Antallet af invasive infektioner og resistente bakterier stiger stadig

Antallet af invasive infektioner steg til 11.983 tilfælde i 2020. Stigningen ville sandsynligvis have været endnu større, hvis ikke det var for de mange restriktioner på grund af covid-19. Det viser DANMAP 2020-rapporten.

Billede af blod 01

Covid-19 prægede store dele af vores dagligliv i 2020. Restriktionerne og det øgede fokus på hygiejne har også haft markant indflydelse på spredningen af antibiotikaresistente bakterier, der fører til sygdom hos mennesker.

Det fremgår af den nye DANMAP 2020-rapport fra DTU Fødevareinstituttet og Statens Serum Institut (SSI).

Antallet af invasive infektioner fortsætter med at stige

SSI overvåger alle infektioner i Danmark og er særligt opmærksomme på udviklingen af resistente bakterier i såkaldt invasive infektioner. Det er bakterier, der er fundet i primært blod.

Her går det stadig den forkerte vej. Ifølge den nye DANMAP-rapport fortsatte antallet af invasive infektioner nemlig med at stige i 2020, som man har observeret det gøre det i de sidste 10 år. Her er tallet vokset fra 8.504 tilfælde i 2011 til 11.983 tilfælde i 2020. Det svarer til en stigning på 41%.

Antallet af antibiotikaresistente bakterier følger med

Jo flere tilfælde af invasive infektioner, der opstår, jo flere tilfælde med antibiotikaresistente bakterier opstår der også. Ifølge DANMAP har den procentvise andel af tilfælde, hvor man finder resistente bakterier, ud af det samlede antal invasive infektioner, således ligget mere eller mindre stabilt de seneste 10 år. Det gjaldt også i 2020.

”Derfor er det problematisk, at det samlede antal invasive infektioner stiger. Det øger antallet af infektioner med resistente bakterier og dermed brugen af bredspektrede antibiotika”, siger sektionsleder Brian Kristensen fra SSI.

Ifølge Brian Kristensen er der mange årsager til stigningen:

”Det skyldes blandt andet, at der er kommet flere patienter i risikogrupper, at folk generelt bliver ældre, og at der er større aktivitet på hospitalerne med flere og mere avancerede behandlinger og operative indgreb. Når de antibiotikaresistente bakterier er kommet ind på sygehusene, ser vi flere tilfælde af spredning”, siger han.

DANMAP 02 - Figur 01

E. coli skyld i infektioner

I rapporten finder man dog både stigninger og fald blandt de forskellige bakterie- og resistenstyper.

Der er blandt andet registreret en stigning i antallet af infektioner med bakterien E.coli, som er en af de primære årsager til invasive infektioner i Danmark. Antallet af E. coli infektioner er vokset med 38% de seneste 10 år - fra 3.642 tilfælde i 2011 til 5.870 tilfælde i 2020.

Dermed tegnede E. coli sig sidste år for 49% af tilfældene med invasive infektioner.

Som et lille plus faldt antallet af E. coli-tilfælde, hvor de invasive E. coli-bakterier var ESBL/AmpC-positive, dog en anelse (6%) mellem 2019 og 2020 fra 373 til 352 tilfælde. Disse typer af E. coli er resistente over for de fleste typer af penicillin og kan derfor være svære at bekæmpe.

Pneumokokker skilte sig ud

En bakterie, der skilte sig særlig positivt ud i 2020, er til gengæld pneumokokker, som kan føre til meningitis og blodforgiftning. Her faldt antallet af invasive infektioner fra 896 tilfælde i 2011 til 363 tilfælde i 2020. Det svarer til et fald på 59% de seneste 10 år.

”Meget af den positive udvikling skyldes, at man indførte vaccination mod pneumokokker i børnevaccinationsprogrammet i 2007. Desuden har ældre over 65 år siden 2019 fået tilbudt vaccinen, og covid-19-restriktionerne i 2020 har også ført til mindre spredning af pneumokokker”, siger Brian Kristensen.

Samlet set betyder det, at der er færre infektioner med pneumokokker, hvilket også har ført til mindre brug af antibiotika.

Covid-19-restriktioner førte til færre tilfælde af MRSA

Covid-19-restriktionerne og den mindre rejseaktiviteter og kontakt mellem mennesker har også påvirket antallet af infektioner forårsaget af en anden bakterie, Staphylococcus aureus.

Den fører ofte til mildere hudinfektioner og madforgiftning. Den er dog også en af de hyppigste årsager til bakterier i blodet. Det er et problem, fordi de resistente typer af bakterien – også kaldet MRSA (methicillinresistente S. aureus) - kan være svære at behandle, da de er modstandsdygtige over for de fleste typer af penicilliner.

Heldigvis faldt det totale antal MRSA-tilfælde sidste år for første gang i en årrække fra 3.657 tilfælde i 2019 til 2.883 i 2020. Det svarer til et fald på 21%.

Det største fald sås netop blandt de rejserelaterede MRSA-tilfælde, som faldt med 45% fra 651 i 2019 til 351 i 2020. Endvidere faldt antallet af samfundsrelaterede MRSA-tilfælde (tilfælde erhvervet uden for sygehuse) med 14%. Her var der 1.536 tilfælde i 2019 mod 1.307 tilfælde i 2020.

Bekymring over flere tilfælde af CPO

Til gengæld er forekomsten af en anden gruppe af multiresistente bakterier CPO (carbapenemase-producerende organismer) fortsat med at stige fra 187 tilfælde i 2019 til 207 tilfælde sidste år. Stigningen er registreret på trods af den langt mindre rejseaktivitet.

”Det er bekymrende, at vi ser en stigning i antallet af infektioner med CPO. Mens MRSA typisk smitter ude i samfundet, skyldes den fortsatte stigning med hensyn til CPO primært øget smittespredning på danske sygehuse”, siger Brian Kristensen og fortsætter:

”Der, hvor folk mødes, og især i situationer, hvor de behandles for noget, så vil smittevejene alt andet lige være kortere. Og konsekvenserne af antibiotikaresistens vil være større. Derfor er det meget vigtigt, at vi fortsat har fokus på hygiejne”. siger Brian Kristensen.

DANMAP 02 - Figur 021

Læs mere

Hent DANMAP-rapporten eller den nye opsummeringsrapport i anledning af DANMAP’s 25-års jubilæum fra DANMAP’s hjemmeside.

Fakta om DANMAP

Spredning af antibiotikaresistente bakterier er et stadig større sundheds- og samfundsproblem globalt set. Et problem som kan gøre det svært at behandle ellers simple infektioner.

DANMAP-programmet blev etableret i 1995. Det har siden da overvåget forbruget af antibiotika og forekomsten af resistens i bakterier fra mennesker, fødevarer og dyr i Danmark.

Den løbende overvågning er afgørende for, at myndighederne kan følge udviklingen af antibiotikaresistente bakterier i Danmark og handle i rette tid.

 

Pressehenvendelser 
Kontakt Statens Serum Instituts presseafdeling på telefon 2260 1123 eller mail presse@ssi.dk
 

Pressehenvendelser 

Kontakt Statens Serum Instituts presseafdeling på telefon 2260 1123 eller mail presse@ssi.dk