Det første tilfælde virusvarianten AY.1, også kaldet Delta Plus, er nu fundet i Danmark

Tilfældet er fundet den 21. juni 2021, og den opfølgende variant-PCR og derefter helgenomsekventering har den 25. juni konstateret Delta Plus. Der er tale om en passager i et fly fra Portugal.

Delta Plus tilfældet håndteres, ligesom den anden Deltavariant B.1.617.2, efter højeste niveau i smitteopsporingen af Styrelsen for Patientsikkerhed. Både pågældende passager og resten af flyets passagerer bliver smitteopsporet og skal holdes i isolation.

Der er endnu ikke fundet andre Delta-AY.1. positive.

Mere smitsom

Delta –AY.1. er karakteriseret ved en mutation i spike proteinet kaldet ”K417N”, som man også kender fra Beta-varianten. Delta-AY.1. har været nævnt i sammenhæng med øget smitsomhed og nedsat effekt af neutraliserende antistoffer, men meget foreløbige data med serum fra vaccinerede tyder på, at vacciner virker.

Fundet i andre lande

Delta-AY.1. har været til stede i England sigen 26/4, men der er stadig kun er 41 tilfælde af denne variant i alt. Varianten er ikke steget i England siden opdagelsen.

På verdensplan er der i flere lande nu fundet tilfælde af Delta-AY.1..

Se de aktuelle tal for Delta-AY.1

Endnu ikke større spredning end Delta

”På nuværende tidspunkt tyder intet på, at Delta-AY.1 spreder sig mere end Delta-varianten uden mutation K417N” udtaler Troels Lillebæk, der er afdelingschef på SSI og professor i Afdeling for Global Sundhed på Københavns Universitet. ”Men vi har brug for flere data, for at kunne vurdere risikoen ved Delta-AY.1 varianten helt præcist”.

Eksperter overvåger

Sundhedsmyndighederne i Danmark valgt at overvåge alle positive Corona-prøver, og man har oprettet en fælles SARS-CoV-2 variant risikovurderingsgruppe, som løbende vurderer alle nye varianter som potentielt kan være problematiske. Variantrisikovurderingsgruppen omfatter bl.a. flere ekspertgrupper på Statens Serum Institut, Aalborg Universitet, Styrelsen for Patientsikkerhed, Sundhedsstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen, repræsentanter fra kliniske mikrobiologiske afdelinger og Danske Regioner.

Kilder

https://www.gisaid.org/hcov19-variants/

Ny Variant-PCR sporer B.1.617 (1-3)

Pressehenvendelser 
Kontakt Statens Serum Instituts presseafdeling på telefon 2260 1123 eller mail presse@ssi.dk
 

Pressehenvendelser 

Kontakt Statens Serum Instituts presseafdeling på telefon 2260 1123 eller mail presse@ssi.dk