Juletid er virustid

Norovirus er ikke for sarte maver. Opfør dig pænt ved julebuffeten, så bliver dagen derpå sjovere både for dig og dine kollegaer :-)

I 2016 blev der registreret 355 tilfælde af norovirus, som skyldes udbrud, hvor en buffetgæst overførte smitte.

Norovirus-infektion er en af de mest almindelige årsager til akut maveonde. Den viser sig typisk som pludselig opstået kvalme, opkastning og diarré.

Norovirus er meget smitsomt, og giver ofte anledning til udbrud. Virus overføres typisk fra et andet menneske, som regel via en overflade, man rører ved eller en fødevare.

5 bud til julebuffeten, der mindsker risiko for smitte:

  1. Tag ikke med fingrene! Brug de gafler og skeer, der er lagt frem, og giv køkkenet besked, hvis de er faldet ned i maden.
  2. Vask hænderne grundigt med sæbe - både efter toiletbesøg, og inden du stiller dig i kø til buffeten.
  3. Hold om brødet med et klæde, når du skærer det.
  4. Skift tallerken! Tag en ny tallerken, når du tager en ny portion.
  5. Sidst, men ikke mindst – bliv hjemme, hvis du er syg med opkast og diarré.

Klik på billedet for at få en pdf-udgave med budskaberne - lige klar til at printe og hænge op:

De 5 buffet bud og information om Norovirus

 

 

Søg i nyheder:

Sygdomsleksikon