Nyt stort studie er en milepæl for patienter i fertilitetsbehandling

Et stort dansk studie, hvor Statens Serum institut (SSI) har foretaget de avancerede mikrobiologiske undersøgelser, viser, at behandling af en ubalance i den vaginale bakteriesammensætning ikke øger chancen for at opnå graviditet ved fertilitetsbehandling.

Resultaterne udfordrer udbredte forestillinger i både det faglige miljø og fertilitetsindustrien og er netop blevet publiceret i det anerkendte tidsskrift Nature Communications.

- Negative resultater er måske ikke umiddelbart så interessante, som hvis budskabet var, at vi nu kunne have øget graviditetschancerne markant. Men både patienter og sundhedsfaglige bliver bombarderet med gode historier og kommercielle tests, der lover guld og grønne skove, hvis man bliver undersøgt og behandlet for en given bakterie i underlivet. Dette studie viser ganske tydeligt en anden historie, siger Thor Haahr Pedersen fra Fertilitetsklinikken på Regionshospitalet Skive.

Han er læge og ph.d. og førsteforfatter på forskningsartiklen. Han kalder publiceringen for ”en stor milepæl”, der får stor betydning i det faglige miljø men først og fremmest for patienter, som er i fertilitetsbehandling.

– Resultaterne viser, at selvom behandlingen kunne normalisere bakteriesammensætningen, førte det ikke bedre graviditetschancer, og kvinderne, som fik antibiotika, havde langt oftere diarré. Sammen med risikoen for udvikling af antibiotikaresistens er det et væsentligt argument for at undgå en behandling, som ikke forbedrer graviditetschancerne, siger Jørgen Skov Jensen, overlæge og sektionsleder ved SSI.

Største studie på området

Undersøgelsen er resultatet af et 10-årigt samarbejde mellem fertilitetsklinikken på Regionshospitalet Skive og afsnit for reproduktionsmikrobiologi ved SSI, hvor grundlaget for studiet blev dannet. Undersøgelsen blev udformet og udført i samarbejde med Hvidovre Hospital og Rigshospitalet.

Målet var at undersøge, om screening og behandling af en abnorm vaginal bakteriesammensætning – beslægtet med bakteriel vaginose – kunne forbedre graviditetsraterne blandt kvinder i IVF-behandling. I alt deltog over 300 kvinder i forsøget.

Deltagerne blev enten behandlet med antibiotika, antibiotika efterfulgt af levende mælkesyrebakterier eller fik placebo. Resultaterne viste, at ingen af de aktive behandlinger forbedrede chancen for graviditet sammenlignet med placebogruppen.

Kan undgå en masse forvirring

Selvom studiet ikke viser en positiv effekt af behandlingen, har det stor betydning – både klinisk og samfundsmæssigt. Det sætter en tyk streg under nødvendigheden af evidens, før nye behandlinger og tests implementeres i fertilitetsbehandling.

- Vi undgår nu en masse forvirring, og vi står på et godt evidensbaseret grundlag, når vi skal rådgive og behandle kvinder og par, der søger fertilitetsbehandling, siger Thor Haahr Pedersen og fortsætter:

- I en tid hvor kommercielle tests og behandlingsmetoder ofte lover mere, end de kan holde, bidrager dette studie med vigtig klarhed. Det giver sundhedspersonale og patienter bedre mulighed for at træffe informerede valg – og kan være med til at reducere unødig behandling.

• Studiet er netop publiceret i Nature Communications
• Over 300 patienter i IVF-behandling har deltaget
• Ingen effekt blev påvist af behandling mod forstyrret vaginal bakteriesammensætning på graviditetsraterne
• Resultaterne bygger på et bredt nationalt samarbejde og solid mikrobiologisk ekspertise