Forbruget af antibiotika i Danmark faldt yderligere under covid-19

For syvende år i træk er antibiotikaforbruget til mennesker i Danmark faldet. Covid-19 gav faldet et ekstra skub. Det viser DANMAP-rapporten over antibiotikaforbruget i 2020. Bag den står DTU Fødevareinstituttet og Statens Serum Institut (SSI).

Billede af antibiotika 01

Forbruget af antibiotika i Danmark falder fortsat. Under covid-19 tog forbruget et ekstra dyk.

Det er konklusionen i den nyeste DANMAP-rapport for 2020, som netop er offentliggjort. Bag den står DTU Fødevareinstituttet og SSI.

Hent DANMAP-rapporten her. Som noget nyt er der i år også udarbejdet en opsummerende rapport. Hent Summary DANMAP 2020 her.

Forbrug faldet med 22% på 10 år

Hvert år offentliggør DANMAP nye tal for antibiotikaforbruget til mennesker og dyr i Danmark. Samtidig udsendes nye tal for forekomsten af antibiotikaresistens i bakterier fra mennesker, fødevarer og dyr.

De nye tal for 2020 viser, at det samlede forbrug af antibiotika i Danmark var på 14,71 definerede daglige doser pr. 1.000 indbyggere pr. dag (DID). På 10 år er forbruget faldet med 22%. Sammenlignet med 2019 er det faldet med 7%.

Færre antibiotikarecepter fra praktiserende læger

Forbruget af antibiotika i primærsektoren (antibiotika, som patienterne køber på apoteket) har været faldende gennem flere år, og 2020 var ingen undtagelse.

I primærsektoren udstedes recepter af alment praktiserende læger, andre praktiserende speciallæger og tandlæger. Ud over det indgår også recepter fra sygehuslæger, når disse udskriver patienter til eget hjem eller ser dem til en ambulant konsultation på hospitalet.

I 2020 var forbruget i primærsektoren 393 recepter per 1.000 indbyggere. De praktiserende læger stod for 71% af recepterne. På kommuneniveau er forbruget af antibiotika i primærsektoren siden 2016 reduceret med op til 32%.

På landets hospitaler har tendensen været anderledes i flere år. Her er forbruget af antibiotika steget med 33% på 10 år, når man måler det i DDD per 100 sengedage (DBD).

”Ved at måle forbruget per 100 sengedage, tager man højde for variationen i hospitalsaktiviteten fra år til år. Aktiviteten på hospitalerne har betydning for, hvor meget antibiotika der bliver brugt. Jo flere patienter, som behandles på et hospital, jo større vil behovet for antibiotika være”, siger Brian Kristensen, sektionsleder for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse ved Statens Serum Institut.

SSI’s analyse viser covid-19’s tydelige spor

I DANMAP 2020 har SSI analyseret, hvordan covid-19 pandemien har påvirket forbruget af antibiotika i Danmark. I analysen indgår første og anden pandemibølge (hhv. ultimo februar til primo maj og primo december og året ud).

På trods af det faldende antibiotikaforbrug gennem flere år er det tydeligt, at covid-19 var årsag til, at forbruget faldt yderligere i 2020 i primærsektoren.

Antallet af antibiotikarecepter udskrevet i primærsektoren faldt således drastisk efter den første nationale nedlukning i marts 2020. Faldet skyldtes, at der blev udskrevet færre antibiotikarecepter til behandling af luftvejsinfektioner.

Dette kan både skyldes patienternes ændrede kontaktmønstre til sundhedsvæsenet, samt at covid-19 restriktionerne også førte til mindre spredning af luftvejsinfektioner.

Størst fald blandt de yngste

Faldet var størst i de yngste aldersgrupper. For eksempel faldt forbruget af antibiotika til de 0-9 årige med op til 54 %.

”Faldet i antibiotika forbruget til børn skal ses i lyset af, at børnene var hjemme fra skole/institution, og dermed ikke var udsat for at blive smittet med sygdom på samme måde som tidligere år”, siger Brian Kristensen.

