Stort fald i antibiotika til børn, men stigning i højresistente bakterier

Det danske antibiotikaforbrug ligger nu på et stabilt niveau efter flere år med udsving under og efter covid-19-pandemien.

Det viser den nye DANMAP-rapport for kalenderåret 2024, som offentliggøres i forbindelse med International Antibiotika Uge og årets DANMAP-seminar.

”Vi ser en udvikling, hvor forbruget er ved at finde et mere stabilt leje. Det er positivt, men også en påmindelse om, at vi skal fastholde de gode vaner og bruge antibiotika med omtanke,” siger Ute Wolff Sönksen, overlæge på Statens Serum Institut (SSI).

Markant fald og opbremsning

Rapporten, som er udarbejdet af SSI og DTU Fødevareinstituttet, viser tydelige forskelle i brugen af antibiotika. Børn får langt mindre end tidligere, mens forbruget blandt voksne og ældre generelt er stabilt.

Blandt de yngste børn er forbruget faldet med 23 procent på ét år, og blandt de 5-9-årige med 13 procent. Samtidig er det generelle forbrug til luftvejsinfektioner faldet for første gang siden pandemien.

”Det vil være en gevinst for folkesundheden, hvis vi kan fastholde det markant lavere forbrug til børnene, som vi så i 2024. Jo mindre unødigt antibiotika vi bruger, jo mindre er risikoen for resistens, og jo bedre kan vi bevare effekten af de antibiotika, vi har, til de patienter, der virkelig har brug for dem. Det samme gælder for voksne og ældre, hvor et fortsat fokus på forebyggelse og rationel anvendelse af antibiotika er afgørende,” siger Ute Wolff Sönksen.

Efter mange år med stigende antibiotikaforbrug ser udviklingen på hospitalerne desuden ud til at være bremset op. Forbruget af bredspektrede kombinationspenicilliner, som bruges til alvorlige infektioner, faldt her med to procent i 2024.

Fælles kamp mod resistens

Den nye DANMAP-rapport viser samtidig et mere sammensat billede, når det gælder antibiotikaresistens. Nogle resistente bakterier er på retur, mens andre vokser i antal.

Infektioner med de særligt resistente carbapenemase-producerende bakterier (CPO) steg med 15 procent, især som følge af udbrud på hospitaler. Til gengæld faldt antallet af infektioner med MRSA.

Danmark er blandt de europæiske lande med de laveste resistensniveauer, men problemet er alligevel i fokus på årets DANMAP-seminar, som finder sted i dag på DTU. Her samles fagfolk og myndigheder for at drøfte rapportens resultater, og omsætte dem til konkret handling med afsæt i de nyeste handlingsplaner om antimikrobiel resistens samt Etisk Råds anbefaling om behovet for en styrket indsats.

”Det er en sundhedsudfordring, som kræver et tæt samarbejde på tværs af sektorer. Antibiotika er en uundværlig del af moderne medicin, og derfor er det afgørende, at vi har fokus på at bekæmpe resistens nationalt såvel som globalt,” siger Ute Wolff .

Arbejdet mod resistens sker i et såkaldt One Health-perspektiv, hvor sundheden hos mennesker, dyr og miljø ses i sammenhæng.

”Heller ikke i år er der fundet resistenssammenfald mellem mennesker og dyr, men det gør det dog ikke mindre vigtigt at holde øje med” afslutter Ute Wolff Sönksen.

Den fulde DANMAP-rapport kan findes via dette link.

Fakta fra DANMAP 2024

• DANMAP-rapporten for 2024 er udarbejdet af Statens Serum Institut og DTU Fødevareinstituttet.
• Det samlede humane antibiotikaforbrug ligger stabilt og er cirka syv procent lavere end for ti år siden.
• Blandt børn er forbruget faldet markant fra 2023 til 2024. 23 procent hos 0-4-årige og 13 procent hos 5-9-årige.
• Forbruget til luftvejsinfektioner er faldet for første gang siden pandemien. Det var cirka syv procent lavere i 2024 sammenlignet med 2023
• Efter næsten ti år med stigende forbrug på hospitalerne er udviklingen nu bremset op. Her er der et fald på to procent i forhold til 2023.
• Infektioner med CPO steg til 677 tilfælde (+15 %), mens MRSA faldt fra 3.649 til 3.372 og VRE fra 722 til 613 tilfælde.
• Danmark ligger fortsat blandt de europæiske lande med de laveste resistensniveauer.