EPI-NYT

Overvågning og forebyggelse af smitsomme sygdomme

Uge 48 - 2017

Shigellose 2014-2016
En verden uden polio?
World AIDS Day: Danskernes billede af hiv skal opdateres

Shigellose 2014-2016

Shigellose forårsages af bakterier af slægten Shigella, der indeholder fire arter. Shigella-bakterien ses kun hos mennesker. Den overføres ved person-til-person-smitte eller via forurenede fødevarer eller vand. Diagnosticerede tilfælde af shigellose er indberetningspligtige for de klinisk mikrobiologiske afdelinger til Statens Serum Institut (SSI) og endvidere klinisk anmeldelsespligtige til SSI og Styrelsen for Patientsikkerhed. De seneste år er der sket en markant stigning i antallet af anmeldte shigella-tilfælde, tabel 1.

EPI-NYT uge 48 2017 tabel 1

Fra 2014 til 2016 er antallet mere end fordoblet (fra 115 til 276). Denne stigning kan skyldes, at nogle klinisk mikrobiologiske afdelinger nu diagnosticerer shigella ved brug af Polymerase Chain Reaction (PCR) på DNA direkte fra fæces. Denne PCR retter sig mod at detektere ipaH-genet, der er karakteristisk for de fire forskellige shigellaarter, men også for de enteroinvasive E. coli (EIEC). Metoden er mere sensitiv end dyrkning men kan ikke i sig selv skelne de to grupper af bakterier fra hinanden. Det har endvidere vist sig svært eller umuligt at finde de ipaH-positive bakterier i mange af de DNA-positive fæcesprøver. I figur 1 dækker størstedelen af stigningen i de ”uoplyste” shigellaarter sandsynligvis shigellose fundet ved PCR.

EPI-NYT uge 48 2017 figur 1

I perioden 2014-16 blev i alt 591 tilfælde af shigellose rapporteret til SSI. Aldersfordelingen var 0-86 år med en medianalder på 31 år - halvdelen var kvinder, figur 2.

EPI-NYT uge 48 2017 figur 2

Smitteland

Af de 591 registrerede shigella-tilfælde i 2014-16 var der information om smitteland for 474 tilfælde. Heraf var 91 (19 %) smittet i Danmark, mens 383 (81 %) var smittet i udlandet. De hyppigst rapporterede lande var Indien (11 %), Pakistan (7 %), Egypten (7 %) og Cuba (4 %). Rejseformål var kendt for 281 af de 383 rejserelaterede tilfælde. Størstedelen var turister eller forretningsrejsende (77 %), mens 21 % var smittet hos familie i udlandet, 1 % var udstationeret, og 1 % var flygtninge eller turister smittet før ankomst til Danmark.

Udbrud

I perioden 2014-2016 blev der registreret ét fødevarebårent udbrud med shigellose. Udbruddet, som udsprang fra en kantine i marts 2014, omfattede i alt fem personer, heraf blev tre testet positive for Shigella sonnei. Smittekilden mistænktes at være importerede sukkerærter fra Kenya serveret rå uden forudgående blanchering. Desuden var der et udbrud i februar 2014 i en børnehave i København, hvor fire børn fik konstateret Shigella sonnei. Her mentes smitten at være person-til-person-smitte, efter at det første tilfælde var blevet smittet på rejse i Afrika. Ved hjælp af helgenomsekventering kunne man ydermere påpege et udbrud med syv syge i november-december 2015. Patienterne var alle mænd i alderen 23-49 år fra København, og smitten mentes at være seksuelt overført blandt mænd, der har sex med mænd. Udover disse udbrud blev 18 ophobninger af shigellose med hver 2-3 tilfælde identificeret via de kliniske anmeldelser. Disse ophobninger udgjordes især af familiemedlemmer, der var blevet syge efter fælles udlandsophold.

