Resistente bakterier stiger fortsat på danske hospitaler

Antallet af prøver fra patienter med de to typer af multiresistente bakterier CPE og VRE steg igen i 2016, viser årets DANMAP-overvågning. Bakterierne smitter flere i Danmark end tidligere, og der ses fortsat smitte mellem patienter på hospitalerne. Bag DANMAP-rapporten står Statens Serum Institut, DTU Veterinærinstituttet og DTU Fødevareinstituttet.

VRE er en type Enterokokbakterier, der er resistente overfor antibiotika af typen vancomycin. I 2016 blev 434 prøver anmeldt fra patienter med VRE-bakterier. Det er en kraftig stigning fra 2015, hvor der var 371 prøver.

Enterokokbakterier giver oftest relativt harmløse urinvejsinfektioner. Især svækkede personer kan dog også få meget alvorlige infektioner enten i blodet eller på hjerteklapperne. VRE giver kun sjældent alvorlige infektioner, men findes ofte hos hospitalspatienter og kan herfra smitte videre til meget svækkede personer. I 2016 fik 51 patienter blodforgiftning med VRE bakterier.

Kun få behandlingsmuligheder mod VRE

Infektioner med VRE kan være særdeles svære at behandle, da enterokokbakterier som udgangspunkt er resistente mod en række af de antibiotikatyper, der normalt bruges til at behandle fx urinvejsinfektioner. Når vancomycin ikke virker, er der kun meget få valgmuligheder tilbage – og disse har som oftest en del bivirkninger.

Fortsat smitte mellem patienter på hospitaler

Alle regioner har set en stigning i antallet af hospitalspatienter med VRE gennem de sidste 5 år, men der er flest i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Siden 2015 har SSI analyseret VRE typerne detaljeret med helgenomsekventering. Det gør det muligt at spore, hvilke patienter, der er smittet med hvilken slags VRE.

Næsten alle VRE fundet i Danmark tilhører bakteriearten E. faecium og har det samme resistensgen (vanA). Den detaljerede undersøgelse af bakterietypen viser, at næsten to-tredjedele af alle patienter er smittet med præcis den samme bakterie-klon (ST2013-CT859). Denne klon af VRE blev første gang fundet på et dansk hospital i december 2014 og har siden spredt sig både på de enkelte hospitaler og til andre hospitaler.

”Den fortsatte stigning i antallet af patienter med VRE-bakterier i 2016 er bekymrende, og i særdeleshed er det nødvendigt at undersøge den fortsatte udbredelse af klonen, ST203-CT859. Patienter kan have VRE bakterier i tarmen i lang tid uden symptomer på infektion, ligesom bakterierne kan overleve længe i hospitalsmiljøet. Der er derfor brug for bl.a. grundig rengøring, god håndhygiejne, screening for VRE og efterfølgende isolation af smittede patienter”
Brian Kristensen, fagchef og overlæge på Statens Serum Institut

Figur der viser antallet af patienter med CPE og VRE i Danmark i år 2015 og 2016

Stigning i antallet af smittede med CPE

En anden type multiresistente bakterier er CPE-bakterier. Også for denne type sås en stigning sidste år. I 2016 blev der påvist CPE i 82 prøver fra i alt 72 patienter. Dette er en stigning fra 63 prøver i 2015.

CPE står for Carbapenemase-producerende enterobakterier. Enterobakterierne lever i tarmen hos alle mennesker, hvor de normalt ikke gør skade, men de kan give fx urinvejsinfektion. Svækkede patienter kan også risikere mere alvorlige infektioner.

CPE er resistente overfor antibiotika af typen carbapenemer. Det er problematisk, da de oftest også er resistente overfor andre antibiotikatyper og derfor kun vanskeligt kan behandles. Carbapenemer bruges især i den akutte behandling af meget alvorlige infektioner. Ved carbapenemaseresistens skal den behandlende læge derfor gribe til antibiotika, der ofte har større risiko for bivirkninger, og som samtidig kan være mindre effektive i den akutte behandling.

Flere smittes med CPE i Danmark

Ud af de 72 CPE patienter i 2016 havde 16 været ude at rejse for nylig, mens 28 ikke havde rejst indenfor de sidste 6 måneder. For 28 patienters vedkommende mangler der oplysning om rejser.

Siden 2014 har SSI analyseret CPE-bakterierne detaljeret med helgenomsekventering. Disse data viser, at der har været 6 mindre udbrud med CPE på danske hospitaler i 2016.

”Tidligere sås CPE stort set kun hos patienter, der havde været ude at rejse, men siden 2012 har der været en stigende andel af CPE-tilfælde uden forudgående rejse. Vi ser også smitte mellem patienter i Danmark. Det er bekymrende, da sygdomsforløb med CPE ofte er mere komplicerede og sværere at behandle end tilsvarende infektioner, hvor bakterien ikke er resistent. Det betyder også, at vi har brug for at vide mere om smittevejene mellem patienterne, så vi bedre kan forebygge disse infektioner”
Overlæge Ute Wolff Sönksen, Statens Serum Institut 

Læs mere

DANMAP-programmet har siden 1995 overvåget brugen af antibiotika til mennesker og dyr i Danmark, og forekomsten af antibiotikaresistens blandt bakterier i dyr, mennesker og fødevarer. Bag DANMAP står DTU Fødevareinstituttet, DTU Veterinærinstituttet og Statens Serum Institut. DANMAP-rapporten er udarbejdet af DTU Fødevareinstituttet og Statens Serum Institut.

Hent DANMAP-rapporten fra DANMAP’s website.

Antibiotikaforbrug og resistens

Behandling med antibiotika skal dræbe sygdomsfremkaldende bakterier i både dyr og mennesker. Desværre kan antibiotikabehandling også medføre, at bakterierne udvikler resistens overfor den type antibiotika, der behandles med, hvorfor disse så ikke har en effekt.

Resistente bakterier kan smitte mellem mennesker, og bakterier kan overføre resistens til hinanden. Men resistente bakterier overlever som regel bedre, hvis der er antibiotika til stede. Derfor er det vigtigt at have et samlet fokus på at bruge så lidt antibiotika som muligt til både dyr og mennesker.

Bakterier kender ikke grænser, og antibiotikaresistens i et land kan dermed skabe problemer ud over landets grænser. Brugen af antibiotika til både dyr og mennesker er således et globalt problem.

Smalspektrede og bredspektrede antibiotika

Der er forskel på antibiotika. Nogle er smalspektrede og rammer kun enkelte bakteriegrupper. De bruges, når man ved hvilken bakterie, der er årsag til sygdommen.

Andre er bredspektrede og rammer mange forskellige bakteriegrupper på en gang. De kan derfor bruges til at behandle en sygdom, før man ved hvilke bakterier, der forårsager sygdommen. Til gengæld dræber de ofte også nyttige og uskadelige bakterier som f.eks. bakterierne i tarmen, hvilket kan føre til fremvækst af resistente bakterier.

Kritisk vigtige antibiotika

Ikke alle antibiotika er lige vigtige i behandlingen af mennesker. En række antibiotika har WHO udpeget som ’kritisk vigtige’, fordi de er det eneste eller et af få antibiotika, der kan bruges til at behandle alvorlige eller livstruende infektioner hos mennesker.

Disse typer inkluderer carbapenemer, 3. og 4. generations cefalosporiner, fluorkinoloner og makrolider.

 

Ute Wolff Sönksen

Kontakt

Ute Wolff Sönksen , Overlæge , Ref.laboratoriet f Antibiotikaresistens
T. 32689133 @. uws@ssi.dk Se profil