PDF-ikonPrintikon

Status på tilslutning til HPV-vaccinationsprogrammet

Der bliver givet væsentlig flere HPV-vaccinationer nu sammenlignet med en tilsvarende periode sidste år.

Over de seneste 3 måneder er der givet ca. 4.200 vacciner hver måned sammenlignet med ca. 2.200 vacciner månedligt i de tilsvarende måneder i 2016. Der er således en stigende vaccinationstilslutning for HPV1 for årgang 2003 og 2004 svarende til ca. 3-4 procentpoint siden seneste opgørelse i maj 2017.

Beregningsmodellen for ”HPV-færdigvaccineret” er nu blevet ændret, således at tiden mellem de to doser bliver bestemt i dage og desuden tillades at minimums- og maksimumsinterval mellem to doser afviger med op til fire dage fra det anbefalede, hvilket anerkendes internationalt. Dette skyldes at relativt mange piger der havde fået to doser HPV-vaccine ikke blev registreret som værende færdigvaccineret. Det er blandt andet fordi, de to doser er givet med forkerte tidsintervaller, eller at der er anvendt to forskellige vaccineprodukter. Denne ændring har betydet, at der er sket en stigning på henholdsvis 16 og 11 procentpoint for årgang 2002 og 2003 til henholdsvis 54 % og 29 %, som dog stadig ligger væsentligt under de knap 80 %, som blev opnået for årgangene fra 1997 til 2000.

Læs mere i EPI-NYT 25/17

Søg i nyheder: