Mutationer i minkvirus

Der er fundet danske minkvarianter af COVID-19, der viser tegn på at være mindre følsomme over for antistoffer fra personer, der har overstået en COVID-19-infektion.

Billede af coronavirus 02

 I går meddelte statsminister Mette Frederiksen, at alle mink i Danmark skal aflives. 

Årsagen er at smitte blandt minkfarme stiger i antal og geografisk udbredelse, uden at de forebyggende tiltag har virket. At personer i områder med inficerede minkfarme bliver smittet fra minkene. Og at der er set nye minkvarianter af COVID-19, som viser nedsat følsomhed for antistoffer fra flere personer med overstået infektion. Det er alvorligt, da det kan betyde, at en kommende COVID-19 vaccine vil være mindre effektiv over for smitte med disse varianter.

Baggrund

Pr. 6. november er der i Danmark registreret COVID-19 smitte på 216 minkfarme. Denne udvikling er sket til trods for en intensiv indsats fra myndighedernes side for at begrænse smitten.

Samtidig er der set nye minkvarianter af COVID-19 virus i mink. Det gælder både blandt personer, der arbejder med mink og i lokalbefolkningen. Der har også været en stærk geografisk og tidsmæssig sammenhæng mellem antallet af positive minkfarme og smitteforekomsten blandt mennesker i Region Nordjylland. 

Mink virus varianter

Minkvarianter opstår, når der sker små ændringer i virus arvemateriale (mutationer). Disse opstår løbende i forbindelse med at virus kopierer sig. Jo flere virus, der kopieres, des større er sandsynligheden for, at der opstår mutationer. 

Det er velkendt, at virusmutationer især kan opstå, når virus springer fra en art til en anden, for eksempel fra mennesker til mink, og fra mink til mennesker. Det sker ved, at de tilpasser sig den nye art. Virus kan også mutere, når de overføres imellem mange individer. Det kan for eksempel være på et dyremarkeder eller i en stor minkfarm. Herved opstår der er stort virusreservoir og forskellige virusvarianter.

En virus arvemateriale, og hermed eventuelle mutationer, kan afdækkes ved helgenom-sekvensering (WGS). 

Det muterede minkvirus

Indtil videre er der er i Danmark fundet fem forskellige grupper eller clustre af minkvarianter (cluster 1-5).   

Blandt disse minkvarianter er der set syv forskellige mutationer i det såkaldte Spike-protein på coronavirus overflade. Og der er eksempler på op til fire forskellige ændringer i Spike-proteinet i samme virus.

Spike-proteinet er væsentligt, da det er det protein, som virus bruger for at trænge ind i en celle. Efter en naturlig infektion danner mennesker antistoffer over for Spike-proteinet. De potentielle COVID-19 vaccine kandidater er også baseret på dette vigtige protein. Der er derfor en risiko for, at effekten af Spike-baserede anti-COVID19 vacciner kan være påvirket, når der sker ændringer Spike-proteinet på de virus, vaccinen skal bekæmpe. 

Man har påvist et bestemt virus fra cluster 5 med fire samtidige ændringer i generne for Spike-proteinet i fem nordjyske minkfarme og i 12 patientprøver. Heraf havde fire personer direkte forbindelse med tre af disse farme.

Til fagfolk kan SSI oplyse, at virus har haft følgende ændringer i aminosyrerne: H69del/V70del, Y453F, I692V og M1229I. Oplysninger om alle varianterne vil blive uploadet i det internationale system GISAID.

Nedsat følsomhed

Foreløbige undersøgelser tyder på, at dette virus fra cluster 5 udviser nedsat følsomhed for antistoffer fra flere personer med overstået infektion i forhold til ikke-muteret virus. Dette er påvist i laboratorieforsøg, hvor man ser, at det særlige minkvirus ikke i hæmmes i samme grad af antistoffer fra mennesker, som har været smittet med SARS-CoV-2 i forhold til andre ikke-muterede SARS-CoV-2 virus. Der er i øjeblikket undersøgelser i gang, som vil afdække problemstillingen yderligere. 

