Så kom de første covid-19-vacciner fra AstraZeneca

Tidlig lørdag morgen ankom 24.000 doser covid-19 vaccine til Statens Serum Institut fra AstraZeneca.

Billede af AstraZeneca vacciner

Klokken 05.10 lørdag morgen fik Statens Serum Institut (SSI) leveret den første sending covid-19 vacciner fra AstraZeneca.

Dermed er der gang i leverancerne fra den tredje covid-19-vaccineleverandør til Danmark.

Den første leverance fra AstraZeneca bestod af 24.000 doser vaccine. De vil nu blive registreret, kvalitetskontrolleret og ompakket, inden de mandag sendes videre ud til regionerne.