Status på omikron-varianten (B.1.1.529) i Danmark 

Varianten omikron (B.1.1.529) er en ny variant af coronavirus. Den blev først rapporteret i Botswana den 11. november 2021 og efterfølgende den 14. november 2021 i Sydafrika.

Illustration til Omicron 01

I Danmark er der fortsat kun to bekræftede tilfælde ved helgenomsekventering. Disse tilfælde har begge været på rejse i Sydafrika.

Ni mistænkte tilfælde

Herudover er der ni tilfælde, der har en positiv variant PCR, der afventer bekræftelse ved helgenomsekventering. Styrelsen for Patientsikkerhed foretager intensiveret smitteopsporing for disse tilfælde ligesom at smitteforhold afdækkes.

Internationalt

Omikron er henover de seneste dage observeret i flere europæiske lande blandt rejsende fra flere lande i det sydlige Afrika. SSI har på den baggrund i går, søndag den 28. november 2021, indstillet til den nationale taskforce for rejserestriktioner at indføre rejserestriktioner for yderligere tre afrikanske lande i det sydlige Afrika herunder Angola, Zambia og Malawi.

Yderligere information om rejserestriktionerne kan findes hos Sundhedsministeriet.

Pressehenvendelser 
Kontakt Statens Serum Instituts presseafdeling på telefon 2260 1123 eller mail presse@ssi.dk

Pressehenvendelser 

Kontakt Statens Serum Instituts presseafdeling på telefon 2260 1123 eller mail presse@ssi.dk