Kraftig stigning af vestnilfeber i Europa i sensommeren 2018

Den seneste opdatering fra ECDC, Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og –kontrol, viser en kraftig yderligere stigning og geografisk spredning af tilfælde af vestnilfeber i Central- og Sydeuropa i løbet af den seneste måned. Rejsende til de berørte områder bør beskytte sig imod myggestik og behandlende læger skal være opmærksomme på sygdommen hos hjemvendte rejsende.

Vestnilfeber 02

ECDC opdaterer hver uge antallet af rapporterede humane tilfælde af vestnilfeber. Rapporterne viser en meget kraftig stigning og en udvidet geografisk spredning til flere lande i Central- og Sydeuropa.

Indtil den 13. september var der således påvist i alt 1.318 bekræftede eller sandsynlige tilfælde af vestnilfeber lokalt erhvervet i Europa (lande i EU plus nabolande til EU), fordelt på følgende lande: Italien 361, Serbien 286, Grækenland 192, Rumænien 183, Ungarn 155, Israel 81, Kroatien 25, Frankrig 16, Østrig 13, Kosovo 3, Bulgarien 2 og Slovenien 1 (Figur 1).

Nye lande på listen med tilfælde af vestnilfeber er Rumænien, Ungarn og Serbien.

Der er i den aktuelle sommersæson nu rapporteret om i alt 90 dødsfald, fordelt på følgende lande: Serbien 29, Italien 21, Grækenland 19, Rumænien 19, Ungarn 1 og Kosovo 1.

Antallet af vestnilfeber-tilfælde ligger i 2018 mange gange højere end det sædvanlige antal i Europa. Ifølge upublicerede informationer fra ECDC ligger dødelighedsraten dog på samme niveau som i tidligere sæsoner. Der ser altså ikke ud til at være tale om en mere alvorlig virustype end normalt.

Der er også set flere udbrud af vestnilfeber blandt dyr i de berørte områder i denne sommer, hovedsagelig blandt heste. Senest er dog overraskende påvist vestnilfeber hos to afdøde gråugler i en zoologisk have i Midttyskland. De nærmere omstændigheder vedrørende kilden til denne smitte kendes endnu ikke. Der er ikke påvist humane tilfælde af vestnilfeber erhvervet i Tyskland. Der er ej heller påvist vestnilfeber hos danske rejsende.

Undgå myggestik og vær opmærksomhed på mulig smitte i de berørte områder

Den vigtigste forholdsregel for rejsende er at undgå myggestik, for eksempel ved at dække huden til og anvende myggebalsam, når man rejser i de berørte områder. Derudover må danske læger være opmærksomme på, at vestnilfeber også kan være en sygdom man tager med sig hjem, selvom man kun har rejst inden for Europa.

Interaktivt kort til brug for rejsende

Der kan læses nærmere om den aktuelle situation på ECDC’s hjemmeside. ECDC’s hjemmeside viser også et interaktivt kort, hvor man ved søgning på kortet kan aflæse navnene på de berørte geografiske områder i de enkelte lande og se antallet af rapporterede tilfælde. Herved kan man som rejsende selv holde sig opdateret om forekomsten af vestnilfeber på den pågældende destination. Se det interaktive kort her.

Om vestnilfeber

Vestnilfeber skyldes infektion med et virus, som kan optræde hos både dyr og mennesker (dvs. en zoonose). Smitten overføre hovedsageligt ved stik af Culex myg, den almindelige stikmyg.

Omkring 80 % af personer der smittes udvikler ikke symptomer. Sygdommen optræder efter en inkubationstid på 3-14 dage, begyndende med akut feber, almen utilpashed og hovedpine. Der ses et udslæt i huden hos ca. halvdelen af patienterne, typisk efter 2-5 dage. Symptomerne varer normalt i 3-6 dage. Færre end 1 % får alvorlig sygdom, i sjældne tilfælde ses neuro-invasiv sygdom med hjernebetændelse. Behandlingen er symptomatisk.

Særligt ældre og immunsvækkede personer er i risiko for at udvikle alvorlig sygdom og i sjældne tilfælde at dø af vestnilfeber.

Peter H. S. Andersen

Kontakt

Peter H. S. Andersen, Afdelingslæge, Infektionsepidemiologi og Forebyggelse / Børnevaccinationsprogrammet
T. 32683265 @. pea@ssi.dk Se profil