Kommentar

Anvendelsen af en PCR-metode rettet mod ipaH, der ikke skelner mellem shigella og EIEC er klinisk velbegrundet, da bakterierne er tæt relaterede, giver det samme kliniske billede hos patienter, og har samme smittemåde og reservoir. I den kommende revision af Bekendtgørelse om lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme forventes det, at shigellose defineret som ”Symptomer forenelige med shigellose OG påvisning af Shigella spp. eller enteroinvasive E. coli (EIEC) i klinisk prøvemateriale” bliver anmeldelsespligtige. Dermed ændres overvågningen, og det må forventes, at der kan ske yderligere stigning i indberetninger. Overgangen til nye typningsmetoder med PCR er en udfordring for overvågningen af fødevarebårne og seksuelt overførbare infektioner, hvis bakterierne ikke samtidig kan dyrkes og karakteriseres. Statens Serum Institut opfordrer derfor fortsat landets kliniske mikrobiologiske afdelinger til dyrkning af bakterierne og indsendelse af isolater til yderligere typning. Helgenomsekventering har hidtil været brugt på forsøgsniveau for shigella, men vil i højere grad blive en del af den fremtidige overvågning. En stærk samlet klinisk og mikrobiologisk overvågning er essentiel for at opdage udbrud med shigellose, identificere risikogrupper og afdække, hvilke lande smitten kommer fra.

(L. Müller, S. Ethelberg, Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse, F. Scheutz, Afdeling for Bakterier, Parasitter og Svampe) 

En verden uden polio?

Polio er tættere på end nogensinde at være udryddet i hele verden, og WHO har siden maj 2014 erklæret international spredning af poliovirus (både vildtype og vaccinetype) for en folkesundhedsmæssig krise af international betydning.

På det seneste møde i WHO’s krisekomité den 14. november 2017 blev der gjort status på bestræbelserne for at udrydde polio. Med blot 15 tilfælde af polio forårsaget af vild poliovirus (VPV) i 2017 indtil nu, er der tale om det laveste antal nogensinde. Tilfældene begrænser sig til blot to lande, Afghanistan og Pakistan. I hele 2016 blev der påvist i alt 37 tilfælde, tabel 2. Desværre er der også påvist 80 tilfælde af polio forårsaget af et vaccinevirus, som har genvundet sin evne til at give sygdom, såkaldt cirkulerende vaccinestamme-poliovirus (cVDPV)*. Disse tilfælde er primært set i Syrien, men også i Den Demokratiske Republik Congo. WHO er bekymret for de lande, hvorfra der er påvist spredning, men også for de vaccinevirus-udløste tilfælde, som alle skyldes vaccinestamme-poliovirus type 2. Denne bekymring skyldes blandt andet, at vild poliovirus type 2 er udryddet, og at man derfor globalt er holdt op med at vaccinere med oral poliovaccine mod type 2 tilbage i april 2016.

EPI-NYT uge 48 2017 tabel 2

Aktuelt spredes poliovirus fra Afghanistan, Pakistan og Nigeria. Nigeria rapporterede senest om tilfælde af vild poliovirus og cirkulerende vaccinestamme-poliovirus henholdsvis den 21. august og 28. oktober 2016, men en stor del af befolkningen i det nordlige Nigeria er helt eller delvist utilgængelig for vaccination, og WHO’s krisekomité vurderer, at der med stor sandsynlighed cirkulerer uerkendt poliovirus i denne del af landet, og at der er risiko for spredning herfra til nabolandene.
Det betyder, at der fortsat, og i medfør af det internationale sundhedsregulativ (IHR), er krav om (re)vaccination mod polio ved udrejse for personer, der har opholdt sig i mindst 4 uger i enten Afghanistan, Pakistan eller Nigeria, og hvor seneste poliovaccination er givet for mere end 1 år siden.

De danske myndigheder anbefaler fortsat, at revaccinationen gives inden afrejse fra Danmark, primært for at sikre, at den rejsende får en kvalitetssikret vaccine under sterile forhold. Vaccinationen skal dokumenteres i det gule internationale vaccinationskort.
Hvis man allerede er revaccineret inden for 12 måneder (og rejser ud af landet igen inden for denne periode) skal man medbringe sit almindelige vaccinationskort som bevis for vaccinationen.

Ved rejser til lande hvor vild poliovirus og cirkulerende vaccinestamme-poliovirus er påvist inden for de seneste 3 år, men hvor der ikke er tegn på spredning til andre lande, bør alle rejsende være fuldt vaccineret mod polio. Dette gælder aktuelt for rejsende til Cameroun, Guinea, Laos, Madagaskar, Mozambique, Myanmar og Ukraine.

