Svinebønder tager godt imod hygiejnekursus

Mere end 10.000 personer har nu gennemført det obligatoriske hygiejnekursus.

SSI har udarbejdet et e-læringskursus om hygiejne. Siden 1. januar 2018 har kurset været obligatorisk for personer, der erhvervsmæssigt håndterer levende grise. Det er et kompetence-udvidende kursus der giver kursisterne opdateret viden om hygiejne og smittespredning.

Nye tal viser, at per 7. juni 2018 har 10.025 personer gennemført hygiejnekurset. Kurset afsluttes med en test, som består af 12 spørgsmål. Opgørelse viser også, at hver kursist i snit har svaret korrekt på 9 af de 12 spørgsmål.

”Det er glædeligt, at så mange har gennemgået dette vigtige kursus. Det giver en opdateret viden om hygiejne, der kan understøtte bestræbelserne på at mindske spredningen af resistente bakterier fra landbrug til samfund”, siger faglig direktør hos SSI og MRSA-kyndig Kåre Mølbak.

Læs mere

Se nyhed fra Fødevarestyrelsen "Godt 10.000 har været igennem digitalt hygiejnekursus".

Du kan selv prøve kurset og gennemgå de 12 spørgsmål ved at klikke på billede.

Hygiejnekursus 02

Brian Kristensen

Kontakt

Brian Kristensen , Sektionsleder , Central Enhed for Infektionshygiejne
T. 32683646 @. bkr@ssi.dk Se profil