Malariavacciner er et lille lyspunkt i en dyster udvikling

Bekæmpelsen af malaria er i de senere år gået den forkerte vej. Det skyldes blandt andet øget resistens, følger af covid-19-pandemien, de globale klimaforandringer og faldende finansiering til malariabekæmpelse. Introduktionen af de første malariavacciner i mange afrikanske lande i 2024 er et lille lyspunkt.

Malariamyg

Det er i dag International Malaria Dag, og dagen er en påmindelse om, at der skal gøres langt mere for at bekæmpe malaria, som stadig udgør en global sundhedstrussel. I 2022 var der over 249 millioner malariatilfælde og 600.000 dødsfald. Særligt udsatte er børn og andre sårbare grupper - omkring 4 ud af 5 malaria-relaterede dødsfald sker i Afrika blandt børn under fem år.

Efter flere års succes med at nedbringe malaria på et globalt plan, går det nu den forkerte vej. I perioden 2000-2015 blev antallet af verdens malariatilfælde og dødsfald mere end halveret, takket være målrettede kontrolprogrammer og omfattende international finansiering. Men fra 2015 er fremgangen stagneret, og selv om malaria stadig falder i flere lande, er der for nylig set store stigninger mange steder.

Covid-19-pandemien har forværret situationen, og derudover slår WHO for første gang fast, at de globale klimaforandringer fører til mere malaria. Det fremgår af WHO’s World Malaria Report 2023.

”Det er ærgerligt at konstatere, hvordan vi har set en forværret malariabyrde mange steder blandt andet pga. covid-pandemien”, siger Lasse Vestergaard, som er overlæge på SSI med ansvar for malaria og andre vektorbårne sygdomme, og derudover som malariaekspert er medlem af Technical Review Panel (TRP) under Den Globale Fond imod AIDS, Tuberkulose og Malaria i Genève.

Flere årsager til stigning

Den manglende fremgang i bekæmpelse af malaria globalt skyldes bl.a. pressede sundhedsvæsener i mange fattige lande, hvilket betyder ringe adgang til malaria diagnostik og effektiv behandling, kombineret med svækkede nationale kontrolprogrammer. Eksempelvis er uddelingen af myggenet faldet, dels fordi myggenet er steget i pris under covid-19-pandemien, og dels fordi de nationale sundhedsmyndigheder har haft mange andre opgaver at løse under pandemien end at sikre implementering af malariakontrol.

Udover covid-19-pandemien, som på den korte bane har vanskeliggjort malariaarbejdet mange steder, slås man med en række andre udfordringer. I Afrika trues man nu af malariaparasitter, som er resistente over for vores vigtigste lægemidler til behandling af malaria, kaldet artemisininer, samtidig med at myggene bliver mere resistente over for de klassiske insektgifte.

”Samtidig er klimaforandringernes betydning for den fremtidige malariaforekomst et voksende spørgsmål, men vi ser allerede nu, hvordan det varmere og vådere klima har ført til mere malaria i flere områder. Det er derfor nødvendigt med en kraftigt øget indsats imod malaria globalt for at imødegå alle de problemer, vi står over for.”
Lasse Vestergaard, SSI

Malariavacciner giver håb

Der er heldigvis også enkelte lyspunkter, når det kommer til forebyggelse af malaria. WHO har på nuværende tidspunkt godkendt de to første malariavacciner, henholdsvis RTS.S og R21, til forebyggelse af malaria blandt børn i områder med høj malariatransmission. Og i 2023 har GAVI og Den Globale Fond bevilget finansiering til introduktion og udrulning af de to vacciner i udvalgte områder i foreløbig 18 afrikanske lande.

”Der udestår endnu en del spørgsmål om, hvordan vi bedst bringer de nye malariavacciner i spil ude i landene, men det er opmuntrende, at vi nu har fået et potentielt effektivt ekstra redskab til at bekæmpe malaria,” siger Lasse Vestergaard.

Udover disse vacciner, har forskere på SSI sammen med afrikanske samarbejdspartnere udviklet en 2. generations malariavaccine, (ProC6C/Matrix-M), der har vist så gode resultater i de første kliniske forsøg, at den nu testes på forsøgsdeltagere i Mali.

Vaccinen adskiller sig i virkning fra tidligere vacciner ved at angribe malariaparasitten, mens den opholder sig inde i malariamyggen. To kliniske fase 1-forsøg gennemført i Mali og Burkina Faso i 2023 bekræftede, at vaccinen rent faktisk er i stand til at danne antistoffer og nedkæmpe parasitten, mens den befinder sig i myggen – og dermed forhindre smitteoverførsel.

”Nu tages vaccinen så til næste niveau og testes på mennesker. Vi ved, at vaccinen har potentiale til at begrænse smittespredning via myggestik. Nu glæder vi os til at få undersøgt, om den også i praksis kan beskytte mennesker mod malariainfektion.”
Michael Theisen, Seniorforsker SSI og en af lederne af studiet
 

 

Læs mere om World Malaria Day 2024.

Læs WHO World Malaria Report 2023

Pressehenvendelser 
Kontakt Statens Serum Instituts presseafdeling på telefon 2260 1123 eller mail presse@ssi.dk
Abonner på Nyheder fra SSI

Pressehenvendelser 

Kontakt Statens Serum Instituts presseafdeling på telefon 2260 1123 eller mail presse@ssi.dk

Abonner på Nyheder fra SSI