Øget forekomst af resistent bakterie på danske hospitaler

En ny dansk artikel i Eurosurveillance sætter fokus på udfordringen med bakterien VRE på danske hospitaler. En række undertyper af VRE spreder sig på tværs af afdelinger og hospitaler. Samtidig kan særligt én type være svær at diagnosticere.

Hospital 01

I dag udkommer en artikel i tidsskriftet Eurosurveillance. Bag den står forskere på Statens Serum Institut (SSI) og mikrobiologer fra de klinisk-mikrobiologiske afdelinger i Danmark. Artiklen sætter fokus på udviklingen i forekomsten af bakterien VRE (vancomycin-resistente enterokokker) på danske hospitaler.

Læs artiklen i Eurosurveillance

Studiet kommer efter en årrække med stigning i antallet af patienter med VRE. Hvor der i 2013 var lidt over 200 VRE-prøver om året, var det i 2018 vokset til over 500 VRE prøver. Samtidig kan man med de nyeste molekylærbiologiske metoder vise, hvilke typer af VRE, der er mest udbredte, og hvordan patienter smitter hinanden.

Flere VRE-typer dominerer. Særligt én type er svær at diagnosticere

I studiet er der særlig fokus på at vise, hvordan de forskellige undertyper af VRE-bakterien skiftevis har domineret. Disse typer dannes og spredes på danske hospitaler. Derfor er der primært tale om en hospitalserhvervet infektion. Udfordringerne er således anderledes end med fx. MRSA, hvor smitten også sker i samfundet, fx fra landbruget.

”Udfordringen er særlig stor, fordi den nyeste type VRE – som stiger meget lige nu – kun kan påvises ved at bruge de nyeste molekylærbiologiske metoder, der ikke nødvendigvis er standard alle steder”, siger overlæge Ute Wolff Sönksen fra SSI.

Stigning i VRE i Danmark

Ud over den nye type, er VRE generelt i stigning i Danmark, og den bekymrende udvikling fortsætter.

Siden 2005 har der været en systematisk overvågning af VRE. Overvågningen er baseret på en frivillig indsendelse af prøver fra hospitalernes mikrobiologiske afdelinger til referencelaboratoriet på SSI. ”Hvor vi i begyndelsen fandt cirka 20 isolater om året, er dette tal steget til over 400 tilfælde om året i 2016-17. I 2018 er der så sket en yderligere stigning til over 500 VRE-prøver. Det øgede antal hænger også sammen med øget fokus på området, så der fx testes mere. Men vi vurderer også, at stigningen er reel”, siger Ute Wolff Sönksen.

Konsekvenser for sundhedsvæsenet

Den stigende forekomst af VRE har store konsekvenser, da VRE- bakterien nemt spredes. Blandt andet fordi den kan flyttes rundt med patienter, der kan bære bakterien uden at være syge.

”I det moderne, danske sygehusvæsen flyttes patienter tit mellem hospitalerne. Derfor er det vigtigt, at man på alle danske hospitaler er opmærksomme på problemstillingen med VRE, bl.a. hvordan man undgår at bakterien introduceres og får rodfæste i hospitalsmiljøet”.

For de enkelte patienter kan konsekvenserne også være store:

”Selvom VRE hos de fleste raske mennesker ikke fører til infektion, vil dens tilstedeværelse i tarmen fremmes ved brug af antibiotika. For svært syge patienter betyder det, at den ”usynlige smitte” kan udvikle sig til en infektion, der er svær at behandle. Vi ser også flere alvorlige infektioner med VRE. Fx blodforgiftning med VRE, hvor vi har tal, der indikerer, at dødeligheden er dobbelt så høj som for fx MRSA”, siger overlæge Robert Skov, national koordinator for antibiotikaresistens på SSI.

Kontakt

For yderligere informationer kontakt:

Overlæge Ute Wolff Sönksen på uws@ssi.dk eller tlf. 32689133

Overlæge Robert Leo Skov på rsk@ssi.dk eller tlf. 32688348

Fakta om VRE

VRE hører til enterokok-familien. Det er en tarmbakterie, som kan erhverves på hospitalet. VRE kan spredes fra tarmen til urinvejene og give infektion.

VRE kan dog også en sjælden gang spredes med blodet til andre organer. Det kan især hos svært syge mennesker give meget alvorlige infektioner.

Enterokokker er fra naturens hånd født med en naturlig resistens overfor mange typer antibiotika, men fx stoffet vancomycin kan stadig bruges til at behandle alvorlige infektioner. VRE er dog også er resistent overfor vancomycin, så der kun er få typer antibiotika tilbage til at behandle disse patienter. Og disse er ofte forbundet med bivirkninger og er dyrere at bruge.

Enterokokker har desuden den evne, at de spredes meget nemt, fra tarmåbningen til den omgivende hud og hænderne og herfra til forskellige overflader og videre til andre mennesker og nye overflader. De har også vist sig at være særligt overlevelsesdygtige på hospitalerne. Erfaringerne viser dog også, at smitte og udbrud kan stoppes. Det kan blandt andet ske ved screening af risikopatienter og udvidede infektionshygiejniske foranstaltninger.

Robert Leo Skov

Kontakt

Robert Leo Skov, Lægefaglig konsulent, Infektionsberedskab - Ledelse og stab / Infektionsberedskab
T. 32688348 @. rsk@ssi.dk Se profil