Alvorlige blodpropper efter AstraZeneca-vaccinen var sjældne hos danske social- og sundhedsmedarbejdere

Forskere på Statens Serum Institut har endnu engang set på sammenhængen mellem AstraZeneca covid-19-vaccinen og risikoen for sjældne, men alvorlige blodpropper.

I foråret 2021 holdt Danmark op med at bruge AstraZeneca covid-19-vaccinen. Det skete efter, at man havde fundet en sammenhæng mellem vaccinen og sjældne, men alvorlige blodpropper med blodplademangel. Et fænomen der blev kendt som vaccineinduceret trombose og trombocytopeni.

Beslutningen kom blandt andet efter et dansk-norsk studie, som Statens Serum Institut (SSI) deltog i. Her blev det konkluderet, at der var blevet fundet flere alvorlige blodpropper efter vaccination, end hvad man ville forvente ud fra historiske data.

I et nyt studie har forskerne på SSI gravet et spadestik dybere. Denne gang har de kigget på gruppen af frontlinje personale, der fik tilbudt en AZ-vaccination i starten af pandemien. Konklusionen er, at blodpropper efter AZ-vaccinen var sjældne.

Resultaterne er netop blevet offentliggjort i det anerkendte medicinske tidsskrift Annals of Internal Medicine.

Læs hele undersøgelsen (www.acpjournals.org)

Set på data fra over 355.209 tusinde danskere

I det nye studie undersøgte forskerne fra SSI i alt 355.209 danskere i frontlinjepersonale-gruppen. Den bestod af personale fra sundhedsvæsenet og socialsektoren i kritiske funktioner.

Denne gruppe fik tilbud om vaccination med enten AstraZeneca eller Pfizer-BioNTech vaccinen, der begge var tilgængelige i starten af epidemien.

Forskerne koblede data sammen fra Det Danske Vaccinationsregister, Landspatientregisteret, covid-19 overvågningsdata og Lægemiddelstatistikregisteret.

I studiet indgik:

  • 121.152 personer, der nåede at blive vaccineret med AstraZeneca.
  • 101.212 personer, der blev vaccineret med Pfizer-BioNTech.
  • 2.205 personer, der blev vaccineret med Moderna.
  • 130.640 personer, der ikke blev vaccineret i løbet af studieperioden.

Forskerne så på sammenhængen med blandt andet alvorlige blodpropper i hjernen og lungerne, blodpropper i arme, ben eller bækken og blodplademangel.

Sammenlignelige grupper

Som noget nyt i dette studie sammenlignede forskerne risikoen blandt de vaccinerede personer med risikoen blandt personer der, bortset fra at de var uvaccinerede, så vidt muligt lignede dem på så mange punkter som muligt ud fra de danske register-data.

Det vil sige, at de havde den samme fordeling af alder, køn og arbejde, og havde samme forekomst af kroniske sygdomme og medicinforbrug.

”I vores studie er vi gået meget langt for at fjerne alle andre faktorer, der kunne være med til at øge risikoen for at udvikle blodpropper. Et godt eksempel på dette er brugen af p-piller. Man kunne godt forestille sig, at det kunne skævvride en sammenhæng mellem vaccinerne og blodpropper, hvis de vaccinerede kvinder også oftere bruger p-piller, og vi ikke tog højde for dette i vores analyser”, siger professor Anders Hviid fra SSI, der er en af forskerne bag undersøgelsen.

Stadig sjældent efter vaccination

Resultaterne af analyserne viste, at blodpropper og blodplademangel efter vaccination var sjældent.

Forskerne anslog, at hver gang, 100.000 var blevet vaccineret med AstraZeneca, forekom der 1,68 tilfælde af alvorlige blodpropper i hjernen, 2,39 tilfælde af blodplademangel og 8,35 tilfælde af blodpropper i arme, ben eller bækken, på grund af vaccinen.

Forskerne fandt ikke et tilsvarende mønster blandt de personer, der var blevet vaccineret med Pfizer-BioNTech.

”Overordnet set passer vores fund i det nye studie med vores dansk-norske studie fra sidste år. Det er betryggende, at vi kommer til det samme facit, uanset hvilke data og hvilke analyseværktøjer vi tager i brug. Og jeg syntes, at de to studier supplerer hinanden godt”, slutter Anders Hviid.

Læs mere

Læs hele undersøgelsen (www.acpjournals.org)

Link til det dansk-norske studie fra sidste år (www.bmj.com)

Pressehenvendelser 
Kontakt Statens Serum Instituts presseafdeling på telefon 2260 1123 eller mail presse@ssi.dk
 

Pressehenvendelser 

Kontakt Statens Serum Instituts presseafdeling på telefon 2260 1123 eller mail presse@ssi.dk