Klon af antibiotikaresistent bakterie har spredt sig til mindst 11 lande i Europa

Udbrud af børnesår opstår ofte i de sene sommermåneder og det tidlige efterår. Lige nu spreder en antibiotikaresistent bakterie sig i Europa, og det kan gøre behandlingen af den smitsomme sygdom mere vanskelig.

Forskere fra Referencelaboratoriet for antibiotikaresistens på SSI har i samarbejde med kolleger fra Europa påvist, at en antibiotikaresistent bakterie (MRSA), der giver børnesår – også kaldet impetigo – er fundet i 11 europæiske lande. Bakterien er både modstandsdygtig (resistent) over for antibiotikaerne fusidin og methicillin, som er førstevalg til antibiotisk behandling af børnesår.

Samme bakterie dukker op

I sommeren 2023 blev der konstateret udbrud af børnesår i institutioner på Fyn. Udbruddet omfattede 32 børn og deres familiemedlemmer. Infektionen skyldtes bakterien Staphylococcus aureus (S. aureus) af typen CC121. Udbruddet blev håndteret lokalt og klingede af i løbet af efteråret.

Året efter blev bakterien igen fundet i børnesår. Ved hjælp af såkaldt helgenomsekventering kunne forskere fastslå, at det var samme bakterie, der dukkede op igen. Bakterien blev også fundet hos patienter fra andre dele af landet, og de var identiske på DNA-niveau.

En meddelelse blev sendt ud på den europæiske overvågningsportal for infektioner kaldet Epipulse. Fra de svar, der blev modtaget, stod det klart, at andre lande også havde tilfælde af børnesår og andre infektioner med S. aureus CC121.

”Selv om isolater af S. aureus har samme type, her CC121, behøver de ikke nødvendigvis at være beslægtede. Det kan man kun afgøre ved at udføre helgenomsekventering, hvor man sammenligner bakteriernes totale DNA,” forklarer Louise Roer, der er førsteforfatter på studiet.

”Vi bad derfor vores europæiske kolleger dele deres helgenomsekvenser, så vi kunne sammenligne dem”.

Først fundet i 2014

Resultatet af sammenligningen viste, at der i 11 europæiske lande var fundet 317 isolater, der delte samme antibiotikaresistens, og som var tæt beslægtede. De 317 var meget forskellige fra tidligere fundne S. aureus CC121, inklusive bakterier, hvis helgenomsekvenser var hentet fra offentlige databaser.

”Vi kan derfor sige, at denne klon, som første gang blev fundet i Tyskland og Holland i 2014, er en ny undertype af S. aureus CC121. Den har så med held spredt sig til mindst 11 lande,” siger Andreas Petersen, der ledte studiet.

Selv om bakterien var forskellig fra øvrige S. aureus CC121, delte den nogle gener, der menes at være medvirkende årsag til at give børnesår. Disse gener, også kaldet virulensfaktorer, har også tidligere været påvist i S. aureus fra børnesår.

”Vi tror, at det er en kombination af disse virulensfaktorer samt resistensen mod fusidin, der har været med til at gøre denne nye type så succesfuld,” siger Andreas Petersen.

”Desuden er spredningen af bakterien sket uden for hospitaler og plejehjem, hvor man fører en skarp kontrol med MRSA. Derimod er smittespredning med MRSA i samfundet sværere at overvåge og bekæmpe.”

Resistens er bekymrende

I mildere tilfælde vil grundig vask med desinficerende sæbe eller desinficerende salve fx klorhexidin kunne fjerne en børnesår-infektion, forklarer Tinna Ravnholt Urth, der er medforfatter på studiet.

”Men i tilfælde, hvor det ikke virker, vil man ofte bruge fusidincreme og i sværere tilfælde methicillin-lignende antibiotikum i tabletform, som denne type er resistent mod. Det er derfor bekymrende, at den netop udviser resistens mod disse to antibiotika,” siger hun.

Hvis bakterien er resistent over for fusidin og methicillin, er førstevalgsbehandlingen ikke længere virksom. En effektiv antibiotisk behandling er mere kompliceret og kan først iværksættes efter forudgående testning. Det er derfor vigtigt, at læger er opmærksomme på børnesår i de kommende måneder, og at de ved behandlingssvigt indsender relevante prøver til mikrobiologisk undersøgelse.

Ifølge SSI’s forskere er der grund til at tro, at bakterien kan være mere udbredt, end den nye undersøgelse viser. Overvågningen af MRSA foregår på forskellig måde i Europa, og ofte vil bakterier fra sår ikke blive undersøgt, hvis den første behandling med vand og sæbe fjerner problemet.

Det nye studie kan læses i tidsskriftet Eurosurveillance.

Fakta om børnesår

• Børnesår (impetigo) er en infektion med bakterier (oftest stafylokokker) i huden
• Det er en almindelig sygdom hos mindre børn, men alle kan blive smittet
• Det starter som en lille rød knop, der efterhånden bliver væskende, og der kommer gule skorper
• Fugtighed og varme øger risikoen for børnesår
• Behandles oftest med desinficerende cremer eller sæber.

Kilde: Sundhed.dk