En uge med særligt fokus på antibiotika

Uden effektiv antibiotika risikerer vi at vende tilbage til tiden, før antibiotika blev en del af lægevidenskabens værktøjskasse, og mennesker blev alvorligt syge eller døde af bakterie infektioner. Derfor holder blandt andre Statens Serum Institut skarpt øje med antibiotikaforbruget og -resistensen. Det samme gør ECDC og WHO, der afholder henholdsvis europæisk antibiotikadag i dag og World Antimicrobial Awareness Week de næste syv dage.

I 1928 opdagede den skotske bakteriolog Alexander Fleming ved et tilfælde verdens første antibiotikum, da væksten af stafylokokker i et af hans eksperimenter var blevet hæmmet pga. forurening med en skimmelsvamp.

Men det var først fra 1938-1941, at det lykkedes for forskere at fremstille et koncentreret antibiotikapræparat, der kunne helbrede mennesker og dyr for sygdomme forårsaget af bakterier – fx lunge-, blære- og halsbetændelse. I dag er der udviklet mange forskellige typer antibiotika. Disse bruges målrettet i behandlingen af de mange almindelige bakterieinfektioner, men har også en vigtig rolle ved operationer og i kræftbehandlinger på sygehusene.

Den udbredte brug af antibiotika har imidlertid medført udvikling af resistens hos flere bakteriearter, og hvert år dør cirka 33.000 europæere af infektioner, som skyldes resistente bakterier. Det er derfor vigtigt at overvåge forbruget af antibiotika nøje, og i de kommende syv dage sætter Statens Serum Institut, ECDC (Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme) og WHO (Verdenssundhedsorganisationen) derfor fokus på antibiotika.

ECDC har dedikeret den 18. november til at være europæisk antibiotikadag, mens WHO holder World Antimicrobial Awareness Week fra den 18.-24. november. Og den 18. november afholder Statens Serum Institut og DTU Fødevareinstituttet seminar om antibiotikaforbrug og -resistens. Seminaret er samtidig en fejring af det danske antibiotika overvågningsprogram DANMAP, der fylder 25 år.

Et kvart århundrede med DANMAP

DANMAP blev startet i 1995 med det formål at overvåge forbruget af antibiotika i mennesker og dyr i Danmark, overvåge forekomsten af antibiotikaresistens i bakterier fra produktionsdyr, fødevarer og mennesker, samt at undersøge sammenhængen mellem forbruget af antibiotika og forekomsten af antibiotikaresistens.

Da det danske overvågningsprogram blev sat i værk, satte det samtidig skub i overvågning og regulering af antibiotikaforbrug flere steder i verden. Således lod man sig inspirere af DANMAP i USA, Australien og i EU-regi og senest har flere asiatiske lande også vist stor interesse.

Hvert år udgives en DANMAP-rapport med resultater fra overvågningen. Den nyeste rapport blev offentliggjort i oktober 2021, og den kunne blandt andet konkludere, at antibiotikaforbruget til mennesker i Danmark er faldet for syvende år i træk, og at forbruget af antibiotika i Danmark over de sidste 10 år er faldet med 22 %.

Faldet i antibiotikaforbruget reducerer risikoen for udvikling af resistens mod antibiotika, og sikrer dermed at eksisterende antibiotika fortsat er virksomme. Dette er helt afgørende for mulighederne for at behandle infektioner med bakterier. Derfor skal vi passe på vores antibiotika og bruge dem med omtanke.

Læs mere

Hent DANMAP-rapporten her. Som noget nyt er der i år også udarbejdet en opsummerende rapport. Hent Summary DANMAP 2020 her.

Her finder du DANMAP's hjemmeside.

Banner med teksten: Uden effektiv antibiotika risikerer vi at vende tilbage til tiden før antibiotika fandtes.   Flere ville blive alvorligt syge af infektioner som fx lunge- og blærebetændelse. Det ville også være mere risikofyldt at modtage kemoterapi og at blive opereret.