Hvordan smitter Campylobacter?

Campylobacter er den bakterie, der oftest giver tarminfektioner i Danmark. På trods af det, er der stadig meget, vi ikke ved om, hvordan den smitter. Nu kaster forskning fra SSI imidlertid nyt lys over smittekilder i Danmark.

Campylobacter 01

Campylobacter har for flere år siden overtaget førertrøjen fra salmonella som den bakterie der oftest giver diarré. I Danmark anmeldes der mere end 4.000 tilfælde årligt, og man regner med, at det virkelig antal syge er mindst 10 gange så højt.

Symptomerne er typisk diarré, nogen gange blodig, ondt i maven, opkastninger og feber. Man bliver typisk rask igen af sig selv efter 4-7 dage, men nogle mennesker mærker sygdommen flere måneder efter. Blandt andet kan der opstå ledsmerter.

”På trods af det store antal smittede, mangler vi stadig viden om årsager til smitte samt den reelle hyppighed af sygdomsudbrud. Derfor har SSI i løbet af de seneste år haft ekstra fokus på campylobacter-infektioner, forsket i smittekilder, lavet detaljerede DNA-analyser af campylobacter-bakterier fra patienter og også lavet klimaanalyser”, fortæller seniorforsker Steen Ethelberg fra SSI.

Flere af undersøgelserne er lavet i samarbejde med Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet og de kliniske mikrobiologiske afdelinger i Danmark.

Hvordan bliver man smittet?

"Det spørgsmål har vi prøvet at besvare i en stor spørgeskemaundersøgelse af, hvad patienterne havde foretaget sig inden de blev syge og sammenlignet med raske danskere”, fortæller seniorforsker Katrin Kuhn, der især har stået for denne nye undersøgelse, der netop er blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Clinical Epidemiology.

I undersøgelsen inviterede SSI 1.366 børn og voksne op til 30 år med campylobacter smitte og 4.418 raske danskere til at deltage. Spørgeskemaet indeholdt spørgsmål om sygdomshistorie, bopæl og arbejdsforhold, udlandsrejser, fritidsinteresser, madvaner og kontakt til dyr.

I alt valgte 887 (65%) campylobacter-patienter og 2.935 (66%) raske personer at svare på spørgeskemaet. Resultaterne bekræftede, at håndtering og indtag af kylling er en vigtig årsag til at man bliver smittet. Og at der en større risiko for at blive syg, når man griller.

Undersøgelsen pegede også på, at smitte kan ske fra andre fødevarer. Flere af disse (blandt andet hakket oksekød og friske jordbær) er derfor nu ved at blive nærmere undersøgt af Fødevarestyrelsen.

”Men det er ikke kun mad, der smitter. Vi så, at man kan blive smittet af at bade i havet og i badebassiner og ved kontakt til sand – noget der nok især gælder for mindre børn."

”Man kan også blive smittet via sin hund og kontakt til dyreafføring. Der sker altså smitte direkte fra dyr og omgivelserne, fordi bakterierne også kan findes her. Det passer også godt med, at der i Danmark er mange flere der bliver syge om sommeren end om vinteren”, siger Katrin Kuhn.

Endelig blev en tredjedel af de smittede danskere, syge i udlandet. Flest blev smittet på ferierejser til Asien, Afrika og Tyrkiet, og der var større risiko for smitte blandt dem, der svarede at de havde spist i gadekøkkener eller havde badet og været på stranden under deres rejse.

Der tegner sig med andre ord et billede af, at man kan blive smittet fra mange forskellige kilder, at det derfor kan blive svært helt at forhindre campylobacter-infektioner i fremtiden. Gode råd til at undgå smitte er at være forsigtig med håndteringen af rå kylling i køkkenet (kødsaften kan smitte) og udvise ekstra omtanke på ferierejserne.

Hidtil ukendte sygdomsudbrud

SSI har også forsket sig frem til ny viden om udbrud af campylobacter.

”Hidtil har vi troet, at campylobacter primært er en sporadisk sygdom – det vil sige, at patienterne er enkeltstående tilfælde, og at der sjældent opstår udbrud. Nyere forskningsresultater fra SSI tyder dog på, at en del af sygdomstilfældene skyldes mikrobiologisk ens campylobacter-bakterier, og at de derfor har samme smittekilde og faktisk udgør små udbrud”, siger sektionsleder Eva Møller Nielsen

Via analyse af de komplette DNA-sekvenser fra cirka 700 campylobacter-bakterier fra danske patienter og cirka 800 fra mulige smittekilder, der er undersøgt af Fødevarestyrelsen, har det vist sig, at der for rundt regnet hver fjerde af disse patienter kan spores en specifik campylobacter-bakterie direkte tilbage til dyr eller fødevarer.

Dertil kommer, at yderligere cirka 20% af campylobacter fra de danske patienter udgør mini-udbrud uden en identificeret kilde.

”Alt i alt, tegner der sig et billede af, at der findes betydeligt flere (små-) udbrud af campylobacter blandt den danske befolkning end tidligere antaget – og at disse i overvejende grad skyldes fødevarer. ” siger Eva Møller Nielsen, der leder SSI indsats med at helgenom-sekventere campylobacter bakterier.

Resultaterne er blandt andet beskrevet i det videnskabelige tidsskrift Clinical Microbiology and Infection.

Klima og klimaændringer

Endelig har SSI set på sammenhængen mellem campylobacter og klimaet.

”Siden 2000 har der været fire meget store udbrud af campylobacter, som sammenlagt ramte mindst 1.300 personer. Tre af disse udbrud var forårsaget af forurenet drikkevand, mens det sidste skyldtes svømning i forurenet badevand udendørs.”

”Fælles for alle de fire udbrud var, at de fandt sted umiddelbart efter kraftigt regnvejr eller egentlige skybrud – som det forudsiges der vil blive flere af, når klimaet i disse år ændrer sig”, siger Steen Ethelberg.

For at belyse sammenhængen mellem klima og campylobacter har SSI i samarbejde med kollegaer i Finland, Norge og Sverige indsamlet detaljerede data om campylobacter-tilfælde og analyseret dem i forhold til data om nedbør og temperatur.

”De foreløbige resultater bekræfter, at større mængder nedbør – og især skybrud – kan medføre en stigning i antallet af campylobacter-tilfælde. Med tanke på, at klimaændringer forventes at føre til flere skybrud i Danmark, vil vi derfor også kunne se en højere forekomst af campylobacter. Derfor vil det i fremtiden blive vigtigere med forebyggende tiltag og især ekstra fokus på hygiejne”, slutter Katrin Kuhn.

Resultaterne fra denne undersøgelse, vil blive publiceret i 2019.

Forskningsnyhed - Campylobacter 01

Epidemiolog Steen Ethelberg fortæller om SSI's campylobacter-forskning

Katrin Gaardbo Kuhn

Kontakt

Katrin Gaardbo Kuhn, Seniorforsker, Fødevare- og vandbårne sygd. og zoonoser
T. 32688183 @. kuh@ssi.dk Se profil