Stadigt flere danskere får behandling efter mulig eksponering for rabies

Stadigt flere danskere får forebyggende behandling mod rabies efter kontakt med dyr.

I 2025 påbegyndte 529 personer forebyggende behandling efter en mulig eksponering for rabies. 483 af dem – 91 procent – havde været i kontakt med dyr i udlandet.

Det var en markant stigning fra året før. Antallet af behandlinger efter kontakt med dyr i udlandet steg med 65 procent fra 2024 til 2025, og udviklingen er fortsat i 2026: Allerede ved udgangen af august var der udleveret flere behandlinger end i hele 2025.

Flest behandlinger i 2025 blev givet efter kontakt med dyr i Tyrkiet og Thailand, men også efter rejser til Marokko, Sri Lanka og Indonesien, herunder Bali, blev flere danskere behandlet.

Stigningen er ikke udtryk for, at danskere bliver smittet med rabies. Den afspejler, at flere får forebyggende behandling efter eksempelvis bid eller krads, hvor en konkret vurdering viser, at der kan være risiko for rabies.

”Det er meget vigtigt, at man reagerer efter et relevant bid eller krads og hurtigt søger lægehjælp. Men ikke enhver kontakt med et dyr i udlandet indebærer risiko for rabies. Derfor skal behovet for behandling altid vurderes ud fra den konkrete situation,” siger Maria Wessman, overlæge ved Statens Serum Institut (SSI).

Ikke alle skal have samme behandling

Rabies er stort set altid dødelig, når først symptomerne er opstået. Til gengæld kan sygdommen forebygges effektivt, hvis den rette behandling gives efter en potentiel eksponering.

Behandlingen – også kaldet post-ekspositionsprofylakse (PEP) – består af grundig sårbehandling og vaccination mod rabies. Ved visse typer af eksponering skal personer, der ikke tidligere er vaccineret, desuden have humant rabiesimmunglobulin (HRIG). Det er færdigdannede antistoffer mod rabies.

Blandt de 483 personer, der havde været i kontakt med dyr i udlandet i 2025, fik 295 HRIG. 145 af dem fik først HRIG efter hjemkomsten til Danmark. HRIG er komplekst og dyrt at fremstille, og adgangen til behandlingen er begrænset i mange lande. Derfor er det vigtigt, at den kun gives til de personer, der har behov for den. Forsyningssituationen i Danmark er aktuelt tilstrækkelig.

”Vi skal hverken underbehandle eller overbehandle. Personer med en reel risiko for rabies skal have den nødvendige behandling hurtigt. Samtidig skal vi undgå unødig behandling og sikre, at især HRIG anvendes dér, hvor der er behov for det,” siger Maria Wessman.

Stigningen ses også i andre lande

Den stigende efterspørgsel efter forebyggende rabiesbehandling er ikke kun et dansk fænomen. I Storbritannien oplevede UK Health Security Agency i 2025 en markant stigning i efterspørgslen i forbindelse med omtalen af et rabiesdødsfald. Det førte midlertidigt til anbefalinger om at prioritere HRIG til personer med størst behov.

I september 2026 rapporterede amerikanske CDC ligeledes om stigende brug af forebyggende rabiesbehandling og understregede behovet for en grundig risikovurdering.

Det kan ikke på baggrund af de danske tal fastslås, hvorfor flere bliver behandlet. Øget opmærksomhed på rabies kan være en del af forklaringen.

På verdensplan dør omkring 59.000 mennesker af rabies hvert år. Ifølge WHO skyldes 99 procent af humane tilfælde smitte fra hunde, og omkring 40 procent af dødsfaldene forekommer blandt børn under 15 år.

Undgå kontakt med dyr på rejsen

Rejsende til områder, hvor rabies forekommer, bør undgå kontakt med dyr – også dyr, der virker tamme eller raske. Bliver man bidt eller kradset, bør såret straks vaskes grundigt med vand og sæbe, og man bør hurtigst muligt søge lægehjælp.

Forebyggende vaccination kan være relevant inden rejser til områder, hvor risikoen for kontakt med smittede dyr er forhøjet, eller hvor adgangen til behandling er begrænset. Personer, der på forhånd er vaccineret mod rabies, skal fortsat behandles efter en relevant eksponering, men skal ikke have HRIG og kan nøjes med to vaccinedoser.

I Danmark og store dele af Europa er det klassiske rabiesvirus udryddet, men hos flagermus findes beslægtede flagermuserabiesvirus. De kan overføres til mennesker og medføre et lige så alvorligt sygdomsforløb som klassisk rabies. Smitte blandt danske flagermus vurderes at være sjælden, men forekommer, og direkte kontakt med flagermus bør derfor undgås.

”Man bør aldrig røre ved en flagermus, heller ikke selvom den virker syg, skadet eller død. Bliver man bidt eller kradset af en flagermus eller har anden direkte kontakt, bør man straks vaske området grundigt med vand og sæbe og søge lægehjælp, så behovet for forebyggende behandling mod rabies kan blive vurderet,” siger Maria Wessman.

Hvad er rabies?

• Rabies, på dansk ofte kaldt hundegalskab, er en alvorlig virussygdom, som kan føre til dødelig hjernebetændelse
• Sygdommen overføres typisk gennem bid fra smittede dyr, langt overvejende fra hunde, men smitte kan også ske via krads eller spyt på åbne sår og slimhinder
• Inkubationstiden er oftest tre uger til tre måneder, men kan variere
• Symptomerne begynder typisk med feber, hovedpine og utilpashed samt føleforstyrrelser omkring bidstedet og kan senere udvikle sig til blandt andet kramper og lammelser
• Når neurologiske symptomer er opstået, er rabies næsten altid dødelig
• Forebyggelse sker gennem vaccination, ved at undgå kontakt med dyr og gennem hurtig behandling efter mulig eksponering med grundig sårpleje, vaccination og eventuelt immunglobulin
• Beslægtede flagermuserabiesvirus kan overføres fra flagermus til mennesker og medføre et tilsvarende alvorligt sygdomsforløb. Forebyggelse og behandling er de samme som ved klassisk rabies