De nye variantopdaterede covid-19-vacciner er ankommet til SSI

720.000 variantopdaterede vacciner mod covid-19 er ankommet til Statens Serum Institut.

Onsdag aften modtog medarbejdere på Statens Serum Institut cirka 720.000 variantopdaterede covid-vacciner fra Pfizer. De mange vacciner blev pakket ud og lagt på frys.

Det er den første leverance af variantopdaterede vacciner, og vaccinerne er målrettet omikron-varianten.

Vaccinelager

Leverancen dækker vaccinationen af borgere over 85 år og plejehjemsbeboere, som er den første målgruppe til denne vaccine.

De næste dage bliver de mange vacciner pakket ud, pakket om og så skal de distribueres ud til hele Danmark og de fem regioner.

Man kan læse mere om efterårets vaccinationsplan på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Pressehenvendelser 
Kontakt Statens Serum Instituts presseafdeling på telefon 2260 1123 eller mail presse@ssi.dk
 

Pressehenvendelser 

Kontakt Statens Serum Instituts presseafdeling på telefon 2260 1123 eller mail presse@ssi.dk