Fakta om ekspertgruppen for matematisk modellering af covid-19

Læs mere om, hvad ekspertgruppen er for en størrelse. Og hvordan den arbejder.

Coronavirus 03

Det seneste år har man næsten hver dag kunnet læse og høre i medierne om ekspertgruppen for matematisk modellering af covid-19.

Deres tal og beregninger er blevet brugt til at vurdere, hvad der vil ske, hvis man åbner og lukker landet på forskellige måder.

Men hvad er gruppen for en størrelse? Og hvordan kommer de frem til deres beregninger? Det kan du læse mere om her.

Hvem er ekspertgruppen?

Ekspertgruppen for matematisk modellering af covid-19 er en uafhængig ekspertgruppe. Den blev nedsat af Sundhedsministeriet, da epidemien brød ud i foråret 2020.

Den er ledet af SSI. Gruppen består af eksperter fra Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet, Danmarks Statistik, Aalborg Universitet og Roskilde Universitet.

Dens formål er at skabe matematiske modeller, der bruges til at levere prognoser for, hvordan man regner med, at smitten med covid-19 vil udvikle sig i Danmark. Herunder ved forskellige genåbningsscenarier.

Sådan arbejder den

Prognoserne for smitteudviklingen er baseret på data for den reelle smitteudvikling. Men også på antagelser om sygdommen og hvordan den spreder sig i befolkningen.

”Covid-19 er en sygdom, vi stadigt er ved at lære at kende. Dens udbredelse i samfundet er meget påvirket af befolkningens adfærd, som er svær at kvantificere”, siger læge Camilla Holten Møller fra ekspertgruppen.

Justeres hele tiden

Dermed er der i modellerne stadig flere parametre og antagelser om befolkningens reaktioner. Parametre der hele tiden må justeres i takt med, at mere viden bliver tilgængelig, og ud fra den måde, som adfærden i samfundet ænder sig.

Det gælder for eksempel generationstiden for SARS-CoV-2 virus. Det vil sige gennemsnitstiden, der går, fra man bliver smittet, til man smitter en ny. Det gælder ligeledes smitteraten for forskellige varianter, samt hvor stor en effekt sæson har på smittespredningen.

Derudover er der en række estimater, der løbende vil ændre sig. Det gælder for eksempel udrulningsplanen for vaccinerne. Den ændres blandt andet, når der opstår forsinkelser i leverancerne, eller hvis der bliver købt flere vacciner.

Indbyggede usikkerheder i modelberegningerne

”Endelig er der en række modeltekniske usikkerheder. Disse skyldes blandt andet, at det er svært at indregne heterogeniteten i smittespredningen blandt befolkningen i modellen”, siger Camilla Holten Møller.

Heterogenitet er en paraplybetegnelse, der betyder ulighed eller forskellighed. Den dækker over de individuelle forskelle mellem personer, hvor for eksempel nogle få personer smitter mange, mens andre ikke smitter nogen.

På samme måde er det svært at tage højde for tilfældige, mindre smitteudbrud, som især ved lav forekomst af virus er med til at drive smitten.

Et øjebliksbillede

Dermed er prognoserne et øjebliksbillede af, hvordan epidemien vil udvikle sig, ud fra den viden man har, når de bliver beregnet.

”Det betyder,at de ikke kan tage højde for uforudsete ændringer i befolkningens adfærd , som har stor indflydelse på smitteudviklingen. Derfor er selve smitteudviklingen i prognoserne også behæftet med usikkerhed”, siger Camilla Holten Møller.

Antal smittede og indlagte i prognoserne kan dermed ikke tolkes som en nøjagtig forudsigelse af, hvordan smitten vil udvikle sig. Den skal i stedet tolkes som forudsætningsberegninger af, hvad der vil ske, hvis folks adfærd og restriktionerne med videre udvikler sig, som man er gået ud fra i beregningen.

Stadig det bedste pejlemærke

For at vise usikkerheden, og for at give et indtryk af de vigtigste usikkerhedsmomenter og drivkræfter bag smitteudviklingen, bliver smitteudviklingen i prognoserne vist med en række antagelser. Det gælder for eksempel sæson- og adfærdseffekter.

”Derfor er der ikke tale om præcise tal, men om et spænd, hvor vi både ser på, hvordan tingene udvikler sig i bedste og i værste fald. Og der kan være rigtig langt imellem de to scenearier”

”Prognoserne, med alle usikkerhederne, er dog stadig det bedste pejlemærke, der er for effekten af lempelser på smittespredningen på kort sigt”, slår Camilla Holten Møller fast.

Kontakt
For yderligere information kontakt Statens Serum Instituts presseafdeling på telefon 2260 1123 eller mail presse@ssi.dk

Kontakt

For yderligere information kontakt Statens Serum Instituts presseafdeling på telefon 2260 1123 eller mail presse@ssi.dk