(P.H. Andersen, Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse)

World AIDS Day: Danskernes billede af hiv skal opdateres

Den medicinske udvikling er gået hurtigt, og mennesker med hiv kan i dag leve lige så længe som alle andre - og uden bivirkninger af medicinen. Men danskernes forestilling om sygdommen er ikke fulgt med, og billederne af hiv, som sygdommen tog sig ud før den effektive behandling, hænger ved.

Billederne af hiv og aids har brændt sig fast på vores nethinder, og mange forbinder stadig sygdommen med fysisk svækkelse og tidlig død. Det er milevidt fra den hverdag velbehandlede mennesker med hiv oplever, og derfor lancerer AIDS-Fondet i forbindelse med World AIDS Day den 1. december en kampagne, der skal skabe et nyt billede af hiv i danskernes bevidsthed.

Sociale konsekvenser

Det er først og fremmest den medicinske udvikling, der har gjort, at hiv i dag er en anden sygdom, end mange af os forestiller os. Den effektive medicin gør nemlig, at hiv ikke kan gøre skade på immunforsvaret, og samtidig nedsætter det mængden af virus i blodet, så man ikke længere er smitsom. Det betyder, at forestillingen om alvorlig sygdom og tidlig død er langt fra virkeligheden.

De gamle billeder af hiv skaber frygt og fordomme, som gør, at det kan være svært for hiv-positive at tale med andre om sygdommen. Hvis vi kan fjerne frygten og fordommene, vil man kunne leve et helt normalt liv med hiv. Men der er et stykke vej endnu, før den generelle opfattelse af hiv følger med de medicinske fremskridt.

Forestillinger står i vejen for forebyggelse

Det gamle billede af hiv – og frygten for omverdenens reaktion – afholder samtidig folk i risikogrupper fra at søge hjælp.

Halvdelen af dem, der får diagnosticeret hiv, er blevet testet så sent, at de risikerer at blive alvorligt syge, fordi immunsystemet har taget skade af, at hiv-virusset har været ubehandlet.

Det er et problem, at frygten for omverdenens reaktion afholder folk fra at blive testet. Hvis der kan skabes et mere tidssvarende billede af hiv, kan det hjælpe folk til at blive testet og behandlet tidligere, hvilket ikke kun vil gavne den enkelte hiv-positive, men samtidig vil hjælpe til at bremse epidemien, fordi velbehandlede hiv-positive ikke kan smitte videre.

AIDS-Fondets kampagne lanceres på World AIDS Day den 1. december, og den skal vise, at mennesker med hiv lever helt almindelige liv. Kampagnen er dermed det første skridt på vejen mod et mere nutidigt billede af hiv.

Statens Serum Institut overvåger forekomsten af hiv og aids i Danmark. De seneste opgørelser viser at, antallet af nye hiv-diagnoser ikke er i stigning, og at der blandt danske mænd der har sex med mænd er et lille fald at spore.

Også i resten af verden nyder flere og flere hiv-positive godt af den effektive behandling, hvilket fører til at antallet af ny-smittede falder. Dog går det i Østeuropa og Centralasien den forkerte vej, idet flere og flere smittes med hiv, og der er ikke politisk vilje til at bekæmpe epidemien. Dette skyldes først og fremmest, at risikogrupperne i Østeuropa primært udgøres af stofbrugere og af mænd der har sex med mænd. Ingen af grupperne nyder de samme rettigheder som resten af befolkningen i disse lande.

(S. Cowan, Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse)

Udskriv dette nummer af EPI-NYTUdskriv dette nummer af EPI-NYT

Læs tidligere numre af EPI-NYT

29. november 2017

 

Søg i EPI-NYT:

Kontakt redaktionen for
EPI-NYT

Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse

Redaktør: Peter Henrik Andersen 
 
Tlf. 3268 3038
Fax 3268 3874
- ISSN: 1602-4184

Rådgivning af sundhedspersonale:
Tlf. 3268 3037
(Ma., ti., to. og fr. kl. 8.30-11:00,
on. kl. 12:30-15:00)

Abonnér på nyhedsbrev

Tilmeld dig EPI-NYT