Dødeligheden i Danmark falder 

De seneste tal fra uge 5 2022 viser, at dødeligheden siden uge 1 har været jævnt faldende i alle aldersgrupper og nu nærmere sig et normalt niveau. Det sker selvom antallet af dødfald, hvor personerne også havde en positiv PCR test, stiger.

De sidste måneder af 2021 oplevede Danmark en overdødelighed i gruppen af ældre personer på 75 år og derover. Særligt fra uge 49 2021 til uge 1 2022 var denne overdødelighed betydelig og formodes at skyldes smittespredning med deltavarianten.

Flere døde ”med” covid-19 efter spredningen af omikronvarianten

Smittespredningen og sygeligheden af covid-19 har ændret karakter efter udbredelsen af omikronvarianten i Danmark i slutningen af 2021. Med flere smittetilfælde i befolkningen, som samtidig er mindre alvorlige, vil andelen af dødsfald, som forkert regnes for død ”af” covid-19 fremfor ”med” covid-19, forventes at stige.

Dermed forventes det daglige covid-19-dødstal at blive lidt mindre retvisende end hidtil. Dødstallet er dog stadig brugbart til at vurdere dødeligheden, fordi hovedparten stadig dør ”af” covid-19.

Sådan opgøres covid-19 relaterede dødsfald

Den løbende overvågning af dødsfald relateret til covid-19, indgår som et vigtigt mål til at vurdere epidemiens omfang og alvorlighed, ved siden af antallet af covid-19-smittede og indlagte. Dødsfald følges i overvågningen både ved tidstro data som anbefalet af WHO og ved opgørelse af overdødelighed.

Alle dødsfald i Danmark registreres på en dødsårsagsattest, baseret på en konkret individuel lægelig vurdering af dødsårsagen. Tallene er dog usikre, fordi det ofte er vanskeligt at angive den præcise årsag til et dødsfald, og ofte vil der være flere medvirkende årsager, særligt hvis den pågældende i forvejen lider af en eller flere underliggende sygdomme. Derfor vil angivelsen af den primære og de medvirkende dødsårsager bero på en vis grad af skøn.

De udfyldte dødsattester fremsendes til Sundhedsdatastyrelsen (SDS), som foretager en validering, hvorefter dødsfaldet bliver registrere i dødsårsagsregisteret. Denne proces tager typisk 1-2 uger, men i visse tilfælde længere tid.

Anbefalet metode af WHO

For at sikre en mere tidstro overvågning af dødsfald relateret til covid-19, anvendes derfor daglige tal for registrerede dødsfald fra CPR-registeret, som kombineres med covid-19 testresultater. Per definition tælles hver dag alle de dødsfald, hvor der foreligger en positiv covid-19 PCR-test indenfor 30 dage før dødsdatoen, som et covid-19-dødsfald. Denne definition anbefales af WHO og anvendes som standard i mange lande. ligesom den også anvendes til opgørelser af influenzadødsfald.

Fordelen ved at benytte dette 30-dags-covid-19 dødstal er, at det kan trækkes automatisk fra de nationale registre og kan vises her og nu. Ulempen ved tallet er, at opgørelsesmetoden i visse tilfælde fejlklassificerer et dødsfald som et covid-19-dødsfald, selvom dødsårsagen i virkeligheden var en anden, f.eks. et trafikdrab af en person, som samtidig var smittet med covid-19, men ikke døde ”af” covid-19 men ”med” covid-19. Herved overestimeres antallet af covid-19-dødsfald i statistikken. Til gengæld er der samtidig en mindre underestimering af antallet af covid-19-dødsfald, fordi de dødstal, der falder mere end 30 dage efter en positiv test, ikke tælles med i statistikken.

Dødsfald med flere bagvedliggende sygdomme

Opgørelsen over dødsfald kompliceres yderligere af, at langt de fleste dødsfald optræder hos personer med forudgående sygdom. I disse tilfælde vil covid-19 ofte have en afgørende betydning for dødsfaldet, men den relative betydning af covid-19 og øvrige sygdomme er svær at vurdere. Det daglige 30-dages-covid-19-dødstal er altså en slags kompromis, ikke helt præcist, men tilgængeligt her og nu. Og derfor har det siden pandemiens start været afgørende for en tidstro vurdering af pandemiens udvikling.

Nye opgørelser på vej

For at nuancere billedet af covid-19-dødeligheden ser Statens Serum Institut (SSI) i samarbejde med Sundhedsdatastyrelsen nu på, hvordan covid-19-dødstallene fra Dødsårsagsregisteret kan anvendes til supplere det daglige 30-dages-covid-19-dødstal, baseret på analyser af relevante diagnosekoder, om end med en vis forsinkelse. SSI forventer snart at kunne vise disse supplerende dødstal, opgjort fx på ugentlig basis, når de nødvendige systemer og aftaler om brug data er på plads.

Overdødeligheden er et vigtigt signal om covid-19-pandemiens alvorlighed

Selvom de covid-19 relaterede dødsfald stiger, så falder dødeligheden lige nu. Derfor er det vigtigt at medtage data for overdødeligheden. SSI analyserer den totale dødelighed i befolkningen, som er uafhængig af testaktivitet, diagnosekoder etc. SSI varetager programmet EuroMOMO, som hver uge viser den observerede totale dødelighed over for den forventede, i Danmark og i 26 andre europæiske lande.

Omikron varianten har været dominerende siden midten af december, og incidensen er også steget i aldersgrupperne over 65 år siden uge 51, men den stigende smitte blandt de ældre ser ikke ud til at være ledsaget af en tilsvarende overdødelighed.

Man kan læse nærmere om den danske dødelighedsovervågning på SSI’s hjemmeside.

Og man kan læse nærmere om den europæiske dødelighedsovervågning på EuroMOMO’s hjemmeside.

Figur 1. Samlet dødelighed i Danmark per uge igennem 2021

Figur 1. Samlet dødelighed i Danmark per uge igennem 2021

 

Pressehenvendelser 
Kontakt Statens Serum Instituts presseafdeling på telefon 2260 1123 eller mail presse@ssi.dk
 

Pressehenvendelser 

Kontakt Statens Serum Instituts presseafdeling på telefon 2260 1123 eller mail presse@ssi.dk