Fokus på mørketallet for COVID-19

Hvad ved vi? Hvorfor er det vigtigt? Og hvor er udfordringerne? Ny fokusrapport fra Statens Serum Institut og Roskilde Universitet om mørketallet, som alle taler om.

Billede af menneskemængde 01

Umiddelbart er det meget enkelt: Hvis man vil vide, hvor stor en trussel COVID-19 er, er man nødt til at finde ud af, hvor mange der i alt har været smittet? Hvor mange der har været alvorligt syge? Og hvor mange der er døde?

Der holder det enkle så også op. For lige så let det er at stille disse spørgsmål, lige så kompliceret er det at svare på dem. En ny rapport fra Statens Serum Institut (SSI) og PandemiX-forskergruppen på Roskilde Universitet (RUC) sætter fokus på mørketallet, og på hvordan man kan bestemme det.

Fokusrapport om mørketallet (pdf)

Hvorfor er mørketallet vigtigt?

Bag rapporten står Robert Skov, der leder SSI’s modelleringsarbejde, samt Lone Simonsen, professor i folkesundhedsvidenskab på RUC og leder af PandemiX gruppen.

”Mørketallet er vigtigt, hvis man skal have et præcist overblik over alvorligheden af en ny sygdom som COVID-19. Tallene fra Kina i starten af COVID-19-epidemien, der antydede at dødeligheden var på 3%, overvurderede for eksempel risikoen”, siger Robert Skov og fortsætter:

”Deres tal byggede kun på de kendte tilfælde i Kina, som var blevet diagnosticeret. Det viste sig imidlertid, at der også var en stor andel af COVID-19 smittede, der var asymptomatiske eller milde tilfælde, som hverken blev testet eller indlagt. Det betød, at dødeligheden i forhold til alle smittede derfor var meget mindre.”

Hvad er mørketallet?

Mørketallet er udtryk for, hvor mange, der har været smittet med en given infektion uden at være kendt og indgå i statistikkerne for sygdommen

Hvordan opgør man mørketallet?

Man kan opgøre mørketallet i forhold til forskellige kendte størrelser. Det kan for eksempel være antal bekræftede tilfælde, antal indlagte eller antal dødsfald som følge af COVID-19. Kendskab til mørketallet i forhold til de enkelte størrelser er også interessante hver især, så derfor ikke kun ét mørketal.

”På den måde er mørketallet helt afhængigt af, hvilken størrelse man ser det i forhold til. Men uanset hvad så gælder det, at for at mørketallet kan være gyldigt i en given population, skal det være baseret på repræsentative data, som indsamles konsekvent og systematisk”, siger Lone Simonsen.

For at kende det totale antal, der er smittet med en given sygdom og dermed mørketallet betyder det, at man i realiteten skal teste rigtig mange. Enten ved hjælp af massetestning, hvor alle i en afgrænset population testes (som i for eksempel den Italienske by, Vo), eller via en repræsentativ stikprøve, som man kan generalisere ud fra.

PCR-test og blodprøver

Hvis man er smittet med COVID-19, kan infektionen diagnosticeres med en PCR-test, som man enten tager fra næse, svælg eller fra de dybere luftveje. Normalt tester man dog kun positivt i en PCR-test for COVID-19 1-2 uger efter, at man er blevet smittet.

COVID-19 infektioner kan også diagnosticeres ud fra en blodprøve, hvor man tester, om personen har specifikke antistoffer mod SARS-CoV-2 som tegn på tidligere infektion med COVID-19. Generelt tager det omkring 1-3 uger fra man bliver smittet, til man kan påvise antistofferne. Det varierer dog meget fra person til person. Og det afhænger også af, hvilken antistoftest der bruges, og hvor følsom den er. Antistofundersøgelser kan derfor bruges til at se, hvor mange der i alt har haft sygdommen.

Hvad ved vi indtil nu om COVID-19 mørketallet?