Dette fund er bekymrende, da det potentielt kan have betydning for en kommende COVID-19 vaccines effekt over for smitte med dette og andre nye minkvarianter. Det kan også indebære en risiko for nedsat immunitet over for disse efter overstået COVID-19 infektion. Det har både betydning for den enkelte og for muligheden for reinfektioner med muterede.

Man har også undersøgt virus fra cluster 1 med samme metode, hvor man dog ikke fandt tegn på nedsat følsomhed over for antistoffer. De andre varianter (cluster 2-4) og er også ved at blive undersøgt for følsomhed. Disse undersøgelser tager dog tid (uger), da virus skal dyrkes først. 

Mink varianter blandt mennesker 

I Danmark er der påvist minkvarianter af virus hos 214 mennesker blandt 5.102 prøver, der er blevet helgenom-sekvenseret fra uge 24 til uge 42. Det er den periode, hvor der har været udbrud af SARS-CoV-2 blandt mink.

I denne periode har der i alt være påvist 37.967 smittede, så andelen af sekvenserede prøver er på 13%.  Ud af de 214 er disse minkvarianter fundet hos 200 mennesker i Region Nordjylland (94%). I denne periode er der i Nordjylland sekvenseret 535 prøver. Det vl sige, at der er påvist minkvarianter i 40% af prøverne. Dertil kommer 14 personer, der har været smittet med disse minkvarianter uden for Nordjylland, hvor der i perioden er sekvenseret 4.568 prøver, svarende til 0,3 % af prøverne.

Cluster 5 virus er fundet på fem minkfarme og hos 12 stikprøvepersoner i august og september. Af disse er 11 fra Nordjylland og 1 person på Sjælland,

Samlet tyder dette på, at smitte med minkvarianter indtil videre primært er et problem i Nordjylland tættere på de inficerede farme. 

SSI's risikovurdering 

SSI har igennem længere tid udtrykt bekymring for de mutationer, der opstår i Spike-proteinet. Bekymringen om, at der kunne være nedsat følsomhed for antistoffer fra vacciner var dog af teoretisk karakter. Denne bekymring er nu blevet reel efter de forsøg, som SSI først havde resultater af mandag den 2. november. 

Den 3. november 2020 sendte SSI en ny risikovurdering med bilag til Sundhedsministeriet. 

SSI vurderede at en fortsat minkavl ville medføre en betydelig risiko for gentagelse af stor smittespredning blandt mink og mennesker, som det er set i Vestdanmark i 2020.

SSI vurderede at det ville indebære en stor risiko for folkesundheden. Både ved, at de mange inficerede minkfarme kan føre til større sygdomsbyrde blandt mennesker, og ved, at et stort virusreservoir i mink øger risikoen for, at der igen opstår nye virusmutationer, som vacciner eventuelt ikke giver optimal beskyttelse imod.

Samlet set kan den immunitet, der opnås ved vaccination eller overstået infektion, også risikere at blive svækket eller udeblive.

Den samlede konklusion, der også var opbakning til fra Sundhedsstyrelsen, var derfor, at en fortsat minkavl under en igangværende COVID-19 epidemi indebærer en betydelig risiko for folkesundheden. Herunder for mulighederne for optimalt at forebygge COVID-19 med vacciner. 

Skal man være bekymret som boger?

Som borger skal man ikke være bekymret. Den muterede virus er ikke farligere end andre virus eller mere smitsom. Men hvis den spreder sig i Danmark eller internationalt kan det potentielt have alvorlige konsekvenser for den beskyttende effekt af de kommende vacciner. Den bedste måde at komme denne variant til livs er generelt at bremse smittespredningen. Det gælder særligt i Nordjylland, hvor minkvarianterne er mest udbredt, men også andre i resten af landet.

Tyra Grove Krause

Kontakt

Tyra Grove Krause, Afdelingschef, Infektionsepidemiologi & Forebyggelse
T. 32688613 @. tgv@ssi.dk Se profil