eller hvor der er øget abortfrekvens

Meldepligt

Q-feber blandt mennesker er ikke anmeldelsespligtig, men i forbindelse med den igangværende revision af meldesystemet forventes det, at sygdommen bliver anmeldelsespligtig gennem laboratoriemeldesystemet.

Forskning

Befolkningsundersøgelser baseret på data fra den danske nationale fødselskohorte BSMB har vist, at der er ikke generelt kan dokumenteres en sammenhæng mellem seropositivitet og graviditetskomplikationer i form af spontan abort, preterm fødsel, væksthæmning og perinatal mortalitet. Omvendt kan der kasuistisk – altså i et selekteret materiale – ses sådanne sammenhænge. Dermed kan det konkluderes, at graviditetskomplikationer kan forekomme, men at risikoen er lav, også blandt kvinder der arbejder med dansk kvæg.

Læs videre i
Nielsen SY, Mølbak K, Henriksen TB, Krogfelt KA, Larsen CS, Villumsen S, Adverse pregnancy outcomes and Coxiella burnetii antibodies in pregnant women, Denmark. Emerg Infect Dis.2014; 20(6), 925-931

Nielsen SY, Andersen AM, Mølbak K, Hjøllund NH, Kantsø B, Krogfelt KA, Henriksen TB, No excess risk of adverse pregnancy outcomes among women with serological markers of previous infection with Coxiella burnetii: evidence from the Danish National Birth Cohort, BMC Infect Dis. 2013 Feb 17;13:87. doi: 10.1186/1471-2334-13-87.

Nielsen SY1, Molbak K, Nybo Andersen AM, Brink Henriksen T, Kantso B, Krogfelt KA, Hjollund NH. Prevalence of Coxiella burnetii in women exposed to livestock animals, Denmark, 1996 to 2002, Euro Surveill. 2013 Jul 11;18(28). pii: 20528.

Sidst redigeret 9. august 2017

Søg i Sygdomsleksikon

Aktuelle EPI-NYT

Rejsevaccination

Kvinde med kuffert

Se SSI´s anbefalinger til vaccination og malariaforebyggelse ved rejser til udlandet.