Allerede i januar 2020 var den første PCR-test for SARS-CoV-2 klar. De første vurderinger af mørketallet kunne derfor kun baseres på PCR-tests med den usikkerhed, det medfører.

”Man PCR-testede blandt andet hjemvendte udlændinge fra Wuhan. Disse tal kan opfattes som en mere eller mindre repræsentativ stikprøve af befolkningen i Wuhan. De bekræftede, at langt flere var smittet, end det som statistikkerne viste, og at mørketallet så ud til at være mindst en faktor 10”, siger Robert Skov.

”Senere i april kom resultaterne fra de første internationale antistofundersøgelser fra Tyskland, USA og Schweiz. Dermed var der stigende evidens for, at de fleste infektioner går under radaren, og at dødeligheden i forhold til det totale antal smittede var langt lavere, end de første rådata havde antydet. På den måde har vi nu fået et lavere og mere realistisk indtryk af, hvor dødelig COVID-19 infektioner er”, uddyber Lone Simonsen.

Hvad ved vi om mørketallet i Danmark?

I Danmark var man også tidligt ude. I starten blev der kun foretaget test af alvorlige tilfælde, og den mest stabile størrelse var derfor i forhold til antal indlagte.

Det første indtryk af, hvor mange der havde været smittet i Danmark, kom fra en antistofundersøgelse blandt bloddonorer i starten af april. Den viste, at mindst 87.000 havde været smittet

Siden har man blandt andet prøvet at gennemføre repræsentative undersøgelser via TestCenter Danmark, hvor man tester folk for antistoffer. Denne undersøgelse viste imidlertid, at kun cirka 60.000 havde været smittet.

I den repræsentative undersøgelse var det kun 43% af de der mødte op, hvilket kan betyde at stikprøven ikke er repræsentativ. Desuden er de enkelte undersøgelser oven for så små, at der er stor statistisk usikkerhed med hensyn til resultaterne.

”Forskellen på resultaterne i disse tidlige undersøgelser understreger vigtigheden af, at befolkningen medvirker i de repræsentative stikprøveundersøgelser for, at vi kan få troværdige tal for udviklingen af COVID-19-epidemien, siger Robert Skov.

Den store og brede test aktivitet for COVID-19 (PCR undersøgelser), som foregår nu, giver et langt bedre billede af det antal, der bliver smittet. Mørketallet må således forventes at være betydeligt lavere nu i forhold til i foråret.

I disse uger sendes der invitation ud til en gruppe danskere om at deltage i den repræsentative antistof undersøgelse. Den vil (forudsat at der opnås god tilslutning fra de adspurgte) give os ny viden om, hvor vi står på nuværende tidspunkt af COVID-19 epidemien.

Konklusion

Størrelsen af mørketallet afhænger helt af, hvilken størrelse det ses i forhold til. I starten af epidemien var antal nyindlagte den største stabile størrelse, hvorfra man kunne udregne antal smittede og dermed mørketallet. I fremtiden vil det blive meget bedre bestemt ved undersøgelse af repræsentative undersøgelser, og det er derfor vigtigt, at befolkningen deltager i disse undersøgelser.

”På baggrund af internationale og danske antistofundersøgelser kan vi dog antage, at der for hvert bekræftet sygdomstilfælde har været langt flere smittede end erkendt. Det vil sige, at både dødeligheden og risikoen for alvorlig sygdom ved COVID-19 er markant lavere, end de første rå tal fra Kina tydede på”, konkluderer Robert Skov. 

Læs mere

Læs fokusrapporten om mørketallet fra SSI og RUC

Kontakt

For yderligere information kontakt:

Leder af SSI's modelleringsarbejde Robert Skov på rsk@ssi.dk eller telefon 32688348
Leder af PandemiX-gruppen på RUC Lone Simonsen på lonesimo@ruc.dk eller telefon 46742606

Robert Leo Skov

Kontakt

Robert Leo Skov, Overlæge, Infektionsberedskab
T. 32688348 @. rsk@ssi.dk Se profil