Husdyr-MRSA spreder sig fortsat blandt mennesker og til andre dyrearter

I 2016 blev flere mennesker uden kontakt til svin inficeret med husdyr-MRSA end tidligere år. Desuden blev der fundet husdyr-MRSA hos mink og heste samt i mælkeprøver. Sådan lyder en opsummering på husdyr-MRSA området i årets DANMAP-rapport, der udarbejdes i samarbejde mellem DTU Veterinærinstituttet, DTU Fødevareinstituttet og Statens Serum Institut.

Siden man for ti år siden begyndte at registrere forekomsten af husdyr-MRSA blandt mennesker, er denne steget kraftigt, fra 14 nysmittede tilfælde i 2007 til 1249 nysmittede tilfælde i 2016. Heraf udgør personer med hyppig kontakt til svin en stor andel. Siden 2014 er antallet af nysmittede mennesker dog stagneret. Stagneringen kan skyldes at mange landmænd med svinekontakt er blevet undersøgt tidligere og derfor ikke tælles igen i den nye registrering. Til sammenligning blev der i 2016 fundet samlet 3550 nye tilfælde med MRSA (alle typer).

Størstedelen af nysmittede personer får ikke infektioner, men er såkaldte raske smittebærere.

Blandt dem, der får infektioner med husdyr-MRSA, har der fortsat været en stigning hos de personer, der er uden hyppig kontakt til svin, fra 73 tilfælde i 2015 til 98 i 2016 (se figur).  Det viser, at der fortsat sker en spredning af husdyr-MRSA til samfundet. Denne følger den stigende forekomst af positive svinebesætninger.

I 2016 blev der for fjerde gang udført en undersøgelse, der skulle afdække omfanget af husdyr-MRSA i danske svinebesætninger. Den kunne påvise husdyr-MRSA i 88% af svinebesætningerne. Det er en markant stigning, siden de tidligere undersøgelser fra 2008, 2010 og 2014, hvor hhv. 7%, 16% og 68% af danske svinebesætninger var MRSA positive.

Graf der viser antallet af infektioner med husdyr-MRSA hos personer uden svinekontakt og andelen af positive svinebesætninger

Infektioner forårsaget af husdyr-MRSA udgør en mindre del af det samlede antal MRSA infektioner. I 2016 var det 218 tilfælde ud af samlet 1356 tilfælde, sv.t. 16 %.

En undersøgelse fra 2015 viste, at forekomsten af husdyr-MRSA i økologiske besætninger er lav (6%). Flere af de undersøgte økologiske besætninger havde modtaget MRSA-positive svin fra konventionelle besætninger, hvilket indikerer, at de økologiske svin taber MRSA, måske som resultat af deres adgang til udearealer.

Ikke kun svin bærer husdyr-MRSA

Uden for svinestaldene spreder husdyr-MRSA sig også til andre dyrearter.

I 2016 blev husdyr-MRSA fundet i 30 af 89 (34 %) undersøgte mink. Tidligere fund af husdyr-MRSA i minkfoder samt på poter og prøver fra svælget indikerer, at MRSA overføres med foderet til minkene.

Husdyr-MRSA er desuden fundet blandt heste. I 2015 blev 17 af 401 (4%) undersøgte heste fundet positive for MRSA, hvoraf 10 af de 17 positive heste havde en særlig hesteadapteret undertype af husdyr-MRSA. Kun 4 heste bar en Husdyr-MRSA magen til den, der er fundet i danske svin og de resterende 3 havde andre typer af MRSA.

Ligeledes er husdyr-MRSA fundet i 3% af mælkeprøver fra 236 forskellige kvægbesætninger. Forekomsten af MRSA i mælkeprøver har været svagt stigende i forhold til de tidligere undersøgelser i 2012 og 2014 hvor hhv. 1,8 og 2% blev fundet positive. Husdyr-MRSA udgør ingen risiko for forbrugerne af mælk, da mælk varmebehandles, hvorved MRSA inaktiveres, men tallene viser, at bakterien er til stede i flere kvægbesætninger.

Læs mere

DANMAP-programmet har siden 1995 overvåget brugen af antibiotika til mennesker og dyr i Danmark, og forekomsten af antibiotikaresistens blandt bakterier i dyr, mennesker og fødevarer. Bag DANMAP står DTU Fødevareinstituttet, DTU Veterinærinstituttet og Statens Serum Institut. DANMAP-rapporten er udarbejdet af DTU Fødevareinstituttet og Statens Serum Institut.

Hent DANMAP-rapporten fra DANMAP’s website.

Antibiotikaforbrug og resistens

Behandling med antibiotika skal dræbe sygdomsfremkaldende bakterier i både dyr og mennesker. Desværre kan antibiotikabehandling også medføre, at bakterierne udvikler resistens overfor den type antibiotika, der behandles med, hvorfor disse så ikke har en effekt.

Resistente bakterier kan smitte mellem mennesker, og bakterier kan overføre resistens til hinanden. Men resistente bakterier overlever som regel bedre, hvis der er antibiotika til stede. Derfor er det vigtigt at have et samlet fokus på at bruge så lidt antibiotika som muligt til både dyr og mennesker. Bakterier kender ikke grænser, og antibiotikaresistens i et land kan dermed skabe problemer ud over landets grænser. Brugen af antibiotika til både dyr og mennesker er således et globalt problem.

Smalspektrede og bredspektrede antibiotika

Der er forskel på antibiotika. Nogle er smalspektrede og rammer kun enkelte bakteriegrupper. De bruges, når man ved hvilken bakterie, der er årsag til sygdommen. Andre er bredspektrede og rammer mange forskellige bakteriegrupper på en gang. De kan derfor bruges til at behandle en sygdom, før man ved hvilke bakterier, der forårsager sygdommen. Til gengæld dræber de ofte også nyttige og uskadelige bakterier som f.eks. bakterierne i tarmen, hvilket kan føre til fremvækst af resistente bakterier.

Kritisk vigtige antibiotika

Ikke alle antibiotika er lige vigtige i behandlingen af mennesker. En række antibiotika har WHO udpeget som ’kritisk vigtige’, fordi de er det eneste eller et af få antibiotika, der kan bruges til at behandle alvorlige eller livstruende infektioner hos mennesker. Disse typer inkluderer carbapenemer, 3. og 4. generations cefalosporiner, fluorkinoloner og makrolider. 

Overvaagning af MRSA i DK

Statens Serum Institut (SSI) overvåger forekomsten af MRSA blandt mennesker i Danmark. Dette sker bl.a. for at holde øje med, om der sker ændringer i, hvilke MRSA-typer, mennesker bliver smittet af. SSI undersøger også, om bakterierne er resistente overfor flere typer antibiotika, så lægerne kan vælge den rigtige type til at behandle patienterne.

Anders Rhod Larsen

Kontakt

Anders Rhod Larsen , Sektionsleder , Ref.laboratoriet f Antibiotikaresistens
T. 32688674 @. arl@ssi.dk Se profil