Stor stigning i syfilis

Antallet af anmeldte tilfælde af syfilis stiger fortsat – især blandt mænd der har sex med mænd (MSM). Det viser nye tal for 2021 fra Statens Serum Institut.

I 2021 blev der anmeldt 634 tilfælde af den seksuelt overførte sygdom syfilis til Meldesystemet for Infektiøse sygdomme (MIS), Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse, Statens Serum Institut (SSI). 582 tilfælde blev fundet blandt mænd og 52 blandt kvinder. 12 personer havde to tilfælde i løbet af året. I 2020 fik 446 syfilis.

Mænd der har sex med mænd (MSM) stod for 493 af tilfældene og udgør derfor fortsat udgør hovedparten af de anmeldte syfilistilfælde.

Seksuelt overført syfilis anmeldt til MIS i 2000 - 2021 fordelt på smitte blandt mænd, der har sex 

Også syfilis blandt heteroseksuelle mænd og kvinder

Der blev anmeldt 52 tilfælde af syfilis hos kvinder i 2021. Ni af disse var anmeldt som gravide. Der blev desuden fundet seks kvinder med syfilis i gravidscreeningen, men de var ikke blevet anmeldt til Meldesystemet for Infektiøse sygdomme (MIS).

Når andelen af kvinder med syfilis, som er gravide, er så relativt høj, tyder det på, at der kan være en del kvinder, der ikke er gravide, og derfor ikke bliver screenet for syfilis, som er smittet. Der er formentlig også et antal heteroseksuelle mænd, som har syfilis, men som ikke bliver testet, fordi de ikke har symptomer.

Husk at anmelde til SSI

Læger, der har patienter med syfilis, skal huske at anmelde disse tilfælde til SSI, uanset om de behandler patienten eller henviser til behandling på specialafdeling.

Anmeldelsen foregår i dag elektronisk.

Pressehenvendelser 
Kontakt Statens Serum Instituts presseafdeling på telefon 2260 1123 eller mail presse@ssi.dk

Pressehenvendelser 

Kontakt Statens Serum Instituts presseafdeling på telefon 2260 1123 eller mail presse@ssi.dk