Statens Serum Institut får støtte til at udvikle en vaccine, der kan spare mange grises liv og sænke forbruget af zink og antibiotika

Statens Serum Institut, Aarhus Universitet og SEGES går sammen om at udvikle en vaccine, som kan redde tusinder af grise fra tidlig død, sænke forbruget af antibiotika drastisk og spare miljøet for udledning af zink. Det nye projekt er støttet af Miljø- og Fødevareministeriets grønne udviklings- og demonstrationsprogram GUDP.

Billede af smågris

En ny, effektiv vaccine mod E. coli-diarré vil kunne redde tusindvis af smågrise i danske stalde fra en tidlig død. Vaccinen skal udvikles i GUDP-projektet SIgAVAC i et samarbejde mellem Statens Serum Institut (SSI), Aarhus Universitet og SEGES (Landbrug & Fødevarer). I projektet har man store forventninger til effekterne.

”Hvis vaccinen kommer til at virke lige så effektivt, som vi regner med, vil man kunne sænke dødeligheden på grund af fravænningsdiarre med 90%. Forbruget af antibiotika mod diarré kan sænkes lige så meget. Og medicinsk zink i foderet vil blive overflødigt som forebyggelse,” forudser Gregers Jungersen, der står i spidsen for projektet SIgAVAC.

Han er forskningsprofessor og sektionsleder for veterinær vaccineforskning ved SSI og har gennem mere end 20 år arbejdet med veterinær infektionsimmunologi og udvikling af vacciner til især svin og kvæg.

Løser problem med zink og antibiotika

I dag bruger svineproducenterne hvert år 34 tons antibiotika til behandling af smågrisediarre. Det store antibiotikaforbrug er bekymrende, fordi det er med til at fremme udviklingen af antibiotikaresistente bakteriestammer. For at forebygge sygdommen, bruger producenterne desuden årligt 509 tons medicinsk zink som fodertilsætning. Men zink er et miljøskadeligt tungmetal som ophobes i naturen, og det bliver forbudt i hele EU fra 2022.

”E. coli-diarré er et kæmpe problem i dansk svineproduktion, og den opstår typisk kort efter fravænningen,” siger Gregers Jungersen og fortsætter:

”I de første uger af deres liv får pattegrisene antistoffer fra soen gennem mælken, men når de fire uger gamle bliver vænnet fra, og ikke længere drikker mælk, er deres eget immunforsvar ikke trænet til at kunne modstå en infektion.”

For at have en tilstrækkelig produktion af antistoffer til at kunne beskytte sig mod den frygtede bakterie, når de bliver taget fra soen, skal pattegrisene derfor vaccineres tidligt med den nye vaccine. Måske så tidligt som når de er tre dage gamle. Det stiller særlige krav til den nye vaccine om at kunne aktivere et immunforsvar i nyfødte grise. Og det er en af de erfaringer fra SSI’s humane vaccineforskning, der kan komme de små grise til gavn.

Ny metode sikrer det rigtige antistof på det rigtige sted

Udover at virke på nyfødte grise vil den nye vaccine fungere radikalt anderledes end de traditionelle vacciner til både mennesker og dyr. Normale vacciner fremkalder antistoffer til det indre af kroppen. Disse, antistoffer kan imidlertid ikke passere gennem slimhinden og ud i tarmindholdet, hvor colibakterierne laver deres giftstoffer. Derfor kan man ikke beskytte en gris mod E. coli-infektion med en almindelig vaccine.

”Man kan sige, at vi med den nye vaccine snyder den lymfeknude, vi påvirker med vaccinen, så den tror, at den sidder nede i tarmen. Derfor fremkalder den det rigtige, beskyttende antistofsvar, der er i stand til at passere ud i tarmene. Det gør vi ved at kombinere injektionen enten med et boost i næsen eller direkte ved at indbygge nogle signalstoffer i vaccinen, som normalt produceres i tarmen,” siger Gregers Jungersen.

SSI har forsket i mange år med denne type vacciner til mennesker - for eksempel en vaccine mod klamydia. Men i GUDP-projektet vil Gregers Jungersen, som netop har stor erfaring med skræddersyet immunaktivering til målrettet udvikling af lokal immunitet, introducere og videreudvikle teknikken i forhold til grise.

SSI er et One Health institut

På den måde er projektet et eksempel på den One Health tilgang, der er i SSI’s forskning. SSI overtog den 1. januar 2020 ansvaret for det veterinære beredskab sammen med Københavns Universitet (KU). I den anledning supplerede man blandt andet Center for Vaccineforskning med en ny sektion for veterinær vaccineforskning.

”Dette projekt er en stærk markering af, at SSI nu også er et fuldt One Health institut inden for vaccineforskning og -udvikling, der altid har været en af vores absolutte styrkepositioner.”

”Vi har en klar ambition om, at vores store erfaring i udvikling af vacciner til mennesker kan bruges til at udvikle nye og bedre vacciner til landbruget, og at vores nye erfaringer fra den veterinære verden på sigt kan styrke vores vaccineforskning til gavn for mennesker”, siger SSI’s faglige direktør Kåre Mølbak.

Bekostelige dyreforsøg

Selve udviklingen af den nye vaccine foregår dels i laboratoriet, dels i en almindelig besætning med grise. Her vil grisenes immunsvar blive brugt til at guide udviklingen af den optimale vaccine. Når vaccinen er klar, vil den blive afprøvet i Aarhus Universitets forsøgsstalde i Foulum, og i den sidste afprøvningsfase skal den vise sit værd i almindelige produktionsbesætninger.

De mange forsøg med dyr koster mange penge, og projektet SIgAVAC har derfor fået en bevilling på godt 12 millioner kroner fra GUDP. Efter planen vil den nye vaccine være klar til registrering i 2026 og kan derefter komme på markedet.

Fakta om SIgAVAC-projektet:

  • Projekttitel: SIgAVAC - Beskyttelse mod Coli-induceret fravænningsdiarré ved vaccinefremkaldt SIgA respons.
  • Projektpartnere: Statens Serum Institut. SEGES (Landbrug & Fødevarer) Aarhus Universitet-ANIS.
  • Projektperiode: Start 01-07-2020 Slut 30-06-2024.
  • Bevilget tilskud: 12.316.839 kr fra GUDP. Samlet budget: 14.298.057 kr.

Fakta om SIgAVAC-projektets navn

Projektet hedder SIgAVAC, fordi den nye vaccine bygger på effekten af Sekretorisk Immunglobulin A, forkortet SIgA. Immunglobulin A er et antistof, som primært findes i sekreter og i modermælk. Det spiller en vigtig rolle i forhold til at bekæmpe indtrængende mikroorganismer på slimhindeoverflader.

Fakta om grisedødelige i Danmark per år

  • Totalt fødte grise: 43,2 mio.
  • Dødfødte: 4,2 mio. (8,1%.)
  • Døde pattegrise: 5,3 mio. (13,6%)
  • Døde smågrise: 1 mio. (3,1%)
  • Slagtesvin: 0,6 (3,1%)

Kilde: Aarhus Universitet, 2017

Dødsfald pga. E. coli.-diarré findes primært blandt smågrise
https://dca.au.dk/aktuelt/nyheder/vis/artikel/der-skal-fortsat-arbejdes-paa-at-reducere-grise-og-smaagrisedoedeligheden/

Gregers Jungersen

Kontakt

Gregers Jungersen , Infektionsimmunologi / Veterinær vaccine
T. 32688592 @. grju@ssi.dk Se profil