30 års overvågning viser, at antibiotikaresistens kan presses tilbage

I en verden, hvor antibiotikaresistens fortsat er en alvorlig udfordring, skal DANMAP-overvågningen give et endnu stærkere grundlag for at identificere, hvor der er behov for at sætte ind.

DANMAP, der er et samarbejde mellem DTU Fødevareinstituttet og Statens Serum Institut (SSI), fylder i år 30 år. Det tætte samarbejde mellem de to institutioner har gennem tre årtier gjort det muligt at samle og sammenholde data fra mennesker, dyr og fødevarer.

Jubilæet giver samtidig anledning til at se på, hvordan overvågningen skal udvikle sig i de kommende år, blandt andet ved at integrere flere nye datakilder og et endnu stærkere One Health-fokus, hvor menneskers, dyrs og miljøets sundhed ses i sammenhæng.

”Vi stræber imod at blive endnu bedre til at samle og forstå data på tværs af mennesker, dyr og fødevarer. Det skal hjælpe os med at bevare antibiotika som en effektiv behandling af bakterielle infektioner hos dyr og mennesker og dermed også beskytte både dyrenes og befolkningens sundhed,” siger seniorforsker ved DTU Fødevareinstituttet Sofia Ribeiro Duarte og tilføjer:

”Samtidig vil vi systematisk følge, om Danmark bevæger sig i den rigtige retning i forhold til målene i de nationale handlingsplaner for antibiotikaresistens, der er udkommet i de senere år.”

Værdifuld hukommelse

Ud over et stærkere One Health-fokus skal data i højere grad fortolkes samlet på tværs af datakilder.

”Vi har opbygget en 30 år lang hukommelse, som kun bliver mere værdifuld med tiden. Siden 2018 har vi arbejdet med at koble sundhedsdata med genetiske analyser for hurtigere opsporing og overvågning af udbrud. Dette vil vi fortsat udvikle, men vi ønsker samtidig at udvikle systemer, der kobler antibiotikaforbrug med resistensdata, både inden for og på tværs af sektorerne,” siger overlæge ved Statens Serum Institut Ute Wolff Sönksen.

En del af dette arbejde handler om at gøre fund og data mere visuelt tydelige. DANMAP Explorer giver allerede digital adgang til mere end 25 års historiske resistensdata fra dyr og fødevarer. Ambitionen er fremover at gøre data hurtigere tilgængelige, så ændringer kan opdages tidligere, og oplysninger fra forskellige områder lettere kan ses i sammenhæng.

Flere patienter knyttes til udbrud med multiresistente bakterier

Et aktuelt eksempel på, hvordan data kan bruges på tværs, finder man på hospitalerne.

Her følger forskerne blandt andet CPO-bakterier. Det er bakterier, som producerer enzymer, der kan gøre dem resistente over for carbapenemer – antibiotika, som blandt andet bruges til behandling af alvorlige infektioner hos mennesker.

I 2024 blev 166 nye patienter knyttet til CPO-udbrud i Danmark. Ved hjælp af helgenomsekventering – en detaljeret kortlægning af bakteriernes arvemateriale – kan forskerne sammenligne bakterier fra forskellige patienter og hospitaler. Tilfælde, der umiddelbart ser ud til at være adskilte, kan dermed vise sig at være en del af det samme udbrud.

”DANMAP er en vigtig del af Danmarks beredskab mod antibiotikaresistens, og når sundhedsvæsenet og smittevejene eller fødevareproduktionen ændrer sig, skal overvågningen flytte med risiciene. Den næste store resistensudfordring kan meget vel se anderledes ud end den, der i sin tid førte til dannelsen af DANMAP,” siger Ute Wolff Sönksen.

Overvågningen af CPO fortsætter derfor også på dyre- og fødevareområdet, da CPO-bakterier de seneste år er fundet i fødevarer i udlandet.

”Når vi finder resistente bakterier hos mennesker, er et af de vigtige spørgsmål, om de kan være forbundet med husdyr, med kød i supermarkedet eller med helt andre kilder. Ved at sammenholde data fra mennesker, dyr og fødevarer kan vi komme tættere på svaret og dermed også på, hvor det giver bedst mening at sætte ind,” siger Sofia Ribeiro Duarte fra DTU Fødevareinstituttet.

DANMAP har siden 2014 systematisk undersøgt, om CPO-bakterierne findes hos dyr og i fødevarer herhjemme, hvilket hidtil ikke har været tilfældet.

Kylling viser værdien af overvågningen

Et konkret eksempel på værdien af DANMAP findes i den danske kyllingeproduktion.

I 2011 blev cefalosporin-resistente E. coli-bakterier fundet i 44 procent af prøverne af dansk kyllingekød, selv om antibiotikagruppen cefalosporiner ikke havde været brugt i den danske slagtekyllingeproduktion i mindst ti år.

Undersøgelser pegede blandt andet på, at bakterierne kunne være kommet ind i Danmark med importerede avlsdyr. Efter at brugen af de pågældende antibiotika blev stoppet længere oppe i den internationale avlskæde, faldt forekomsten markant. I 2024 blev E. coli-bakterier med tilsvarende resistensegenskaber kun fundet i to procent af prøverne af dansk kyllingekød.

Forløbet er med til at understrege værdien af at kunne følge udviklingen over mange år. Når forskerne kan sammenligne de samme typer af data år for år, kan de ikke blot opdage et resistensproblem. De kan også undersøge mulige årsager og følge udviklingen, når der bliver sat ind over for en bestemt udfordring.

Om DANMAP

• Danmark var i 1995 det første land i verden til at etablere en integreret overvågning af antibiotikaforbrug og -resistens på tværs af mennesker, dyr og fødevarer
• DANMAP blev siden et forbillede for lignende programmer i andre lande
• DANMAP-rapporten udkommer i efteråret 2026 for 30. gang

Læs mere

• National handlingsplan for antimikrobiel resistens hos mennesker (National handlingsplan for antimikrobiel resistens hos mennesker | Sundheds- og Kirkeministeriet)
• National handlingsplan mod antimikrobiel resistens hos dyr og i fødevarer (National handlingsplan mod antimikrobiel resistens hos dyr og fødevarer 2024-2027)

Kontakt

Ute Wolff Sönksen, overlæge på Statens Serum Institut, uws@ssi.dk, +45 22 31 24 84

Sofia Ribeiro Duarte, seniorforsker ved DTU Fødevareinstituttet, asrd@food.dtu.dk, +45 93 51 01 47