Covid-19-vaccination af de 5-11 årige indgår nu i Statens Serum Instituts daglige overvågning

Fremover kan man finde daglige vaccinationstal for de 5-11-årige på SSI’s dashboards over covid-19-vaccineindsatsen.

Billede af skolebørn 01

Vaccinationsprogrammet mod covid-19 blev mandag den 29. november udvidet til også at inkludere børn i alderen 5-11 år.

Denne aldersgruppe er nu også blevet inkluderet i de daglige overvågninstal på Statens Serum Instituts hjemmeside covid19.ssi.dk.

Oplysninger om børnevaccination vises nu dagligt i Statens Serum Instituts landsdækkende, interaktive dashboard.

Se filerne bag dashboardet

Filerne bag dashboardet

Filer på kommune og sogneniveau, som kun viser vaccinationstilslutning efter det fulde primære vaccinationsforløb, vil af databeskyttelsesårsager fortsat kun indeholde data fra 12+ årige. Disse vil først i løbet af januar blive udvidet med oplysninger fra de 5-11 årige.

Nuværende status på Covid-19 vaccination blandt børn i alderen 5-11 år

I sidste uge blev målgruppe 12 inkluderet i vaccinationsprogrammet. Siden da, er 40.752 børn i alderen 5-11 år blevet vaccineret mod covid-19, det svarer til en vaccinationsdækning på 9,46% som er påbegyndt primær vaccination mod covid-19.

Du kan finde tallene på vores vaccinations-målgruppe-dashboard.

Her kommer tallene fra

Ligesom SSI’s normale overvågning af vaccinationer i Danmark sker overvågningen via Det Danske Vaccinationsregister (DDV). Her kan SSI følge med i, hvor mange personer, der er påbegyndt- og færdigvaccineret fra det primære vaccinationsforløb, og hvor mange der er revaccineret mod covid-19.

Læs mere

Se mere om SSI’s overvågning af covid-19 på covid19.ssi.dk/overvagningsdata.

Pressehenvendelser 
Kontakt Statens Serum Instituts presseafdeling på telefon 2260 1123 eller mail presse@ssi.dk
 

Pressehenvendelser 

Kontakt Statens Serum Instituts presseafdeling på telefon 2260 1123 eller mail presse@ssi.dk