Fortsat kighosteepidemi i Danmark - tidobling i antal tilfælde i forhold til normalt 

Danmark oplever lige nu en epidemi af kighoste. I løbet af foråret og sommeren er det ugentlige antal af påviste tilfælde steget markant, og Statens Serum Institut (SSI) ser nu niveauer, der er mere end ti gange højere end normalen.

I uge 37 alene blev der påvist 200 tilfælde af kighoste, og til sammenligning lå forekomsten i perioden mellem de to seneste epidemier på i gennemsnit cirka 20 tilfælde om ugen.

”Vi har set en både hurtig og kraftig stigning i kighoste over de seneste måneder, og da kighoste er meget smitsom, er det vigtigt at være opmærksom på at minimere videre smitte”

Kighoste er en luftvejsinfektion, der især er kendetegnet ved et op til tre måneder langt forløb med kraftige hosteanfald, hyppigt ledsaget af en hylende vejrtrækning samt opkastning direkte efter anfaldene.

Vigtigt at gravide blive vaccineret

Kighostevaccination er en del af børnevaccinationsprogrammet, og formålet med vaccinationen er især at beskytte spædbørn, da de er i risiko for et alvorligt forløb af sygdommen. For at beskytte disse børn bedst muligt, anbefales gravide at blive vaccineret mod kighoste, da spædbørn først kan først modtage deres første vaccination i tremåneders-alderen, og de er derfor særligt udsatte for smitte i de tre første levemåneder. Ved at vaccinere den gravide opnår både mor og barn en god beskyttelse mod kighoste.

Tilbuddet om vaccination af gravide blev efter en pause genindført den 1. august 2023 som følge af den aktuelle epidemi.

”Det er vigtigt, at gravide lader sig vaccinere mod kighoste for at beskytte deres barn, især nu hvor vi har en pågående epidemi. I de fleste andre lande i Europa samt i bla. USA, Canada og Australien har de også indført vaccination til gravide, og der er gode erfaringer både med hensyn til sikkerhed og effekt”

Kighostevaccination giver kun en korterevarende immunitet, og det er derfor ikke usædvanligt at se epidemier med 3-5 års mellemrum. Visse typer antibiotika (makrolider) kan anvendes til at forkorte perioden, hvor der er risiko for at smitte videre til andre, men behandling vil kun have begrænset effekt på sygdomsforløbet hos den enkelte.