Nyt studie: Mors kost kan påvirke barnets risiko for diabetes

Kost under graviditeten kan have større betydning for barnets helbred end hidtil antaget. Et dansk studie med deltagelse af Statens Serum Institut viser, at fødevarer med inflammatorisk effekt er forbundet med øget risiko for, at barnet udvikler type 1-diabetes med op til 16 procent pr. enhedsstigning i et kostindeks, der afspejler kostens evne til at fremkalde inflammation.

Forskerne har undersøgt data fra over 67.000 mor-barn-par fra fødselskohorten Bedre Sundhed i Generationer. Kvinderne udfyldte et kostspørgeskema midt i graviditeten, hvor forskerne beregnede en såkaldt EDII-score, der måler den inflammatoriske påvirkning.

“Vores fund tyder på, at kosten under graviditeten kan spille en rolle for udviklingen af autoimmune sygdomme som type 1-diabetes,” siger lederen af studiet, seniorforsker dr.med. Sjurdur F. Olsen fra Statens Serum Institut.

Særligt følsom midt i graviditeten

Et højt indtag af fødevarer som rødt og forarbejdet kød, sukkerholdige drikke og raffinerede kornprodukter gav en højere EDII-score. Omvendt trak frugt, grønt, te og fuldkorn scoren ned.

I studiets opfølgningsperiode, som i gennemsnit var 17 år, udviklede knap 0,5 procent af børnene type 1-diabetes. Risikoen steg gradvist med EDII-scoren uafhængigt af blandt andet BMI og rygning.

“Det viser sig desuden, at midten af graviditeten ser ud til at være en særlig følsom periode, hvor fosteret er påvirkeligt af eksterne påvirkninger, herunder mors livsstil,” forklarer Sjurdur F. Olsen.

Det næste skridt

Type 1-diabetes er en autoimmun sygdom, der kræver livslang insulinbehandling. Antallet af nye tilfælde stiger i mange lande, hvilket indikerer, at miljøfaktorer spiller en væsentlig rolle.

Studiet er observationsbaseret og kan derfor ikke bevise en direkte årsagssammenhæng. Alligevel ser forskerne resultaterne som en vigtig brik i forståelsen af sygdommens udvikling.

“Der er voksende evidens for, at inflammation tidligt i livet kan præge immunforsvaret og dermed risikoen for kroniske sygdomme,” siger Sjurdur F. Olsen.

“Næste skridt i forskningen må derfor være at undersøge mulige mekanismer bag de observerede sammenhænge, så vi kan få en bedre samlet forståelse,” afslutter han.

Studiet er netop offentliggjort i The Journal of Epidemiology & Community Health, som publiceres af BMJ Group.