Nyt studie om næsebakterier: Kan vi forebygge alvorlige infektioner?

Et nyt internationalt studie ledet af Statens Serum Institut (SSI) kaster nyt lys over næsens mikrobiom – altså de bakterier, der naturligt lever i næsehulen.

Resultaterne viser, at visse bakterier kan hæmme kolonisering med sygdomsfremkaldende arter som Staphylococcus aureus – en af verdens hyppigste årsager til alvorlige infektioner og dødsfald.

"Vi kan nu se næsens mikrobiom i langt højere opløsning end tidligere," siger Anna Cäcilia Ingham, hovedforfatter og forsker ved SSI.

Hun tilføjer:

"Det betyder, at vi kan skelne mellem forskellige bakteriesammensætninger og bedre forstå, hvordan nogle bakterier bliver hængende, mens andre kommer og går."

Studiet, som netop er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Cell Reports, bygger på analyser af næseprøver fra over 1500 personer i Danmark og Tyskland.

Det viser, at næsen typisk domineres af enten S. aureus eller Staphylococcus epidermidis – to bakterietyper, der er overraskende stabile i deres tilstedeværelse, mens andre stafylokokker optræder mere forbigående.

Naturlig beskyttelse mod infektioner

Særligt opsigtsvækkende er fundet af, at forekomsten af S. aureus falder markant, når bakterier som Dolosigranulum og Corynebacterium samtidig er til stede i næsen.

Det tyder på, at nogle bakterier naturligt kan beskytte os mod potentielt farlige infektioner.

"Vi ser et klart mønster, hvor nogle bakterier etablerer sig og forbliver dominerende, mens andre varierer mere. Det har betydning for, hvordan vi forstår risikoen for infektion og potentielt også, hvordan vi kan påvirke den," forklarer Marc Stegger, medforfatter til studiet og afdelingsleder ved SSI.

Metoden, der er udviklet på SSI, er baseret på DNA-analyse og kan med hidtil uset præcision følge stafylokokkers forekomst og variation over tid – inklusive deres samspil og dominansmønstre.

Det giver forskere nye muligheder for at identificere risikomønstre og potentielle bakterielle samspil med beskyttende effekt.

S. aureus findes i næsen hos mange mennesker uden at give symptomer, men udgør en væsentlig risikofaktor for infektion. S. epidermidis, tidligere betragtet som harmløs, er ligeledes genstand for stigende opmærksomhed som opportunistisk patogen.

Kan mindske behovet for antibiotika

Studiet viser også, at faktorer som alder, køn, rygestatus og den samlede bakteriesammensætning påvirker, hvilke stafylokokker vi bærer i næsen – og dermed muligvis også vores risiko for infektion.

"Det næste skridt er at undersøge, hvordan vi eventuelt kan fremme de bakterier, der naturligt holder S. aureus nede," siger Anna Cäcilia Ingham, der slutter:

”Det kan på sigt føre til nye metoder til at beskytte mod infektion, som med tiden kan mindske behovet for antibiotika”.

Studiets fund kan dermed være første skridt mod en ny tilgang til infektionsforebyggelse – baseret på kroppens egne mikrobiologiske forsvar.

Det nye studie kan læses i Cell Reports.