Forbruget af antibiotika begyndte at stige igen i maj og juni, hvor covid-19-restriktionerne gradvist blev lempet. Dog forblev det månedlige forbrug af antibiotika lavere resten af 2020 sammenlignet med de tilsvarende måneder i 2018 og 2019.

Danmap 2020 Figur 2

Højere antibiotikaforbrug på hospitalerne under covid-19

I 2020 var mængden af antibiotika (mål i DDD), som blev brugt på hospitalerne 6% lavere end 2019. Tager man derimod højde for aktiviteten på hospitalerne og ser på mængden af antibiotika per indlæggelse, var forbruget i 2020 derimod cirka 1% højere end i 2019. Ser man på hospitalernes månedlige forbrug af antibiotika i 2020 målt i DDD per indlæggelse, er det tydeligt, at forbruget per indlagt patient var væsentlig højere i marts og april 2020 (første pandemibølge) sammenlignet med samme periode i 2018 og 2019.

”Det kan skyldes ændret patientsammensætning på hospitalerne med færre men mere alvorligt syge patienter i denne periode. Derudover måtte hospitalerne udskrive patienter hurtigere samt aflyse ikke akutte operationer sammenlignet med tidligere år på grund af covid-19 pandemien”, siger Brian Kristensen.

Danmap 2020 Figur 01

Læs mere

Siden 1995 har DANMAP-programmet overvåget brugen af antibiotika til mennesker og dyr i Danmark. Det samme gælder forekomsten af antibiotikaresistens blandt bakterier i dyr, mennesker og fødevarer.

Hent DANMAP-rapporten her. Som noget nyt er der i år også udarbejdet en opsummerende rapport. Hent Summary DANMAP 2020 her.

Læs om udviklingen i det veterinære antibiotikaforbrug i en pressemeddelelse på DANMAP-websitet: Over ti år har danske svin fået mindre antibiotika, kalve mere.

National handlingsplan for antibiotika til mennesker

Den nationale handlingsplan for antibiotika til mennesker indeholder tre målbare mål for at reducere forbruget af antibiotika til mennesker fra 2016 til 2021:

Mål 1: Antallet af indløste recepter på antibiotika i primærsektoren bør reduceres fra 460 recepter per 1.000 indbyggere per år i 2016 til 350 recepter per 1000 indbyggere per år i 2020. Heri indgår ikke recepter fra sygehuslæger.

Status i 2020: Målet er indfriet (Antibiotikarecepter i primærsektoren var 329 recepter per 1.000 indbyggere per år).

Mål 2: Der bør i højere grad behandles med mere smalspektrede antibiotika. Brugen af Penicillin V bør således stige fra cirka 31% i 2016 til i 2020 at udgøre 36% af det samlede antibiotikaforbrug i primærsektoren målt i antal recepter per 1000 indbyggere.

Status i 2020: Målet er ikke indfriet, idet Penicillin V nu udgør 27%. Dette kan blandt andet skyldes det store fald i forbruget af Penicillin V mod luftvejsinfektioner, som var forårsaget af de nationale nedlukninger og restriktioner mod covid-19.

Mål 3: Forbruget af de kritisk vigtige antibiotika bør reduceres med 10% i 2020 målt i DDD per 100 sengedage for indlagte patienter på hospitalerne sammenlignet med forbruget i 2016.

Status i 2020: Målet er ikke indfriet, idet forbruget kritisk vigtige antibiotika er reduceret med 7,2 %. Det kan skyldes en ændret patientsammensætning på hospitalerne, hvor de tilbageværende patienter var mere alvorligt syge.

Sundhedsministeriet har besluttet at forlænge handlingsplanen til og med 2021, idet covid-19 har presset sundhedsvæsenet i høj grad i 2020 og dermed også muligheden for at arbejde målrettet med at indfri de fastsatte mål.

 

Pressehenvendelser 
Kontakt Statens Serum Instituts presseafdeling på telefon 2260 1123 eller mail presse@ssi.dk
 

Pressehenvendelser 

Kontakt Statens Serum Instituts presseafdeling på telefon 2260 1123 eller mail presse@ssi.dk