Coronarestriktioner udløser færre fødevarebårne sygdomstilfælde

Langt færre danskere fik konstateret en fødevareoverført sygdom i 2020. Det skyldes især den kraftigt reducerede rejseaktivitet under coronaepidemien, viser årsrapporten over forekomsten af zoonoser i Danmark.

2020 var på mange måder et usædvanligt år. Det kan også læses af tallene i den årlige rapport over forekomsten af zoonoser i Danmark, som DTU Fødevareinstituttet har udgivet sammen med Statens Serum Institut (SSI) og Fødevarestyrelsen. Zoonoser er sygdomme, der kan smitte fra dyr og fødevarer til mennesker.

På linje med de seneste år var campylobacterbakterier skyld i suverænt flest fødevareoverførte sygdomstilfælde i 2020. 31% færre tilfælde af campylobacter er dog registreret i 2020 end året før. På samme måde er salmonellainfektioner – som indtager den samlede andenplads over fødevarebårne sygdomme – faldet med hele 45%.

Færre rejser gav mindre smitte

I mange år har en stor del af de registrerede infektioner været en uønsket souvenir fra en udlandsrejse. Den kraftigt reducerede rejseaktivitet i 2020 er da også den væsentligste årsag til det store dyk i antallet af sygdomstilfælde. Faldet skyldes også, at danskerne under nedlukningen i foråret var mindre tilbøjelige til at gå til lægen med symptomer på mindre alvorlig sygdom.

”Ud over ændringerne i danskernes rejsemønstre og de færre lægebesøg, som covid-19 epidemien har medført, har de generelle coronarestriktioner som nedlukning af restauranter og kantiner haft en effekt på det fald i fødevareoverførte sygdomme, der er registreret i 2020,”
Epidemiolog Luise Müller fra SSI 

Bedre metoder skal give retvisende data

Det er velkendt, at mange danskere, som bliver syge af noget, de har spist, aldrig bliver en del af den officielle statistik. Det kan være, fordi de ikke går til lægen eller fordi lægen ikke sender en prøve afsted for at blive analyseret.

Uden solide data for, hvor mange danskere der reelt får en fødevareoverført sygdom, er det sværere for myndighederne at sætte effektivt ind for at sikre, at færrest muligt bliver syge af den mad, de spiser.

”For at sikre mere retvisende data arbejder vi fortsat på at benytte metoder, der kan korrigere for underrapportering og underdiagnosticering – f.eks. under en pandemi – så vi kan beregne den reelle sygdomsbyrde for forskellige sygdomme”
Seniorforsker ved DTU Fødevareinstituttet Sara Monteiro Pires 

Læs mere

Årsrapporten præsenterer en stor mængde af de data, som myndighederne og industrien i Danmark samler om forekomsten af zoonoser i foder, dyr, fødevarer og mennesker. Mange af tabellerne indeholder datasæt, der strækker sig over mere end ti år. De giver på den måde mulighed for at følge tendenser over tid.

Se hele rapporten på DTU Fødevareinstituttets website: Annual Report on Zoonoses in Denmark 2020 (pdf). Det er også muligt at få tilsendt rapporten ved at kontakte Vibeke Dybdahl Hammer, vdha@food.dtu.dk.

Annual Report udkommer denne gang uden salmonellasmittekilderegnskabet. Det skyldes udfordringer med databehandlingen. Forfatterne forventer, at smittekilderegnskabet vil blive udgivet i 3. kvartal af 2021.

Kontakt

Akademisk medarbejder Channie Kahl Petersen, ckpe@food.dtu.dk, tlf. 9351 1978
Seniorforsker Sara Monteiro Pires, smpi@food.dtu.dk, tlf. 3588 7130
Epidemiolog Luise Müller, lum@ssi.dk, tlf. 3268 8590
Seniorforsker René Bødker, rebo@sund.ku.dk, tlf. 2547 6974

2020 rapporten i tal

  • 35 fødevarebårne sygdomsudbrud er registreret sammenlignet med 51 udbrud året før. Særligt er antallet af udbrud relateret til norovirus (roskildesyge) faldet – fra 19 udbrud i 2019 til 6 udbrud i 2020.
  • Fire bakterier har oftest været skyld i registrerede sygdomstilfælde: Campylobacter (3.742), salmonella (614), STEC (448) og Yersinia enterocolitica (413).
  • Sygdomsbyrden er i rapporten beregnet for seks fødevarebårne sygdomme ud fra 2019 tal. På befolkningsniveau er den højest for campylobacter, der rammer mange danskere, men oftest udløser et forløb med relativt milde symptomer. På individniveau er den højest for Listeria monocytogenes, som rammer ganske få, men har en meget høj dødelighed.