Borgere med ikkevestlig baggrund udgør 9% af Danmarks befolkning men 18% af de COVID-19 smittede

I en række vestlige lande er etniske minoriteter overrepræsenteret blandt dem, der er smittet med COVID-19.

Derfor sætter denne uges trend- og fokus-rapport fra Statens Serum Institut (SSI) fokus på etnicitet og aldersgrupper.

Hvordan defineres grupperne?

I SSI’s undersøgelse regnes borgere, der er født i udlandet, og hvor ingen af forældrene er danske statsborgere eller født i Danmark for indvandrere. Og personer, der er født i Danmark, men hvor begge forældre er født i udlandet, regnes som efterkommere.

Grupperingen af indvandrere og efterkommere fra henholdsvis vestlige og ikkevestlige lande er defineret af Danmarks Statistik.

Samtidig defineres danskere som personer, der er født i Danmark, og som har mindst én dansk forældre. Eller personer født i udlandet, hvor begge forældre er danske.

Hvem er smittet med COVID-19?

Fra den 6. marts til den 4. maj blev der påvist i alt 8.231 tilfælde af COVID-19, hvor man regner med, at personen er smittet i Danmark.

Blandt disse var 6.409 (78%) COVID-19-tilfælde af dansk herkomst. 1.505 (18%) tilfælde var blandt ikkevestlige indvandrere og efterkommere, og de sidste 317 (4%) blev påvist hos vestlige indvandrere og efterkommere.

”Langt den største del af COVID-19-tilfældene er altså påvist blandt danskere. Men vi kan også se, at ikkevestlige indvandrere smittet i Danmark udgør en næsten dobbelt så stor andel af de smittede, som de udgør af befolkningen”, siger afsnitsleder Susan Cowan fra SSI.

Skyldes ikke, hvem man tester

Ifølge SSI skyldes forskellen ikke, hvor mange man har testet i de tre befolkningsgrupper.

”Kigger man på antallet af testede, svarer det nemlig stort set til den andel, de udgør i befolkningen”, siger Susan Cowan.

SSI’s tal viser også, at den samlede incidens af COVID-19 med formodet smitte i Danmark er 141 pr. 100.000. Blandt ikkevestlige indvandrere og deres efterkommere er den dog noget højere (henholdsvis 315 og 240 pr. 100.000).

Det gælder især for personer fra visse områder i Mellemøsten og det indiske subkontinent. På den anden side er forekomsten af COVID-19 blandt for eksempel kinesiske, syriske, polske og rumænske medborgere lavere end den er blandt personer med dansk oprindelse.

Store geografiske forskelle

Der er også store geografiske forskelle på, hvor i Danmark de smittede indvandrere og efterkommere bor.

”Vores tal viser, at den geografiske fordeling af ikkevestlige personer med COVID-19 er centreret om Københavnsområdet, og især vestegnskommunerne”, siger Susan Cowan. Hun fortsætter

”Man kan ikke sige, hvad årsagen er til, at forekomsten af COVID-19 er højere blandt ikke vestlige indvandre og deres efterkommere. Måske kan det spille en rolle, at der blandt nogle grupper af indvandrere og efterkommere bor flere på adressen end gennemsnittet. Og det betyder formentlig også noget for smittespredningen, hvis særlige befolkningsgrupper er samlet i enkelte kommuner”, fastslår Susan Cowan.

Ifølge SSI vil det derfor være oplagt at målrette den forebyggende indsats mod COVID-19 mod indvandrere og efterkommere fra fx Marokko, Somalia, Pakistan og Tyrkiet, der både har et højt antal smittede og en høj incidens.