Antibiotikaforbruget i den danske befolkning falder stadig

Lægerne udskriver mindre og mindre antibiotika, og dette afspejler sig i apotekernes salg. Det viser DANMAP-rapporten over antibiotikaforbruget i 2017. Bag den står DTU Fødevareinstituttet, DTU Veterinærinstituttet og Statens Serum Institut.

Billede af apotek 01

Forbruget af antibiotika i primærsektoren falder stadig. Det er konklusionen i den nyeste DANMAP-rapport for 2017, der netop er blevet offentliggjort.

Hvert år kommer DANMAP med friske tal for antibiotikaforbruget i Danmark. De seneste år har tendensen i primærsektorens forbrug været faldende, og i 2017 gik forbruget markant ned.

”Vi kan se, at de praktiserende læger, speciallægerne og tandlægerne udskriver mindre og mindre antibiotika. Og apotekerne sælger også mindre.”

”Det er den samme tendens, uanset om vi måler antibiotikaforbruget på, hvor mange patienter, der er blevet behandlet, hvor mange recepter, der er blevet indløst, eller hvor mange doser antibiotika, der er blevet udleveret”, siger overlæge Ute Wolff Sönksen fra SSI.

”Trods de gode tendenser, er der derfor stadig behov for at få forbruget ned”
Ute Wolff Sönksen

Forbruget er faldet 6 procent

DANMAP viser, at der fra 2016 til 2017 er sket et fald på 6% i forbruget af antibiotika i primærsektoren målt i DID (definerede daglige doser pr. 1.000 indbyggere pr. dag).

Ser man på udviklingen de sidste 10 år, er DID-tallet faldet for både mænd (-6,9%), kvinder (-3,7%) og børn (-19.0%). For de helt små fra 0-4 år er faldet fra 2008 til 2017 endda helt oppe på 33%.

”Der er dog stadig stor forskel på kønnene. Kvinderne har et langt større forbrug end mændene (cirka 50% større), blandt andet fordi de langt hyppigere lider af urinvejsinfektion. Og selv om der er tale om store geografiske forskelle i forbruget, er der tale om et fald i alle kommuner.”.

”Trods de gode tendenser, er der derfor stadig behov for at få forbruget ned”, siger Ute Wolff Sönksen.

Forbruget af penicillin falder

Endelig viser de nye DANMAP-tal, at især forbruget af penicillin er faldet mange steder. Dette er positivt, da det bidrager til en samlet nedgang i udstedte recepter. Men den tendens går også imod ønsket om, at netop penicillin skal være det antibiotikum, der bruges mest i primærsektoren.'

”Der skal stadig arbejdes på at nedbringe særligt brugen af bredspektret antibiotika. Ikke mindst hvis det skal lykkes at nå den nationale handlingsplans mål om, at penicillin V skal udgøre 36% af det samlede forbrug i primærsektoren frem til 2020, målt i antal recepter udstedt per 1.000 indbyggere”, siger Ute Wolff Sönksen.

Den nationale plan for antibiotikaforbruget kom i 2017. Den har følgende tre mål:

1. Antallet af indløste recepter på antibiotika bør reduceres. 

2. Der bør ske et skift i forbruget fra bredspektrede til smalspektrede antibiotika. 

3. Forbruget af kritisk vigtige antibiotika bør reduceres.

Læs mere

DANMAP-programmet har siden 1995 overvåget brugen af antibiotika til mennesker og dyr i Danmark, og forekomsten af antibiotikaresistens blandt bakterier i dyr, mennesker og fødevarer. Bag DANMAP står DTU Fødevareinstituttet, DTU Veterinærinstituttet og Statens Serum Institut. DANMAP-rapporten er udarbejdet af DTU Fødevareinstituttet og Statens Serum Institut.

Hent DANMAP-rapporten fra DANMAP’s website.

Læs også om antibiotikaforbruget til dyr på DANMAP’s website i DTU Fødevareinstituttets pressemeddelelse.

Fakta om antibiotikaresistens 

Behandling med antibiotika skal dræbe sygdomsfremkaldende bakterier i både dyr og mennesker. Desværre kan antibiotikabehandling også medføre, at bakterier udvikler resistens overfor den type antibiotika, der behandles med, hvorfor disse så ikke har en effekt.

Resistente bakterier kan smitte mellem mennesker, og bakterier kan overføre resistens til hinanden. Men resistente bakterier overlever som regel bedre, hvis der er antibiotika til stede. Derfor er det vigtigt at have et samlet fokus på at bruge så lidt antibiotika som muligt til både dyr og mennesker.

Bakterier kender ikke grænser, og antibiotikaresistens i et land kan dermed skabe problemer ud over landets grænser. Brugen af antibiotika til både dyr og mennesker er således et globalt problem.

Smalspektrede og bredspektrede antibiotika

Der er forskel på antibiotika. Nogle er smalspektrede og rammer kun enkelte bakteriegrupper. De bruges i den målrettede behandling, når man ved hvilken bakterie, der er årsag til sygdommen.

Andre er bredspektrede og rammer mange forskellige bakteriegrupper på een gang. De kan derfor bruges til at behandle en sygdom, før man ved hvilke bakterier, der forårsager sygdommen. Til gengæld dræber de ofte også nyttige og uskadelige bakterier som f.eks. bakterierne i tarmen, hvilket kan føre til fremvækst af resistente bakterier.

Kritisk vigtige antibiotika

Ikke alle antibiotika er lige vigtige i behandlingen af mennesker. En række antibiotika har WHO udpeget som ’kritisk vigtige’, fordi de er det eneste eller et af få antibiotika, der kan bruges til at behandle alvorlige eller livstruende infektioner hos mennesker. Disse typer inkluderer bl.a. carbapenemer, 3. og 4. generations cefalosporiner og fluorkinoloner.

Ute Wolff Sönksen

Kontakt

Ute Wolff Sönksen , Overlæge , Ref.laboratoriet f Antibiotikaresistens
T. 32689133 @. uws@ssi.dk Se profil