Virusdetektiver på myggejagt: "Sygdomme respekterer ikke landegrænser"

Med sikker hånd åbner Sarah Falck Jensen, som er videnskabelig assistent fra Københavns Universitet (KU), en myggefælde ophængt i skyggen mellem træerne i Kalstrup Skov syd for København.

Knælende i skovbunden hiver hun posen op og konstaterer, at der er fangst. Et par håndfulde myg er fløjet i fælden, og selv om Sarah Falck Jensen ikke er imponeret over fangsten i denne fælde, kommer hun hjem med over 1200 myg fra alle de udsatte fælder.

”Jo flere myg vi fanger, desto bedre er det, fordi det giver os en større mængde data at basere vores undersøgelser på,” siger Sarah Falck Jensen og uddyber, at man gerne vil fange i alt 15.000 myg.

Fælden, som Sarah Falck Jensen netop har tømt, er én af mange, der er blevet placeret forskellige strategiske steder i landet.

Indsatsen er en del af det EU-støttede projekt OH4Surveillance, hvor 11 europæiske lande udveksler viden og samarbejder om at overvåge sygdomme, der kan smitte både dyr og mennesker – såkaldte zoonotiske sygdomme. Projektet er ledet af Statens Serum Institut (SSI), og fra dansk side deltager også Københavns Universitet.

Klimaforandringer øger risikoen

Fra fælderne i skovbunden placerer Sarah Falck Jensen poserne med myg i en fryseboks, der er sat til -22 grader, hvorefter myggene dør indenfor 10 minutter. Derefter bliver fryseboksen med de døde myg kørt til Københavns Universitet, hvor de artsbestemmes for sidenhen at blive fragtet til SSI, hvor de bliver screenet for virus.

I flere danske skove er der opsat myggefælder som her i Kalstrup Skov, hvor Sarah Falck Jensen fra KU løbende tømmer fælderne for myg. Foto: Joram G. Menzer.

Formålet med myggeindsamlingen er at være på forkant med sygdomme, der tidligere var forbeholdt tropiske egne, men som i stigende grad finder vej til Europa og dermed potentielt også til Danmark.

"Indtil videre har vi været forskånet for sygdomme som vestnilfeber i Danmark, men det vil med al sandsynlighed ændre sig i fremtiden. Overvågningen i Europa viser tydeligt, at flere myggebårne sygdomme er i udbredelse,” siger Pikka Jokelainen, der er koordinator af EU-projektet OH4Surveillance og funktionschef for Infektionsberedskab og One Health på SSI.

Vestnilvirus banker på

De smittespredende myg kan være en trussel for både dyreliv og folkesundhed, og i overvågningsprojektet holdes der især øje med vestnilvirus, som kan give vestnilfeber. For nylig blev virussen fundet i Estland og Letland af deltagere i OH4Surveillance-projektet, og den er også tidligere fundet i Nordtyskland tæt på grænsen til Danmark.     

Vestnilfeber findes især i tropiske og subtropiske egne, men har spredt sig til tempererede områder som USA og Europa. Det er særligt vilde fugle som spurve- og kragefugle, der er modtagelige for virussen og fungerer som naturlige værter. Myg kan overføre smitten fra fugle til mennesker og andre pattedyr.

De fleste mennesker, som bliver smittet med vestnilvirus, oplever ingen symptomer, men cirka 20 procent udvikler sygdom med influenzalignende symptomer, mens cirka én procent udvikler symptomer fra centralnervesystemet, som hos ældre og immunsvækkede personer kan udvikle sig alvorligt og medføre dødsfald. Heste kan også blive smittet, og selv om de fleste viser ingen eller kun milde symptomer, udvikler under 10 procent sygdom i centralnervesystemet, hvilket kan være dødeligt.

Netop fordi sygdomme som vestnilfeber ikke holder sig inden for landegrænser, er det afgørende at dele viden og resultater på tværs af lande, understreger Pikka Jokelainen.

"Sygdomme respekterer ikke landegrænser, og ved at arbejde internationalt får vi langt bedre muligheder for at opdage nye trusler i tide og justere vores beredskab i Danmark efter det, vi ser ske i Europa,” siger Pikka Jokelainen.

Fakta om overvågning af vestnilvirus

• Den styrkede overvågning af vestnilvirus er en del af det EU-støttede projekt OH4Surveillance, hvor europæiske lande samarbejder om at opdage og forhindre spredning af zoonotiske sygdomme
• I Danmark har man indsamlet over 5000 myg fra en række udvalgte lokaliteter. Testning af myggene er stadig i indledende fase, og der er endnu ikke fundet vestnilvirus
• Vestnilvirus er en myggebåren virus, der kan forårsage neurologisk sygdom hos heste og hos mennesker i sjældne tilfælde. Virussen findes i en række andre europæiske lande
• Der findes ingen vaccine mod vestnilfeber for mennesker, så forebyggelse fokuserer i stedet på at undgå de myggestik, især i de områder og perioder, hvor risikoen for smitte er høj. Det er muligt at vaccinere heste mod vestnilvirus, og Fødevarestyrelsen anbefaler, at hesteejere drøfter behov for vaccination af heste, der skal udenlands, med deres praktiserende dyrlæge
• One Health tilgang er baseret på en forståelse for at der er sammenhæng mellem menneskers sundhed, dyrs sundhed og vores fælles miljø

Kilde: Statens Serum Institut (SSI).