Flere testes positive for RS-virus

RS-virus (Respiratorisk Syncytialvirus) stiger i øjeblikket. Det viser ugens tendensrapport fra Statens Serum Institut.

Overvågningen fra Statens Serum Institut (SSI) viser en stigning i antallet af danskere, der testes positive for RS-virus. I uge 38 var 5,0 % af de samlede antal prøver for luftvejsvirus positive med RS-virus mod 13,7 % i uge 39.

Niveauet for bekræftede influenzatilfælde er til gengæld lavt og svarer til, hvad der har været påvist uden for sæsonen de seneste måneder.

Tabel 3: Sentinelovervågning: samlede antal prøver, andel påviste luftvejsvirus (%) og andel af forskellige typer luftvejsvirus med 5 eller flere tilfælde i uge 34-39, 2022Sentinelovervågning: samlede antal prøver, andel påviste luftvejsvirus (%) og andel af forskelige typer luftvejsvirus med 5 eller flere tilfælde i uge 34-39, 2022 (tabel)

Let fald i PCR-tests - men stigning i spildevandsovervågningen

Ugens tendensrapport for covid-19 og andre luftvejsinfektioner fra SSI viser desuden, at PCR-tests viser tegn på let faldende covid-19-smitte, imens spildevandsovervågningen viser stigende koncentrationer af SARS-CoV-2 i spildevandet.

Antallet af tilfælde, der er konstateret smittet med SARS-CoV-2 ved hjælp af PCR-tests, er let faldende fra uge 40 til uge 41, og smitteforekomsten er dermed på 152 tilfælde per 100.000 indbyggere.

Men der ses samtidig stigende koncentrationer af SARS-CoV-2 i spildevandet nationalt og i alle regioner. I regionerne har der over de seneste tre uger været en meget kraftig stigning i vækstraten i Region Hovedstaden og i Region Nordjylland og en kraftig stigning i Region Midtjylland, Sjælland og Syddanmark.

Smitteforekomsten er højest blandt de 60-69-årige og de 70-79-årige med henholdsvis 262 og 251 tilfælde per 100.000 indbyggere.

Læs hele rapporten - Ugentlige tendenser for covid-19 og andre luftvejsinfektioner - uge 42 (pdf).