AstraZeneca leverer ca. 900.000 færre doser vaccine i første halvår 2021

AstraZeneca har i dag meddelt, at de frem til udgangen af anden kvartal 2021 forventer at halvere antallet af doser til EU og dermed også Danmark.

Konkret betyder det, at Danmark vil få leveret ca. 900.000 færre doser vaccine end de seneste udmeldinger fra AstraZeneca.

”At AstraZeneca endnu engang nedjusterer det antal doser, der leveres til EU og dermed Danmark, er naturligvis både utilfredsstillende og en alvorlig udfordring”, siger Ole Jensen, vicedirektør på Statens Serum Institut.