250.000 Moderna vacciner doneret til Bhutan

Danmark har doneret et stort antal Moderna vacciner til Bhutan i Sydasien. De er afsendt onsdag morgen.

Billede af bil med vaccinedonationen til Bhutan

I går morges forlod to kølevarevogne Statens Serum Institut (SSI) med en kvart million doser Moderna vacciner mod covid-19, som nu er på vej til borgere i Bhutan i Sydasien.

Danmark har via SSI doneret 250.000 doser Spikevax (Moderna covid-19 vaccine), som vi har tilovers.

Donation er fra den danske stat til Royal Government of Bhutan, Ministry of Health.

Svært at komme af med overskydende vacciner i Europa

Danmark har i længere tid samarbejdet med andre europæiske lande for at finde lande, der vil modtage vores overskydende vacciner. Det har vist sig at være vanskeligt for mange europæiske lande, heriblandt Danmark. Men nu er det lykkedes, at donere 250.000 doser Moderna til Bhutan.

”Man udviklede de rigtige vacciner i tide, og vi kunne forberede os på en lang og udfordrende pandemi. Den mildere omikronvariant har heldigvis ændret pandemiens udvikling. Den situation har gjort, at vi ikke længere har brug for alle vaccinerne, og vi kan derfor donere vacciner til andre lande, ” siger vicedirektør Ole Jensen.

Det er selskabet World Courier, som står for transporten. Varevognene kørte først vaccinerne til Københavns Lufthavn i går morges, hvorfra vaccinerne ankom til Bangkok i morges. Herefter vil de blive fløjet videre til Bhutan på lørdag, og snart får borgerne i Bhutan glæde af de overskydende vacciner.

Pressehenvendelser 
Kontakt Statens Serum Instituts presseafdeling på telefon 2260 1123 eller mail presse@ssi.dk
Abonner på Nyheder fra SSI

Pressehenvendelser 

Kontakt Statens Serum Instituts presseafdeling på telefon 2260 1123 eller mail presse@ssi.dk

Abonner på Nyheder fra SSI